36
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 35)
former (dvs. mindre end kalibratoren) undervurde-
res[4,24]. I epidemiologiske studier kan anvendelsen
af et apolipoprotein(a) isoform-afhængigt assay, i kom-
bination med det forhold at plasmakoncentrationen af
Lp(a) er omvendt korreleret med isoformstørrelsen af
apolipoprotein(a), føre til en underestimering af den
kardiovaskulære risiko forbundet med forhøjede Lp(a)-
niveauer[3,24,25].
Der har gennem tiden været nedsat flere inter-
nationale arbejdsgrupper med det formål at løse de
metodologiske problemer knyttet til bestemmelse af
Lp(a)-plasmakoncentrationen [21,24]. En arbejds-
gruppe under IFCC har undersøgt performance af et
stort antal (hovedparten kommercielt tilgængelige)
immunkemiske Lp(a)-assays (herunder ELISA-, RIA-,
immunturbidimetriske- og nephelometriske-assays) og
konkluderet at >50 % af de undersøgte assays manglede
adækvat linearitet eller præcision, og at den manglende
standardisering af disse assays derudover vanskelig-
gjorde sammenlignelighed af Lp(a)-målingerne[21].
Arbejdsgruppen definerede efterfølgende en reference
ELISA Lp(a)-målemetode, hvor der benyttes et mono-
klonalt antistof rettet mod en ikke-variabel del af
apolipoprotein(a)[23]. Derudover blev der produceret
et primært referencemateriale samt et serum-baseret
sekundært referencemateriale (SRM-2B) der har opnået
WHO-godkendelse[25]. Ved opfølgende studier af 22
forskellige Lp(a)-assays standardiseret ved brug af det
sekundære referencemateriale fandtes kun god korrela-
tion mellem forventede og observerede resultater hos
et enkelt immunturbidimetrisk assay, der var relativt
upåvirkeligt af isoform-størrelsen af apolipoprotein(a)
[23,24].
Således er det kun muligt at opnå korrekte og
standardiserede Lp(a)-målinger ved brug af assays, der
ikke er nævneværdigt påvirkelige af apolipoprotein(a)-
størrelsesvariationen.
Generelt anbefales anvendelse af friske blodprøver
ved bestemmelse af plasma Lp(a)-koncentrationen,
omend kortere tids nedfrysning ikke er vist at påvirke
måleresultatet. Derimod er der tidligere demonstreret
en apolipoprotein(a) isoform-afhængig nedbrydning
af Lp(a) ved længere tids prøveopbevaring ved -80 °C,
med præferentiel nedbrydning af små isoformer[7].
Givet den inverse korrelation mellem isoformstørrelse
og plasma Lp(a)-koncentrationen, kan dette igen med-
føre en underestimering af den kardiovaskulære risiko
forbundet med forhøjede Lp(a)-niveauer i studier, der
anvender prøver nedfrosset i årevis forud for måling[7].
Konklusion
Lp(a) anses i stigende grad for at være en betydende
og kausal risikofaktor for iskæmisk kardiovaskulær
sygdom og dermed et mål for forebyggende behand-
ling. En nylig konsensusrapport fra det europæiske
aterosklerose-selskab anbefaler øget brug af Lp(a)-
målinger i klinikken[20]. En forudsætning for anven-
delse af Lp(a)-målinger i såvel klinik som forskning er
brug af pålidelige assays. Klinikere og forskere, som
anvender Lp(a)-målinger, bør derfor sikre sig at der
benyttes velkarakteriserede Lp(a)-assays, hvor der fore-
ligger dokumentation for, at målingerne ikke påvirkes
af apolipoprotein(a)-isoformstørrelsen. Derudover bør
der vælges et assay, der er kalibreret med sporbarhed til
det WHO-godkendte referencemateriale SRM-2B, såle-
des at sammenlignelighed af Lp(a)-målinger fremover
sikres – en forudsætning for at definere internationalt
gældende (under hensyntagen til etnicitet) kliniske
beslutningsgrænser.
Referencer
1.
Berg K. A new serum type system in man--
the LP system. Acta Pathol Microbiol Scand
1963;59:369-82.
2.
Utermann G. Lipoprotein(a). In: Scriver CR,
Beaudet AL, SlyWS, Valle D, editors. The meta-
bolic and molecular bases of inherited disease.
2001
ed. Mc-Graw-Hill, Medical Publishing
Division, 2006:2753-2787.
3.
Kamstrup PR. Lipoprotein(a) and ischemic
heart disease--a causal association? A review.
Atherosclerosis 2010;211:15-23.
4.
Longenecker JC, Coresh J, Klag MJ, Powe NR,
Fink NE, Marcovina SM. Lipoprotein(a) level as
a predictor of cardiovascular disease and small
apoliprotein(a) isoforms in dialysis patients:
assay-related differences are important. Clin
Chim Acta 2008;397:36-41.
5.
Alfthan G, Pekkanen J, JauhiainenM et al. Rela-
tion of serum homocysteine and lipoprotein(a)
concentrations to atherosclerotic disease in a
prospective Finnish population based study.
Atherosclerosis 1994;106:9-19.
6.
Ridker PM, Hennekens CH, Stampfer MJ. A
prospective study of lipoprotein(a) and the risk
of myocardial infarction. JAMA 1993;270:2195-9.
