![]()
36
| 1 | 2007
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 38)
(Fortsat fra side 35)
omhandler citratkoncentrationen i prøverørene [13],
effekten af afvigelser i det foreskrevne blodvolumen
[14-16], hvorvidt det først udtagne glas kan anven-
des til koagulationsanalyser [17-20], anvendelsen af
blod udtaget fra intravenøse katetere (metaanalyse)
[21], temperatur og tid for opbevaring af prøve-
materiale [22] og betydningen af centrifugering
og trombocytkoncentrationen i plasma [23-26].
Evidensniveauet for rekommandationerne bevæger
sig fra IV til Ib og rekommandationsgraden fra D til
A som angivet i Tabel 1.
• H21-A4 rekommanderer, at citratkoncentrationen i
prøverørene skal være 3.2% eller 0.105 mol/l. Dette
understøttes af flere overensstemmende publikatio-
ner [27-30], som ved inklusion i guidelinen kunne
øge rekommandationsgraden fra C til A.
• H21-A4 rekommanderer, at kanylens gauge til-
passes mængden af blod, der skal udtages,
samt patientens alder og venens størrelse, og at
”sommerfugl-kanyle” bør anvendes med forsig-
tighed, for at undgå aktivering af thrombocytter
og koagulationsfaktorer. Rekommandationerne
er ikke ledsaget af referencer og er således opi-
nions- og konsensusbaserede. Et nyere studie
viser, at thrombocytaktivering ikke er mere udtalt
i blod udtaget med ”sommerfugl-kanyle” end i
blod udtaget med konventionel teknik [31], mens
der endnu ikke er publiceret studier, der sam-
menligner aktiveringen af koagulationsfaktorer
ved de to forskellige prøvetagningsteknikker. Hos
børn og urolige patienter vil anvendelse af ”som-
merfugl-kanyle” ofte være en forudsætning for
at blodprøvetagningen lykkes. Evidensniveau IV
og rekommandationsniveau D er som følge heraf
ikke tilstrækkeligt med hensyn til valg af kanyle,
og systematiske studier, der belyser problemstil-
lingen, bør iværksættes.
• Temperatur og tid for opbevaring af blodet efter
prøvetagningen er undersøgt i en række studier
[32-41], hvis resultater i nogle tilfælde stemmer
overens med rekommandationerne i H21-A4 [32-
37], mens andre studier finder, at prøvematerialet
bør opbevares i kortere tid end anført i H21-A4,
og at stabiliteten desuden afhænger af hvilke
prøvetagningsrør og hvilke metoder, der anven-
des ved bestemmelse af PT [39-41]. Nogle studier
indikerer, at prøvematerialet til APTT kan opbeva-
res i længere tid end anført i H21-A4 [34,35]. Det
synes klart, at der må gennemføres flere undersø-
gelser for at nå frem til en sikker rekommandation
med hensyn til temperatur og tid for opbevaring
af prøvematerialet.
• H21-A4 rekommanderer, at thrombocytkoncen-
trationen i plasma bør være < 10x 10
9
/l, hvilket
opnås ved centrifugering i 15 min ved 1500g.
Denne anbefaling hviler på fire referencer [23-26].
To af referencerne viser, at thrombocytkoncentra-
tioner op til 200 x10
9
/l er uden effekt på bestem-
melsen af PT og APTT, hvis friske (ikke frosne)
plasmaprøver anvendes, mens den rekommande-
rede thrombocytkoncentration må overholdes, hvis
APTT bestemmelsen indgår i udredning for lupus
antikoagulans [23,24]. En reference beskriver frem-
stilling af plasma med thrombocytkoncentration
under 10 x 10
9
/l [25]. Den sidste reference vedrører
ikke direkte bestemmelsen af PT eller APTT, men
er relateret til bestemmelsen af aktiveret protein
C resistens, og den angiver desuden at blod skal
centrifugeres i 20 min ved 2500g for at opfylde
at thrombocytkoncentrationen i plasma er < 10x
10
9
/l [26]. Evidensniveauet vurderes til II med
rekommandationsgraden C. Mere systematiske og
målrettede studier er nødvendige, hvis en højere
rekommandationsgrad ønskes.
Konklusion
H21-A4 er en kombineret konsensus- og evidens-
baseret guideline udarbejdet af en arbejdsgruppe
under CLSI. I henhold til de tilgængelige retningsli-
nier for udarbejdelse af medicinske guidelines man-
gler H21-A4 en beskrivelse af, hvilket evidens- og
rekommandationsniveau, der søges opnået for de
enkelte trin i den præanalytiske proces. Der savnes
en beskrivelse af kriterierne, der ligger til grund for
udvælgelsen af de referencer, der danner grundlag
for guidelinens evidensbaserede rekommandationer,
og guidelinen mangler at udpege områder, hvor
dokumentationen er mangelfuld, samt at beskrive
hvilke studier, der er nødvendige for at sikre et
tilstrækkeligt evidensniveau for de anførte rekom-
mandationer. Endelig mangler H21-A4 en præcis
beskrivelse af, hvilke kvantiteter den er gældende
for. En gennemgang af litteraturen på området til-
vejebringer en række referencer, der kan styrke eller
øge antallet af evidensbaserede rekommandationer,
mens andre referencer rejser tvivl om de angivne
rekommandationer.
