Klinisk Biokemi i Norden · 2 2019
| 17
først i leveren til 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D)
og videre i nyrerne til 1,25-dihydroxyvitamin D
(1,25(OH)
2
D), som er det biologisk aktive vitamin.
1,25(OH)
2
D i serum er imidlertid ikke et godt mål for
den samlede vitamin D status hos raske, ikke-nyre-
syge personer, hvorfor det er serumværdien af 25(OH)
D, der bør anvendes som mål for vitamin D status.
Typisk måler man serum total 25(OH)D, som er den
samlede cirkulerende koncentration af 25(OH)D og
defineret som summen af 25(OH)D
2
og 25(OH)D
3
.
25(OH)D er imidlertid en yderst vanskelig analyt
at måle, og brugen af forskellige typer assays såsom
LC-MS/MS og en bred vifte af forskellige immunas-
says og underliggende forskelle i sporbarhed har
bidraget til meget forskellige niveauer af 25(OH)D
i både klinikken og i forskellige kliniske studier og
større befolkningsundersøgelser. Der blev derfor i
2010 etableret det såkaldte Vitamin D Standardiza-
tion Program (VDSP) med det formål at medvirke til
standardisering af kommercielt tilgængelige 25(OH)
D assays [4,5]. VDSP er et samarbejde mellem
en række internationale organisationer (National
Institute of Health (NIH), International Federation
of Clinical Chemistry (IFCC), National Institute
of Standardization and Technology (NIST)), og i
programmet blev der udviklet en række værktøjer
og metoder til brug for prospektiv standardisering
af målinger af 25(OH)D. Der blev også udviklet
metoder til retrospektiv standardisering af 25(OH)
D målinger, således at også målinger udført i tidli-
gere studier kunne standardiseres [6]. Som en del af
VDSP udviklede NIST standard reference materialer
med tilhørende referenceværdier bestemt ved analy-
semetoder, som anses for at være gylden standard. I
tilknytning til disse har VDSP angivet nogle kriterier
for performance på assays hos slutbrugerne (lokale
laboratorier) i forhold til præcision og bias.
En række kliniske guidelines har rekommanda-
tioner for, hvornår man bør måle 25(OH)D [7,8].
Sundhedsstyrelsen i Danmark har også udgivet
”Anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og
behandling af D-vitaminmangel”, hvori det er angi-
vet, at ”der ikke er indikation for at screene bredt for
vitamin D status, men at måling af 25(OH)D bør for-
beholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel
samt patienter med øget risiko for fald og frakturer,
nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”. Tabel
1 viser listen over tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen
angiver, at man kan måle 25(OH)D. I det ”virkelige
liv” anvendes analysen dog væsentligt mere end, hvad
der relaterer sig til de tilstande, hvor analysen anbe-
fales brugt til. Alene i Region Hovedstaden (Køben-
• Patienter med kliniske symptomer på eller hvor man har mistanke om svær D-vitaminmangel som
følge af deres livsførelse (ringe soleksposition, ophold inden døre, dækkende klæder)
• Gravide med mørk hud eller tildækkende påklædning om sommeren.
• Familiemedlemmer (husstanden) til personer med mørk hud eller tildækkende påklædning, som har
svær D-vitaminmangel.
• Patienter med en sygdom, hvor D-vitaminstatus er af betydning som ætiologi og/eller for behand-
lingseffekt.
-
-
Osteoporose
-
-
Gastro-intestinal sygdom med malabsorption
-
-
Leversygdom
-
-
Nyresygdom
-
-
Neuromuskulære sygdomme (patienter med øget risiko for fald og frakturer)
-
-
Hyperparathyroidisme
-
-
Hypo-/hyperkalcæmi
• Patienter i behandling med lægemidler, som influerer på D-vitaminmetabolismen.
-
-
Farmaka som fører til fedtmalabsorption (fx orlistat og colestyramin)
-
-
Leverinducerende antikonvulsiva (fx carbamazepin, phenytoin og phenobarbital)
-
-
Fotosensibiliserende lægemidler (fx amiodaron).
Tabel 1.
Liste over tilstande, hvor Sundhedsstyrelsen i Danmark angiver, at man kan/bør måle 25(OH)D.
