12
| 1 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 14)
Gentofte Hospital belønnet for hurtige laboratoriesvar
Steen Stender og Eva Reinholdt
Klinisk-Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital, Gentofte
Den 15-8-2011 overrakte daværende indenrigs- og sundhedsminister Ber-
tel Haarder Den Gyldne Skalpel, initiativprisen fra Dagens Medicin, til
Klinisk-biokemisk afdeling på Gentofte Hospital på grund af hurtige labo-
ratoriesvar. Afdelingen var indstillet af de ledende kliniske overlæger på
hospitalet og udvalgt blandt mange andre indstillede af en bedømmelses-
komite på 7 fremtrædende aktører på den danske sundhedsscene. Det er
første gang, at en klinisk biokemisk afdeling får denne pris. Her beskrives,
hvordan afdelingen gennem de sidste 7 år har arbejdet målrettet med at
nedbringe svartiderne.
Rigtige, hurtige og billige laboratoriesvar
Kernefunktionen på en klinisk biokemisk afdeling
(
KBA) er at levere rigtige, hurtige og billige analysesvar.
Det er, hvad patienterne, klinikerne og sundhedsmyn-
dighederne først og fremmest forventer af KBA. Hvad
angår rigtigheden af de afgivne svar, så har faget gen-
nem dekader opbygget en imponerende organisation
bestående af diverse kontrolsystemer. De laboratorie-
specifikke akkrediteringer bidrager også til kvaliteten af
det analytiske arbejde. Personalet på en KBA kommer
under og efter uddannelsen på kurser og møder, hvor
kvalitetskontrol i praksis og teori gennemgås. Hvad
angår økonomien er laboratorierne ligesom de fleste
andre afdelinger på et hospital under et konstant bespa-
relsespres, men hvad angår produktionen af hurtige svar
har fokus været langt mindre. Da de fleste moderne
analysemaskiner kan producere mange hundrede ana-
lyseresultater i timen, skyldes hovedparten af længeva-
rende svartider som regel blodprøvens ventetid uden
for analyseapparatet, hvilket igen i betydeligt omfang
skyldes uhensigtsmæssig logistik.
Prøveforløb
Et nøglebegreb i sundhedsvæsenet har gennem de
sidste 20 år været patientforløb. Og arbejdet med at
optimere patientforløbet har hovedsageligt drejet sig
om at minimere patienternes ventetid på de forskellige
undersøgelser og behandlinger. På laboratoriet er det
analoge begreb prøveforløb, som også har indflydelse
på patientforløbet. Den klinisk biokemiske funktion
udgør kun en lille del af den samlede hospitalsfunk-
tion (budgetmæssigt nogle få %), alligevel kan vente-
tiden på analyseresultater være en afgørende flaske-
hals mange steder i patientforløbet. Men hvem på en
KBA har under uddannelsen eller efteruddannelsen
lært noget om optimering af produktionsprocesser i
et rutinelaboratorie? Speciallægerne i klinisk biokemi
har ikke. Ej heller har bioanalytikerne. Industrien har
beskæftiget sig med optimering af produktionsproces-
ser i mange år. Og det er et fagområde på DTU, der
udklækker kandidater, som bruges i industrien, men
endnu ikke på klinisk biokemiske afdelinger og vist
meget sjældent på andre hospitalsafdelinger. De store
internationale firmaer, der leverer analysemaskiner til
laboratorierne, har som regel logistikafdelinger, der har
forskellige forslag til laboratoriets arbejdsgange, meget
ofte centreret omkring det pågældende firmas egne
apparater. Og det er udmærket. Men det var naturligt,
at i det mindste laboratoriets ledelse vidste noget om
arbejdsorganisering på et lidt højere niveau end det,
man ved snusfornuft kan nå frem til.
