35
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 36)
Denne konklusion understøttes af resultater fra
in vitro
-
og dyreforsøg, der har påvist såvel aterosklerose- som
trombose-fremmende effekter af Lp(a)[16,17]. Fortsat
mangler dog evidens for kausalitet fra randomiserede
kliniske studier af effekten af selektivt at sænke Lp(a)
niveauet på forekomsten af iskæmisk kardiovaskulær
sygdom.
Brug af Lp(a)-målinger i klinikken
Bestemmelse af Lp(a)-plasmakoncentrationen indgår
i dag ikke i den rutinemæssige vurdering (vha. f.eks.
SCORE[18] eller ATP-III[19]) af individets risiko for
udvikling af fremtidig iskæmisk kardiovaskulær syg-
dom. En nylig konsensusrapport fra det europæiske
aterosklerose-selskab (EAS) anbefaler dog - på basis
af den foreliggende evidens - udbredt brug af Lp(a)
målinger hos individer med øget risiko for udvikling af
iskæmisk kardiovaskulær sygdom[20]. Specifikt anbefa-
les bestemmelse af Lp(a) niveauet (1 måling) hos indi-
vider med øget risiko for sygdom og min. 1 af flg.fund:
•
manifest præmatur kardiovaskulær sygdom
•
familiær hyperkolesterolæmi
•
familiær disposition til præmatur kardiovaskulær
sygdom og/el. familiært forhøjet Lp(a)- niveau
•
symptomgivende kardiovaskulær sygdom trods sta-
tin-behandling
•
≥3 % 10 års risiko for fatal kardiovaskulær sygdom
iflg. europæiske guidelines (SCORE)[18]
•
≥10 % 10 års risiko for koronar hjertesygdom iflg. US
guidelines (ATP-III)[19]
Såfremt der konstateres forhøjet Lp(a)-niveau anbe-
fales Lp(a)-sænkende behandling primært i form af
nikotinsyrepræparater, der har en gunstig effekt på
hele lipidprofilen og sænker Lp(a)-niveauet med op
til 30-40 %[20]. Behandlingsmålet er et Lp(a)- niveau
på <80 % fraktilen af Lp(a) koncentrationsfordelingen
i befolkningen svarende til <50 mg/dl (afhængigt af
anvendt Lp(a)-assay).
Måling
Korrekt bestemmelse af Lp(a)-plasmakoncentratio-
nen ved immunkemiske metoder er notorisk vanske-
lig[4,21-25], og metodologiske problemer har uden
tvivl medvirket til den manglende implementering
af Lp(a)-målinger i klinisk praksis. Bestemmelse af
Lp(a)-plasmakoncentrationen vanskeliggøres af det
store antal apolipoprotein(a)-isoformer, som assayet’s
antistoffer nødvendigvis må rettes mod, såfremt almin-
delige LDL-kolesterolpartikler ikke skal medbestemmes.
Apolipoprotein(a)-isoformerne varierer i størrelse fra
ca. 300 til 800 kDa betinget af det stærkt varierende
antal kringle IV-strukturer i proteinet[2]. En forud-
sætning for en nøjagtig immunkemisk måling er at de
anvendte antistoffer har samme grad af immunreakti-
vitet per Lp(a)-partikel for kalibratoren som for ana-
lytten[24]. Såfremt et Lp(a)-assay’s antistoffer er rettet
mod den variable del af apolipoprotein(a)-proteinet er
denne forudsætning ofte ikke opfyldt, og koncentra-
tionen af store isoformer (dvs. større end kalibratoren)
kan overvurderes, mens koncentrationen af små iso-
Lipoprotein(a) består af en LDL-lignende
partikel bundet via en disulfid binding
til et apolipoprotein(a) molekyle. Den
LDL-lignende komponent udgøres af en
central kerne af kolesterolester (CE) og
triglycerid (TG) omgivet af phospholi-
pider (PL), frit kolesterol (FC) og et
enkelt molekyle apolipoprotein B (apoB).
Apolipoprotein(a) består af 10 forskellige
plasminogen-lignende kringle IV repeats
samt et enkelt plasminogen-lignende
kringle V repeat og en (inaktiv) protease
region (P). Kringle IV type 2 repeatet
forekommer mellem 2 og >40 gange
afhængigt af apolipoprotein(a) isoformen.
Modificeret fra Koschinsky og Marcovina
(
Curr Opin Lipidol 2004;15:167-174).
