![]()
24
| 3 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 23)
(Fortsætter side 26)
Foto: Henrik Alfthan
Nomenklatur
Autoantistoffer rettet specifikt mod neutrofile gra-
nulocytter og monocytter blev oprindeligt kaldt
”granulocytspecifikke antinukleære antistoffer”,
da de fortrinsvis gav anledning til farvning af celler-
nes kærner (14). Ved 2.nd International Workshop
on ANCA and Vasculitis i Holland i 1989 blev
en harmonisering af nomenklaturen diskuteret,
og man enedes om at kalde alle NSA med beteg-
nelsen ANCA, da de bedst kendte antistoffer
ved vaskulit var rettet mod enzymer i azurofile
granula, mens antigenspecificiteten af NSA ved
f.eks. reumatoid artrit var ukendt, omend disse
antistoffer havde været kendt i ca. 20 år før vasku-
litassocierede ANCA blev beskrevet. På grund-
lag af de karakteristiske farvemønstre vedtog
man at kalde det klart cytoplasmatiske, granu-
lære mønster (Fig. 2) C-ANCA, mens det mønster,
der farvede kærner og disses umiddelbare omgivel-
ser blev betegnet perinukleære ANCA, P-ANCA
(Fig. 3) (15). Med anvendelse af den oprindeligt
vedtagne IIF-teknik til påvisningen (12), fik man i
et EU-støttet multicenterprojekt fint overensstem-
mende resultater for C-ANCA og P-ANCA (16).
For de specifikke antistoffers vedkommende ved-
tog man at kalde disse ved antigenets navn efterfulgt
af ANCA, f.eks. PR3-ANCA, MPO-ANCA, BPI-
ANCA og EL-ANCA.
Gennem det ovennævnte europæiske multicen-
tersamarbejde lykkedes det at opnå overensstem-
mende resultater også ved brug af ELISA-teknikker.
Det vigtigste var dog, at de målte værdier med alle de
anvendte teknikker kunne adskille sera fra patienter
med nekrotiserende vaskulitter i småkar fra andre
kronisk inflammatoriske sygdomme (17).
Indstilling af ELISA cut-off værdier
til serologisk differential diagnostik
I den netop nævnte multicenterundersøgelse benyt-
tedes et vigtigt princip: at cut-off værdien for positivt
resultat indrettedes efter præcisering af en høj diag-
nostisk specificitet, valgt af differentialdiagnostiske
hensyn for anvendelse hos patienter med nyopstået
aktiv sygdom (17). I praksis gjordes dette ved opteg-
ning af ROC-kurver, hvor IIF-ANCA-positive vasku-
litsera sammenlignedes med værdier hos inflam-
matoriske kontroller, idet målet var at fastsætte en
vedtagen høj sygdomsspecificitet på ROC-kurven.
Ved at udføre tilsvarende beregninger for alle de
anvendte assays opnåedes i alle tilfælde tilfredsstillen-
de resultater for differentiering mellem vaskulitter og
sygdomskontroller. Yderligere sikker differentiering
opnåedes, når kravet var et positivt IIF-ANCA-fund
kombineret med et antigenspecifikt ELISA-resultat
over det nævnte cut-off. Med denne strategi fandt
vi, at ANCA havde en specificitet på omkring 99%
for nekrotiserende småkarvaskulitter af typerne WG,
MPA og CSS, såvel i nyopståede tilfælde af disse, som
i tilfælde med etableret sygdom (17).
Resultaterne varierede med under 20% mellem de
deltagende centre, hvoraf nogle ansås som eksperter
og andre ikke-eksperter inden for ANCA-diagnostik.
Det nævnte princip for udvælgelse af et ideelt niveau
for cut-off til differentialdiagnostik mellem ANCA-
positive og ANCA-negative tilstande (hhv. vaskulit-
ter og inflammatoriske sygdomskontroller) bør så
vidt muligt benyttes af laboratorier og kommercielle
diagnostiske firmaer før et assay tages i anvendelse til
autoimmun differentialdiagnostik (18, 19)
