15
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
prøven modtages på laboratoriet, men først og frem-
mest på at mindske tiden fra blodprøven modtages
på laboratoriet til analyseresultaterne er tilgængelige
for rekvirenterne. Sidstnævnte forløb er laboratoriet
selv herre over og kan uden resursetilførsel selv gøre
noget ved.
Svartidsgrafer
I et regneark kan relevante svartider for en given
analyse over et givet tidsrum, for eksempel den sidste
måned, angives som et frekvensdiagram, der ofte ligner
profilen af en trappepyramide. Ønsker man at sam-
menligne udviklingen af svartider for flere måneder,
er det vanskeligt at se et mønster ved på samme graf
at afbilde 2 eller flere forskellige profiler. Det hjælper
lidt, hvis man afbilder resultaterne for hver måned med
hver sin farve og antallet af svar i et givet tidsinterval
som % af det samlede antal svar. Sammenligningen
bliver dog meget lettere, hvis man anvender såkaldt
kumulerede frekvensdiagrammer. Frekvensdiagram-
met integreres og trappepyramideprofilen bliver til en
skrånende opadstigende linje. Jo længere til venstre lin-
jen forløber, jo kortere er svartiderne. Jo stejlere linje,
jo mindre variation i svartiderne. Dermed bliver det
let at sammenligne forløbet af mange linjer. I Figur 4
viser de 3 linjer tiden, fra prøven er modtaget på labo-
ratoriet, til hæmatologisvarene er tilgængelige, for hele
2010
under et og for hver af månederne september og
oktober 2011. Det ses hvorledes en organisationsænd-
ring i arbejdsgangen skubber kurverne mod kortere
svartider. Før den 1. juli 2011 var hæmatologien og
prøvemodtagelsen to adskilte funktioner. Efter 1. juli
blev funktionerne forsøgsvis sammenlagt og betjent
af samme team. Det kunne lade sig gøre, fordi de 2
funktioner udføres blot nogle få meter fra hinanden.
Svartidsgraferne talte for, at denne organisationsænd-
ring skulle opretholdes. Eksemplet illustrerer, hvorle-
des denne afbildningsmetode fanger og tydeliggør en
ændring i svartiden.
På KBA har vi gennemmange år anvendt svartidsaf-
bildinger. Kurverne har været en fast bestanddel af de
månedlige kvalitetsmøder på samme måde som resul-
taterne af de eksterne kontroller og opgørelsen over
afdelingens samlede antal patientkontakter. Kurverne,
der udarbejdes hver måned, indeholder svartiderne for
en repræsentativ analyse fra hver af vores analysema-
skiner. På grafen afbildes svartiderne for den netop
passerede måned, den foregående måned og for hele
det foregående år. Disse 3 kurver er lette at overskue og
viser, hvordan svartiderne udvikler sig. Vi udtager lige-
ledes denne slags kurver for blodprøver, der analyseres
i henholdsvis aftenvagten og nattevagten. I perioder
har det endog været et ønske fra bioanalytikere, at få
svartidskurver for hver dag over en periode for at se,
om nogle havde arbejdsprocedurer, der resulterede i
hurtigere svar end andre. Det var der, og det lærte alle
af. Hver måned sender vi én og kun én graf med de
oven for omtalte 3 kurver over svartider for samtlige
analyseresultater til hospitalsdirektionen. Figur 5.
Målet er at vi skal blive bedre. Det er sket siden 2005.
Figur 6. Med svartidsgraferne konkurrerer vi med os
selv. Nogle ville måske fristes til benchmarking mellem
de forskellige KBA-afdelinger i landet eller i en given
region. Det kan muligvis lade sig gøre, men det kræver
enighed om, hvad der medtages af analyser. Vi med-
tager for eks ikke POCT-svar. Svartiderne afhænger
desuden af mandskabs- og apparaturmæssige resurser
på den pågældende klinisk biokemiske afdeling. Det
Hæmoglobin
(
og andre hæmatologiske analysesvar).
Store og små svartidsforkortende ændringer
Jo længere mod venstre kurven forløber – jo
kortere svartid
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120
Svartid i minutter
Procent af antallet af hæmatologi analysesvar
OKTOBER2005(n=7346)
OKTOBER2006(n=6872)
OKTOBER2007(n=6830)
OKTOBER2008 (n=5159)
OKTOBER2009(n=5917)
OKTOBER2010(n=5501 )
OKTOBER2011(n=6578)
60
minutters grænse
Figur 6:
Svartidsgrafer for hver oktober måned i perioden fra
2005
til 2011 for hæmoglobin. Svartiden er her beregnet fra
det tidspunkt prøven modtages på laboratoriet til svaret er
tilgængelig for rekvirenten.
(
Fortsætter side 16)
