19
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
Ændringer der gør ondt
Ændringer i vagtopgaver og pauser gør ondt. I mange
år har bioanalytikerne haft den opfattelse, at vagtar-
bejde alene er akutarbejde. Det, der på nogen mulig
måde kunne udføres i dagtiden, skulle udføres i dag-
tiden. Den teknologiske udvikling af analyseapparatur
har imidlertid gjort det muligt at analysere stort set alt
i døgnets 24 timer og har samtidig minimeret vedli-
geholdelsen og kontrolanalyseringerne. Da arbejdsbe-
lastningen især i nattetimerne er begrænset, selv om
vi kun har 1 bioanalytiker i nattevagt, har det været
naturligt at overflytte opgaver, som hidtil er blevet
udført i dagrutinen, til nattevagten. Det har krævet
en holdningsændring hos personalet.
Der er etableret pauseafløsning, således at det sik-
res, at alle apparater ”fodres” konstant. Der er i den
anledning etableret miniteams i laboratoriet, hvor der
afløses på skift ved pauser. Det betyder, at andre end
Figur 11:
Synlig strukturering ved en arbejdsstation på Klinisk
biokemisk afdeling, Gentofte Hospital. Utensiliebeholderne er
alle grønne. Striben på ringbindene ligeså. Ringbindenes farve
fortæller, hvad der er i ringbindene.
Figur 12:
Lean-reolen, der indeholder fyldte reservekas-
ser for de kasser, der står på de enkelte arbejdsstationer.
Reservekasserne holdes altid fyldte.
5.
Synlig strukturering ved systematisk anven-
delse af farver
•
Hvor fejl i mange personers hurtige samarbejde
er dødsensfarligt som for eks. på et hangarskib,
anvendes farvekoder på veste og hatte for at syn-
liggøre, hvem der gør hvad. Figur 10. Knapt så
dramatisk er det på et laboratorie, selv om der også
der kan opstå dødsensfarlige fejl (for patienterne).
Vi anvender farvekoder mange steder med henblik
på, at personalet hurtigt og sikkert kan finde, hvad
de søger, hvad enten det er utensilier eller infor-
mationer.
•
Hver af laboratoriets 5 arbejdsstationer er ens
bygget op. Hver har sit eget bord til utensilier, der
er i plastikkasser af forskellig størrelse, men med
samme farve, der er forskellig fra station til sta-
tion. Figur 11. Reservekassen af samme farve og
med samme indhold er anbragt i en såkaldt Lean
reol. Figur 12. Piccolinen sørger for at samtlige
Lean reolens kasser altid er fyldt op. Det er med
til at minimere lagerbeholdningen på laboratoriet.
Ved en stor lagerbeholdning mistes overblikket, da
pladsmangel ofte er et problem og varerne til den
enkelte arbejdsplads spredes.
•
Over arbejdsstationens bord står de nødvendige
ringbind på en hylde. Ringbindenes farve viser
om indholdet omhandler reagenser, analysema-
skinforhold eller analyseinstruksen. Ringbinde-
nes rækkefølge på hylden er organiseret med en
såkaldt Lean stribe, der har samme farve som
utensiliebeholderne og sikrer, at ringbindene altid
står i den rigtige orden. Figur 11. Instruksens sider
har også forskellige farver afhængig af indholdet.
Figur 13. Ringbindenes farver og instrukssidernes
farver er ens fra arbejdsstation til arbejdsstation.
•
Forskelligt farvede plastikposer, der indeholder
forskelligt prøvemateriale (urin, spinalvæske osv.)
bringes fra de kliniske afdelinger til laboratoriet.
De kliniske afdelinger sørger selv for sorteringen
”
ved kilden” til plastikposen med den rigtige farve.
Figur 14. Det gør sorteringen og den videre ekspe-
dering i modtagelsen på KBA hurtigere og mere
sikker.
Virkningen af ovennævnte Lean-tiltag resulterede gen-
nem årene i kortere svartider i små eller store ryk. De
fysiske ændringer er nemme at implementere og den
skarpe strukturering og organisering falder naturligt
for bioanalytikerne.
Synlig strukturering
Farvekoder for utensilierne
(
Fortsætter side 20)
