![]()
32
| 1 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
Introduktion
En af hovedoverskrifterne
ved Dansk Selskab for Klinisk
Biokemis forårsmøde 2006 var
”Betydningen af præanalytiske
forhold”. Emnet har interesse,
uanset hvilken del af det klinisk
biokemiske speciale man beskæf-
tiger sig med. Blodprøvetagning
og prøvebehandling involverer en
række procedurer [1], og de præanalytiske faser, fra
prøven ordineres til analysering finder sted (Fig.1),
kan have betydning for hvor repræsentativ den
udtagne prøve er på analysetidspunktet i forhold til
patientens tilstand ved prøvetagningen. Indlæggene
ved forårsmødet viste et udpluk af de problemer, der
kan trækkes ud af et generelt koncept omhandlende
prøvetagning og prøvebehandling. Det er afgjort
vigtigt, at de enkelte delelementer, der indgår i de
præanalytiske procedurer, diskuteres i detalje, men
det er måske endnu mere vigtigt, at der beskrives
en overordnet strategi for, hvordan guidelines for
prøvetagning og prøvebehandling udformes.
Formålet med denne artikel er, med udgangs-
punkt i generelle retningslinier for udvikling af
medicinske guidelines, at give forslag til en strategi
for udvikling af guidelines for blodprøvetagning og
præparation af plasmaprøver, samt at vurdere den
gældende CLSI-guideline: Collection, Transport, and
Processing of Blood Specimens for Testing Plasma-
Strategi for udarbejdelse af klinisk biokemiske guidelines
Vurdering af den gældende CLSI-guideline (H21-A4) for blod-
prøvetagning og præparation af plasmaprøver til bestemmelse af
hæmostasekvantiteter
Johannes J. Sidelmann
Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Afdeling for Tromboseforskning,
Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
E-post: johannes.sidelmann@svs.regionsyddanmark.dk
Based Coagulation Assays; Approved Guideline-
Fourth Edition, H21-A4 [2] på baggrund af den
foreslåede strategi.
Guidelines
Medicinske guidelines udarbejdes for at standar-
disere patientbehandling og diagnosticering af
sygdomme samt for at sikre, at procedurer og
arbejdsgange er standardiserede og reproducerbare.
I en nyligt publiceret artikel omhandlende princip-
per og metoder for evidensbaserede klinisk bioke-
miske guidelines opdeles medicinske guidelines i
tre kategorier; opinionsbaserede, konsensusbase-
rede og evidensbaserede [3]. De fleste medicinske
guidelines er sammensat af rekommandationer fra
alle tre kategorier, og nogle rekommandationer er
tilstrækkeligt underbyggede af opinionsbaserede
eller konsensusbaserede anbefalinger, mens andre
kræver evidensbaseret viden, som dog ofte er mang
lende eller utilstrækkelig til at sikre et tilstrække-
ligt evidensniveau. De tilgængelige internationale
guidelines vedrørende præanalytiske procedurer for
hæmostasekvantiteter er sammensat af opinions-
konsensus- og evidensbaserede rekommandationer
[2,4,5]. De anførte rekommandationers oprindelse
kan ikke altid spores, og der savnes en vurdering
af evidensniveauet bag de anførte anbefalinger,
samt klare og entydige retningslinier for kriterierne
for udvælgelsen af den litteratur, der ligger bag
rekommandationerne.
