![]()
| 2 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
| 2 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 10)
alle beslutninger forud drøftedes i et 11-12 mands
Centerråd, hvor specialechefer og ledende bioana-
lytikere for hvert speciale har plads. Centerledelsen
har kompetence til at beslutte aktiviteters speciale-
placering og samordning af produktion, apparatur
og økonomi, men med godt fagligt og økonomisk
råderum for de enkelte specialer.
Mål for Centret
Der var enighed om, at samlingen af specialer
skulle tilføre fagligt løft gennem synergi, max.
udnyttelse af fælles apparatur, metoder, areal og
personale, så Laboratoriecentret kunne få et fagligt
niveau, der understøttede de kliniske specialer i
øgede specialiserede aktiviteter, som en modvægt
mod universitetshospitalernes tiltagende dominans
gennem deres bedre muligheder.
Indflytning
Specialerne flyttede ind i Centret i januar 2000.
Det har taget 3-4 år for specialerne at vænne sig
til hinanden og den nye tingenes tilstand, og at nå
frem til en daglig omgangstone og arbejdsrytme.
Fra at specialerne var i forsvarsposition overfor
hinanden, er der efterhånden blevet en afslappet
og venlig tone, hvor problemerne drøftes åbent og
i ærlighed. Fælles forsknings- og udviklingspro-
jekter planlægges, man informerer om hinandens
drift, og driften samordnes.
Forskning og udvikling
Centret har i den forløbne 5 års periode publice-
ret 65 artikler i internationale tidsskrifter, blandt
anden indenfor cancer. Der er p.t. ca. 50 forsk
ningsprojekter i gang, mange på tværs af specia-
lerne.Samarbejdet mellem specialerne har mulig-
gjort anskaffelse af apparatur, som det enkelte
speciale ikke ville kunne bære økonomisk, blandt
andet DNA/PCR udstyr, hvor der nu udføres op
mod 600 - 700 analyser om dagen. Der har været
udvikling af in-house metoder til Methicillin-resis-
tente Staph. aur. (MRSA) og flere andre gentekno-
logiske analyser. Humant Papillom Virus (HPV) er
undervejs. Alle fem specialer forventes at udnytte
denne platform.
Fælles apparatur
Til driften benytter flere specialer det samme
apparatur, f.eks. flow-cytometri, mens det for en
række andre analyser nu gælder, at produktionen
flyttes fra et speciale til et andet, så kun et udstyr
er nødvendigt mod tidligere to-tre ens maskiner i
forskellige specialer (serologiske analyser).
Den prænatale diagnostik er samordnet mel-
lem specialerne, så fælles rekvisitioner benyttes
(blodbank – mikrobiologi – biokemi – genetik for
screening af gravide i én profil). Fælles perinatal
screening er under forberedelse.
Hjemtagning af special-analyser
Centret har opsat for 5-6 millioner kr. årligt nye
analyser, så kun få sendes til speciallaboratorier
som Statens Seruminstitut.
P.t. samordnes auto-antistof analyser mellem
Immunologi og Biokemi.
Logistik: prøver, rekvisitioner, svar til bru-
gerne
Blodbank, Mikrobiologi og Biokemi er delvist
samordnet i den elektroniske rekvisition og svaraf-
givelse. Type- og BAC-test håndteres til Blodbank
via det biokemiske LIMS, ligesom en række mikro-
biologiske analyser. Al mikrobiologi inkl. resultater
for dyrkning, bakterieidentifikation og antibiotika
resistenssvar er tilgængelige online sammen med
biokemiske svar på alle amtets 6 sygehuse.
IT-systemer
Hvert speciale har fortsat eget IT-system til produk-
tionen, men kun Patologi og Biokemi/Mikrobiologi
har direkte grænseflade til brugerne.
I et nyt system, Flex-Lab, arbejdes mod fælles
brugergrænseflade.
Ideelt ville et fælles system lavet efter ”største
fællesnævner” muliggøre både bedre integration
mellem specialerne og bedre service til brugerne
med kun et adgangsbillede til alle specialer.
Centret lider under, at filosofien i skabelsen af
EDB-systemerne i labsektoren er bygget op på spe-
cialernes interne behov, og derefter bygget ud mod
brugerne – det burde være omvendt.
Uddannelse
Både for bioanalytikere og læger i præ- og post-
graduate uddannelsesforløb anses Centret for en
styrkelse: der er altid en specialist i næsten alt i
nærheden, hvilket muliggør grænseoverskridende
Laboratoriecentret ved Vejle Sygehus 1995 – 2005
Ivan Brandslund og Carsten Thomsen
Laboratoriecentret, Vejle Sygehus.
E-post: ivabra@vgs.vejleamt.dk
Forhistorien
Laboratoriespecialerne biokemi,
patologi, mikrobiologi og blod-
bank/immunologi lå til 1995
spredt på hospitalsområdet, og
klinisk genetik lå i tilknytning
til laboratoriet på åndssvage-
forsorgens institution i Brejning
udsprunget heraf, 20 km. væk.
Vejle Amtsråd, der ejer hospitalsvæsenet, havde
allerede i en generalplan i 1989 besluttet at labora-
torierne skulle samles i en fælles driftsenhed (”vaske-
rimodellen”) med selvstændig økonomi, og i starten
af 90’erne blev der politisk flertal for en privatisering
med ydelsesbaseret afregning.
Konsulentfirmaet Ernst og Young kvantificerede
området, og redegjorde for de mulige reorganise-
ringsmodeller.
I overlægekollegiet drøftedes mulighederne, forud-
sætningerne, betingelserne, formålet og hensigts-
mæssigheder.
Modtagelsen omfattede hele spektret fra positivt
til absolut afvisning, med Patologi som de kraftigste
modstandere, hvor man ikke kunne se nogen fælles
berøringsflader, og i øvrigt anførte, at et sådant fæl-
les laboratorium ville skræmme kommende ansøgere
væk, på et tidspunkt, hvor antallet af speciallæger i
landet ville falde til kritiske niveauer. Alle var bange
for indskrænkninger i deres faglige autonomi.
Ikke desto mindre kunne overlægerne se, at den
teknologiske og metodologiske udvikling var kon-
vergerende, og at et vist fællesskab kunne blive
nyttigt, og måske nødvendigt. Samtidigt var flere af
specialerne anbragt i utidssvarende lokaler, der trods
bekostelige renovationer aldrig ville blive på det
nødvendige funktionsniveau for rationel og miljørig-
tig laboratoriedrift.
Betingelsen for udbytte af en samling af speci-
alerne fandtes primært ikke at være på det admi-
nistrative niveau, men på det praktiske, med fælles
faciliteter med stor nærhed og fleksible nærmest
usynlige overgange i arealerne.
Forudsætningen var med andre ord, at en ny fæl-
les bygning kunne designes og finansieres.
I en redegørelse og anbefaling heraf skrev samtli-
ge 14 overlæger under på en enig indstilling herom
til Vejle Amtsråd.
Dimensionering
Alle aktiviteter og arealbehov i de enkelte specialer
blev registreret og analyseret – rekombineret, og
arealbehov beregnet i en ny fælles bygning med
fælles service-rum og laboratorier, blandt andet
fælles PCR-faciliteter. I forhold til de enkelte
specialers behovsopgørelser reduceredes arealerne
med ca. 30 %. Desuden skulle der ikke indrettes
PCR-labs i 3-5 forskellige bygninger, men kun i en.
Produktionsområderne samledes uden ”grænseska-
bende” kontorer, idet kontorer og administration
samledes på en etage, hvor de enkelte specialers
chefer blev hinandens kontor-nabo som en psyko-
logisk og kulturfremmende foranstaltning.
Finansiering
Amtsrådets flertal for en privatisering medførte et
krav om en besparelse på årlig drift, svarende til
årlig rente/lejeomkostning på byggeriet til knapt 60
millioner kr., svarede til ca. 5-6 % af driftsomkost-
ninger totalt i Laboratoriecentret.
Såvel i Sygehusledelserne som i specialerne var
man bekymret ved afregning overfor brugerne
baseret på analysepriser. Da Sundhedsudvalget i
Amtsrådet blev præsenteret for de færdige planer
og tegninger for centret, skiftede flertallet fra for
privatisering til, at Amtet ville finansiere byggeriet,
mod en årlig besparelse på 3 % på driften.
Organisation
Et udvalgsarbejde resulterede i en organisation med
begrænsede kompetencer for en Centerledelse, hvor
