![]()
24
| 2 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
25
| 2 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
også grundstammen i den videre anvendelse i sam-
menhæng med medicinsk teknologivurdering, som
ofte er en forudsætning for stillingtagen til fordele og
ulemper såvel for patienten som for samfundsøkono-
mien ved at indføre nye diagnostiske undersøgelser.
Klinisk biokemi har altid været karakteriseret ved
at opsamle store datamængder. Disse er dels base-
ret på den løbende kliniske virksomhed, men også
på de biobanker, som eksisterer i forbindelse med
såvel klinik som forskning. Disse store datamængder
repræsenterer den centrale værdi i klinisk epide-
miologiske sammenhænge, hvor sygdomsmønstre
og forløb skal dokumenteres. Klinisk biokemi bør
fastholde og udvikle kompetencer inden for området
databanker og dermed placere klinisk biokemisk
ekspertise centralt i såvel forskningsmæssige som
kliniske problemstillinger. Dette er naturligvis koblet
sammen med den rivende udvikling i forståelse for
individuelle biologiske karakteristika som i stigende
grad præger såvel diagnostik som behandling – sam-
let under betegnelsen molekylær medicin. Nøglen
hertil er de data og biobanker, som rummer grund-
læggende information.
Det fjerde og sidste område er udvikling af bio-
logisk systemforståelse som grundlag for klinisk
biokemi. Det har vel altid været underforstået at det
er de kemiske reaktioner i organismen, som danner
grundlag for faget. Men det har i lange perioder
været svært at se sammenhænge mellem disse og
anvendelse af klinisk biokemiske data i klinisk sam-
menhæng. Her har meget virksomhed taget afsæt i
teknisk og testmæssig kvalitet af markørtypen, som
udmærket kan gennemføres uden en dybere biologisk
forståelse for, hvad der ligger bag markørens optræ-
den i cirkulation. Men der er nu forudsætninger for
at ændre dette. Klinisk biokemi bør rette hovedfokus
mod en systemopfattelse af de biokemiske reaktioner
i tilslutning til sygdom og som grundlag for det
raske menneskes funktioner. Billeddannelsen har
bevæget sig fra et øjebliksbillede til den dynamiske
fremstilling – specielt inden for cirkulationsområdet.
Tilsvarende vil biokemien ændre sig fra et øjebliks-
billede til en dynamisk systembeskrivelse. Dette vil
forudsætte anvendelse af al den viden, der er hidtil
er hentet fra de tekniske og biologiske områder, fra
de store databanker og fortolket via informationsvi-
denskab-bioinformatik bør være en ”hjørnesten” i
fremtidens kliniske biokemi.
Med en sådan integration på basis af en biolo-
gisk systemforståelse, vil klinisk biokemi kunne
bidrage med afgørende ny viden som grundlag
for sygdomsklassifikation og behandlingseffekter.
Personligt tror jeg, at den største udfordring for kli-
nisk biokemi ligger på dette område. Det vil kræve
et tæt samarbejde med andre fag og discipliner,
som behersker biologisk systemforståelse – infor-
mationsteknologi og billeddannelse.
At en sådan udvikling er sandsynlig, er der
mange tegn på. I grunduddannelse af læger og
biologer går man i dag bort fra en disciplin og fag-
orienteret tilgang over mod en større samlet og pro-
blemorienteret forståelse af såvel basal biomedicin
som kliniske problemstillinger. Tilsvarende sker der
i forskning en hastig udvikling mod sammensatte
og komplekse problemformuleringer, som kræver
medvirken af en lang række forskellige professioner
for at løse problemstillingen. Men i begge tilfælde
er det væsentligt, at der er en koordinator til at
fastholde problemstillingen omkring udnyttelsen
af den biokemiske information enten i den givne
uddannelsessituation eller ved de givne forsknings-
spørgsmål.
Fremtidens patient vil blive anskuet som et kom-
plekst system, hvor der stilles specifikke spørgsmål
inden for forskellige systemområder. Et centralt
systemområde bliver biokemi. Fremtidens kliniske
biokemiker bør være eksperten der koordinerer en
biokemisk systemforståelse for organismens reak-
tion på sygdom.
Det er væsentligt at anerkende, at klinisk bioke-
mis position og berettigelse til også at placere sig i
fremtidens sundhedsvæsen baseres på den systema-
tiske kliniske og forskningsmæssige indsats, som er
gjort af generationer af kliniske biokemikere i anden
halvdel af det 20. århundrede. Det handler altså ikke
om at forkaste det, som tidligere generationer har
opbygget, men at bygge videre på det og forstå de
udfordringer, som lige nu og de næste 10 år ligger i
udvikling af sundhedsvæsenet.
De, der i fremtiden bliver ansvarlige for faget,
må derfor – som tidligere generationer – sikre en
fast forankring i forskning og udvikling. Denne
forskning og udvikling skal danne basis for uddan-
nelse – såvel præ- som postgraduat – af fremtidens
kliniske biokemikere og for samspillet med klinikere
om sygdomsbehandling.
8F WF UBLFO TP NBOZ TUFQT BOE TP NVDI UJNF PVU PG
CMPPE HBT BOBMZTJT
QFPQMF BSF DBMMJOH VT TJNQMF NJOEFE
8F UBLF UIBU BT B DPNQMJNFOU
*OUSPEVDJOH UIF XPSME T
TU BVUPNBUJD
CMPPE HBT BOBMZTJT TZTUFN
t )FMQJOH UP FOTVSF QBUJFOU BOE TUBã TBGFUZ
t 3FEVDF TUFQT o JODSFBTF TQFFE
t -JOL SJHIU QBUJFOU XJUI SJHIU SFTVMU
SJHIU OPX
t "VUPNBUJD NJYJOH PG TBNQMFT o BTTVSFE TBNQMF JOUFHSJUZ
%FONBSL
LBOEFWFK
%, #SOTIK
5FM
'BY
/PSXBZ
#FSHNBO %JBHOPTUJLB "4
10 #PY
/ -JMMFTUSN
5FM
'BY
4XFEFO
53*0-"# "#
CÈDLTHBUBO
#PY
4&
.ØMOEBM
5FM
'BY
'JOMBOE
5SJPMBC 0Z
-FNNJOLÈJTFOLBUV #
'*/
5VSLV
5FM
'BY
8BUDI UIF NJOVUF WJEFP PG TU BVUPNBUJD JO BDUJPO BU
XXX SBEJPNFUFS DPN TU
TU BVUPNBUJD
5IFXPSME T mSTU BVUPNBUJD CMPPE HBT TZTUFN
3BEJPNFUFS %BONBSL
8F WF UBLFO TP NBOZ TUFQT BOE TP NVDI UJNF PVU PG
CMPPE HBT BOBMZTJT
QFPQMF BSF DBMMJOH VT TJNQMF NJOEFE
8F UBLF UIBU BT B DPNQMJNFOU
*OUSPEVDJOH UIF XPSME T
TU BVUP BUJD
CMPPE HBT BOBMZTJT TZTUFN
t )FMQJOH UP FOTVSF QBUJFOU BOE TUBã TBGFUZ
t 3FEVDF TUFQT o JODSFBTF TQFFE
t -JOL SJHIU QBUJFOU XJUI SJHIU SFTVMU
SJHIU OPX
t "VUPNBUJD NJYJOH PG TBNQMFT o BTTVSFE TBNQMF JOUFHSJUZ
%FONBSL
LBOEFWFK
%, #SOTIK
5FM
'BY
XXX SBEJPNFUFSEL
/PSXBZ
#FSHNBO %JBHOPTUJLB "4
10 #PY
/ -JMMFTUSN
5FM
'BY
XXX CFSHNBOEJBH OP
4XFEFO
53*0-"# "#
CÈDLTHBUBO
#PY
4&
.ØMOEBM
5FM
'BY
XXXUSJPMBC TF
'JOMBOE
5SJPMBC 0Z
-FNNJOLÈJTFOLBUV #
'*/
5VSLV
5FM
'BY
XXXUSJPMBC m
8BUDI UIF NJOVUF WJEFP PG TU BVUPNBUJD JO BDUJPO BU
XXX SBEJPNFUFS DPN TU
TU BVUPNBUJD
5IFXPSME T mSTU BVUPNBUJD CMPPE HBT TZTUFN
3BEJPNFUFS %BONBSL
(Fortsat fra side 23)
