14 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2019
Føtalmedicin i laboratoriet
Louise Ambye
1
, Finn Stener Jørgensen
2
, Line Rode
3
1
Hvidovre Hospitals NIPT Center, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Danmark
2
Hvidovre Hospitals NIPT Center og Ultralydklinikken, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling,
Hvidovre Hospital, Danmark
3
Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet Glostrup, Danmark
Føtalmedicin omfatter screening, diagnostik og
behandling af fosteret intrauterint. Området har
undergået en drastisk udvikling igennem de seneste
årtier, hvor brugen af ultralyd er blevet meget mere
anvendt til gravide. Laboratoriet har ligeledes fået
en tiltagende større rolle i føtalmedicinen, og der er i
dag i mange lande et tæt samarbejde mellem de føtal-
medicinske og de klinisk biokemiske afdelinger. Vi
vil her berøre føtalmedicinske analyser i laboratoriet
relateret til screening og diagnostik af kromosoma-
nomalier hos fosteret, dvs. doubletesten, tripletesten
og Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT). Udbredelsen
af disse analyser varierer både imellem og indenfor
de Nordiske lande.
Første trimester screening - doubletesten
De hyppigste kromosomanomalier omfatter Downs
syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi
18) og Pataus syndrom (trisomi 13). Downs syndrom
forekommer blandt ca 1:700 levendefødte, Edwards
syndrom hos ca 1:7000 og Pataus syndrom hos
<1:15000 levendefødte. Fælles for de tre trisomier
er, at forekomsten øges med stigende alder, og præ-
valensen i en given population afhænger således af
populationens aldersfordeling.
Første trimester screening for kromosomanomalier
er baseret på den gravide kvindes alder kombineret
med en blodprøve (doubletesten), der tages hos den
gravide forud for en ultralydskanning af fosteret. Den
enkelte gravide kvindes risiko for at bære et foster
med en af de tre trisomier beregnes udfra kvindens
aldersbetingede risiko samt likelihood-ratioen for
de inkluderede ultralyd- og biokemiske markører
(1). I Danmark defineres en risiko >1:300 for trisomi
21 og >1:150 for trisomi 18 og 13 som en høj risiko.
De essentielle føtale ultralydmarkører i screeningen
inkluderer nakkefoldens tykkelse og evt. visualise-
ring af fosterets næseben og flow i ductus venosus.
Ultralydskanningen indbefatter også en skanning af
fosterets størrelse, crown-rump længden, da denne
benyttes til at beregne gestationsalderen på skan-
ningstidspunktet. Blodprøven analyseres for Preg-
nancy Associated Plasma Protein A (PAPP-A) samt
de frie betakæder af humant choriogonadotropin
(hCGβ) (2, 3).
PAPP-A syntetiseres af den placentale syncytio-
trofoblast og er involveret i regulering af Insulin-like
Growth Factors (IGFs), hvorved PAPP-A spiller en
vigtig rolle for den tidlige udvikling og vækst af pla-
centa og foster. En lav koncentration af PAPP-A er
associeret med øget risiko for, at fosteret har trisomi
21, 18 eller 13, der alle er associeret med nedsat vækst
af fosteret og en lille placenta. PAPP-A findes også
nedsat i graviditeter med andre tilstande relateret
til abnorm vækst af placenta og foster, såsom intra-
uterin væksthæmning og hos kvinder, der udvikler
præeklampsi eller føder prætermt. hCG er et af de
vigtigste graviditetshormoner og produceres i pla-
centa primært fra syncytiotrofoblasten. Helt tidligt i
graviditeten er hCG essentielt for opretholdelsen af
corpus luteum og senere for angiogenese, cytotrop-
hoblast differentiering og vækst af uterus og foster.
hCG består af de to subunits, α og β, der syntetiseres
separat og efterfølgende bindes non-kovalent. Mens
eet gen koder for α-kæden, koder et cluster af mindst
6 gener (
CGB
) for β-kæden, og sekretion af β-subunits
