28 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2015
(Tabel 2), hvoraf den første var implementering af
det nye udstyr i de eksisterende lokaler. Den næste
fase, ca. 4 måneder senere, var implementering af
transportbånd og Tempus system i den nye laborato-
riebygning, hvor det nye klinisk kemi og immunkemi
udstyr først blev koblet på transportbåndet, og her-
efter fulgte opkobling af HbA1c udstyr, koagulation
og hæmatologi udstyr.
Fase 3 var efter implementering af nyt udstyr og
flytning til de nye lokaler. Fase 3 bestod af uddan-
nelse og tilvænning til Tempus, transportbånd og
måden, det hele skulle ”tale” sammen på. Der var også
en del udfordringer omkring IT, da der nu var flere
typer ”middleware”, der skulle kommunikere. Selve
fase 3 tog længere tid end forventet, da der jævnligt
opstod nye fejl, som skulle tilrettes. Endvidere var
det svært for nogle medarbejdere ikke længere at
kunne kontrollere prøveflowet, i forhold til tidligere,
hvor man havde mere kontrol over, hvor den enkelte
prøve befandt sig.
I dag analyseres ca. 83% af de klinisk biokemiske
analyser på det udstyr, der er koblet til transportbån-
det og fase 4, som vi kalder optimering er gået i gang.
Samtidig med de stadig stigende sparekrav på syge-
husområdet, er der nu endnu større og presserende
grunde til at optimere og konsolidere.
Ved konsolidering af analyser mellem specialerne til
udstyr på transportsystemet er nogle af emner vigtige
at overveje inden implementering:
• Fremtidig ressourcefordeling
• Analysevolumen
• Analysesvartid
• Analysering (24/7) eller batchanalyser
• Skal laboratorieinformationssystemet fra de
forskellige specialer ”tale” sammen indbydes eller
via en middleware.
Målet til svartiderne (mindre end 1 time), fra prø-
vetagning til svaret er rapporteret, er endnu ikke
opfyldt. Men tiden fra prøverørets ankomst til
transportbåndet, og til svaret er færdigt, vurderes
at være tilfredsstillende. KBA arbejder i øjeblikket
på at optimere arbejdsprocesser og reducere den
præanalytiske tid.
Gevinster ved en fuldautomatiseret løsning er:
• Reduceret analysetid fra ankomst af prøverør til
transportbåndet, til svaret er rapporteret
• Kontinuert flow af prøverør fra sengeafdelingerne
• Reduktion i ”hands on” tiden i forhold til håndte-
ring af prøverør
• Konsolidering imellem specialerne
• Ændringer giver mulighed for at få optimeret
arbejdsgangene
• Reduktion i driftsomkostningerne
Opmærksomhedspunkter ved en fuldautomatiseret
løsning er:
• Laboratoriearbejdet er mere end nogensinde
afhængigt af IT, og at det er driftssikkert
• Den totale svartid er blevet reduceret som forventet,
dog ikke for de livsvigtige blodprøvesvar
• Udfordringer med IT back-up løsninger
• Mindre fleksibilitet
• Nye arbejdsgange
• Behov for tæt samarbejde med medicoteknik, tek-
niske afdelinger og leverandøren
Tabel 2. Implementeringsplan for den fuldautomatiserede løsning
Fase Tidsplan Hovedaktiviteter
1
Dec. 2012 til
maj 2013
Uddannelse, validering og indkøring af Architect og Tosoh i eksisterende bygninger.
Projektering af ny bygning
2
Maj 2013 til
okt. 2013
Uddannelse, validering og indkøring af båndløsning, Tempus.
Opkobling af Architect, Tosoh, STA-R og Sysmex på båndløsningen.
Nedtagning af gammelt udstyr
3
Okt. 2013 til
jun. 2014
Oplæring i den automatiserede båndløsning og tilhørende udstyr
4
Jun. 2014 og
fremadrettet Optimering af arbejdsprocesser og konsolidering
