Fire (affem)formcend iforeningens historie. Til venstre Leifur Franzson, Kristinn Sigurjonsson
(kass~r),
Elln
Olafsdottir (nuvcerende formand), Thorvaldur Veigar Gudmundsson. Siddende er Eggert
O
Johannsson.
Kort efter stiftelsen gikman i gang med at for–
berede indfjijrselen af SI-systemet i Island. En ar–
bejdsgruppe fremlagde rendringsforslag til sund–
hedsmyndighedeme. De blev godkendt og myn–
dighederne overdrog til foreningen at indfjijre sys–
temet.
En af hovedopgaveme har vreret at underst!1)tte
jijget undervisning ikliniskkemi ogbeslregtede fag.
Islandske videnskabsfolkhar tit frernlagt sit arbejde
under foreningens mjijder. Desuden er adskillige
udenlandske forelresere blevet inviteret, bl.a. for
at holde enkelte forelresninger og til konferencer,
kurser og symposia, som til dels holdes i samar–
bejde med andre foreninger, isrer Den Islandske
forening for endokrinologi.
MBM forbereder nu deltagelse i nordisk vide–
reuddannelse og det fjijrste kursus med deltagere
fra hele Norden vii blive holdt i Island i 1998.
I de senere år har man lagt stor vregt på at styr–
ke og forbedre kvaliteten på laboratorierne og har
ElinOlafsdottir vreret fjijrende idette arbejde. Hun
deltager bl.a. iNQALM (NordicQualityAssuran–
ce in Laboratory Medicine). Foreningen har en
30
arbejdsgruppe for kvalitetskontroi og den har stå–
et formjijderog symposiaomdetteernne,medbl.a.
udenlandske forelresere. Foreningen har flere
gange, på eget initiativ, stået for kvalitetskontrol–
undersjijgelser ved samtlige islandske laboratori–
er ogman vurderer nu mulighederne for at etable–
re et formelt samarbejde med et af de nordiske
kvalitetskontrolfirmaer.
Foreningen har forsjijgt, sågodt den kan, at del–
tage i beslregtede nordiske virksomheder, både
igennemNFKK ogNORDKEM. Men for en for–
eningmed få medlemmer og fjemt fra andre fore–
ninger, er det svrert og krrevende at kjijre for fuld
damp og vrere med i alle aktiviteter.
Som allerede er nrevnt, var det til dels interes–
se fra nordisk side somblev initiativettilatMBM
blev stiftet og der hersker ingen tvivl om, at det
omfangsrige samarbejde med de andre nordiske
!ande har vreret til stor gavn og fremgang for kli–
nisk kemi i Island.
Som f0r sagt varEggertO Johannsson forening–
ens fjijrste formand og det var han
i
6 år i det hele.
Andre som har siddet på formandsposten er Lei-
Klinisk Kemi
i
Norden Supplement, 1997
