18
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
mærkes med indholdet, såfremt lågerne ikke er
af glas.
•
Ting, der bruges sjældnere, skal ud af laboratoriet
og i depot.
4.
Bedre prøveforløb.
•
Blodprøverne skal, hvor det er muligt, komme i
en jævn strøm og ikke i bunker. Sidstnævnte for-
årsager flaskehalse både ved modtagelsen, centri-
fugeringen og analyseringen. På Gentofte Hospital
har vi ikke rørpost fra afdelingerne til laboratoriet,
men betjener os af en såkaldt ”runner”. Det er en
laboaratorieansat piccoline, der om morgenen og
formiddagen henter blodprøver på diverse kliniske
afdelinger. Blodprøverne er af blodprøvetagerne
anbragt i en særlig kurv på den kliniske afdeling.
Kurven tømmes af runneren hver halve time og
de første blodprøver kommer i analysemaskinerne
allerede inden kl. 8 selv om blodprøvetageren først
er færdig med sin runde efter kl. 9. Runner funk-
tionen kan med fordel erstattes af rørpost eller en
lille robot.
•
Vedligeholdelse og kontrolanalyseringer på analy-
semaskinerne foretages ikke på tidspunkter, hvor
antallet af blodprøver er højt, men henlægges til
vagtperioder med lavt antal prøver. Ingen ville
synes om, at buschaufføren begyndte at vaske bus-
sen i myldretiden.
•
Prøvetagning og analyseringer går ikke i stå pga.
diverse pauser og møder.
•
Først ind, først ud dvs. prøverne analyseres i den
rækkefølge, hvori de kommer til laboratoriet. Alle
prøver køres som hasteprøver. Det kan man tillade
sig, hvis svartiderne er korte nok. Som sidegevinst
sparer man en del sortering.
•
Batchning modvirkes for eks. ved at erstatte store
centrifuger med flere mindre. Der skal være så få
stativer sommuligt, de kalder bare på prøver, som
står og venter. Enten skal en prøve være i hånden
på en person eller i et analyseapparat eller på vej
i et rørpostsystem eller med en robot direkte ned
i en centrifuge, således at den sidste, der har rørt
prøven inden svaret foreligger, er den der har taget
prøven på patienten. Sådan er det dog endnu ikke
på Gentofte Hospital. Langt fra.
•
En betydelig flowstopper i vores blodprøveam-
bulatorie for ambulante patienter er patienter,
der møder op uden blodprøverekvisitioner i IT-
systemet. Det drejer sig om 5-10 % svarende hos
os til op til 30 patienter om dagen. Fænomenet
skyldes uhensigtsmæssige arbejdsgange på nogle
af de kliniske ambulatorier, hvor patienten får at
vide, at der skal tages blod, men personalet får ikke
rekvireret blodprøven i IT-systemet. I sådanne til-
fælde har vi tidligere taget en såkaldt regnbuepro-
fil, dvs. et glas af hver farve, sendt patienten af sted
ud fra den tankegang, at personalefejl ikke skulle
gå ud over patienten. Efterfølgende har vi ringet
til den kliniske afdeling for at finde ud af, hvad
der burde have været rekvireret. Det har været
tidskrævende for begge parter. Trods talrige forsøg
gennem mange år har det ikke været muligt at
mindske disse manglende rekvisitioner. Vi har nu
i samråd med hver enkelt klinisk afdeling indført
en ”manglende rekvisitionsprofil ” for den pågæl-
dende kliniske afdeling eller for et særligt klinisk
afsnit. Nu rekvirerer blodprøveambulatoriet på
KBA den specifikke ”manglende rekvisitionspro-
fil”, når en patient møder op og rekvisitionen ikke
ligger i IT-systemet, og analyserne udføres. Herved
opnås dels en automatisk registrering af de enkelt
afdelingers ”manglende rekvisitioner” og fejlen
stopper ikke patient flowet i ambulatoriet og kræ-
ver ikke særlige foranstaltninger efterfølgende fra
laboratoriets side. Den ”manglende rekvisitions-
profil” anvendes også i blodprøveambulatoriet,
når der er IT-nedbrud og al rekvisition foregår på
nødsedler.
•
Vi har indført elektronisk optagelse og lagring af
EKG’er, der er tilgængeligt på nettet, så snart de er
taget, på samme måde som de færdige analysere-
sultater.
(
Fortsat fra side 17)
Figur 10:
Synlig strukturering på et hangarskib ved hjælp af
farver på de ansattes hjelme og trøjer.
