20 |
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2019
når man tager i betragtning, at mange patienter får
målt 25(OH)D unødvendigt og ofte også for hyppigt,
vil det give nogle tolknings- og behandlingsmæssige
problemer for de undersøgende og behandlende læger,
sommåske ikke er klar over problemets kompleksitet.
Sundhedsmyndigheder bruger også resultaterne fra
store befolkningsundersøgelser til at tage beslutninger
i forhold til folkesundheden bl.a. med hensyn til tilsæt-
ning af vitamin D til fødevarer, sundhedskampagner
m.v. Den manglende standardisering kan således få
store konsekvenser, såfremt beslutninger bliver taget
på et forkert grundlag med rod i den manglende stan-
dardisering af assays og dermed usammenlignelige
resultater fra befolkningsundersøgelser. Heldigvis er
der i VDSP foreslået fremgangsmåder og metoder
til at standardisere resultater af denne type studier,
således at resultaterne kan sammenlignes på tværs af
analyseplatforme.
Måling af vitamin D i fremtiden
Det er uomtvisteligt, at den sikreste vej frem er en
komplet standardisering af vitamin D assays. Spørgs-
målet er så, hvad vi skal gøre i mellemtiden. På over-
ordnet plan fortsætter arbejdet i VDSP i regi af IFCC i
den nydannede Committee of Bone Metabolism, hvor
kommissoriet indeholder undersøgelse af effekterne
af standardisering af 25(OH)D assays, reevaluering
af VDSP kravene og opstilling af performance kri-
terier for metoder til måling af 3-epi-25(OH)D
3
,
24,25(OH)
2
D og vitamin D bindende protein. Dette
løser dog ikke problemet med det samme, så der må
også tages aktion på det lokale plan. Her kunne det
være en mulighed at skifte til en metode, hvor assayet
er blevet standardiseret efter VDSP’s retningslinjer.
På papiret lyder dette oplagt, men problemet er, at
de to udstyr er mindre og ikke på samme måde som
de større udstyrsplatforme kan kobles til fuldauto-
matiserede produktionslinjer. Specielt i laboratorier
som servicerer almen praksis bliver der i dag udført
25(OH)D analyser i et antal, som kræver fuldautoma-
tisering. Mange af disse analyser er formentlig over-
flødige i forhold til de retningslinjer, der er udstukket
for, hvem der skal have udført 25(OH)Dmåling, hvor
man lokalt burde arbejde på at nedbringe antallet
af rekvisitioner gennem oplysningsarbejde overfor
almen praksis i kombination med et mere restriktivt
filter for, hvilke patienter der skal have målt 25(OH)D.
Når eller hvis det så er lykkedes at nedbringe antallet
af rekvisitioner, kan man overveje, om det så er muligt
at overgå til ét af de mindre og standardiserede udstyr
med mindre de større udstyr og analyser er nået at
blive standardiserede i mellemtiden.
Høj
Adækvat
Inadækvat
Mangel
S-25(OH)D (nmol/l)
Figur 1
