Klinisk Biokemi i Norden · 3 2015
| 19
let, hvor værdien er direkte sammenlignelig mellem
laboratorier og brugbar til kliniske studier og fælles
terapeutiske grænser.
Ud over de antitrombotiske effekter har Warfarin
blødning som bivirkning, selv i moderne ”real-world”
brug
5-7
. Overordnet deles blødningskomplikationerne
i fatale (cerebrale) og non-fatale (øvrige). Et hyppigt
refereret studie angiver den generelle blødningsrisiko
ved Warfarinbehandling til 1,25 (risk ratio), hvor
særligt ældre patienter (<70 år) bærer risikoen (1,75)
8
.
Fatale blødninger ses stort set kun hos ældre patienter.
I Danmark antages 40-50 patienter at dø hvert år som
konsekvens af Warfarinbehandling, om end det tal
må formodes at være behæftet med betydelig usik-
kerhed. Risikoen for komplikationer må derfor altid
afvejes i forhold til den gavnlige effekt af behand-
lingen (Tabel 1). Yderligere er Warfarinbehandling
ressourcekrævende, da der kræves fortløbende bio-
kemisk kontrol i primærsektoren eller i sygehusregi,
uddannelse af patienten til selv at varetage behand-
lingen og kostvejledning. Der er også oprettet ”skoler”
til uddannelse af patienterne. På grund af de mange
interaktioner med forskellige fødevarer og medika-
menter kan der endelig være behov for betydelige
livsstilsændringer og ændringer i fast medicin, eller
der kan opstå problemer ved opstart af ny medicin
9
.
Direkte hæmmere
Den først godkendte direkte hæmmer var Dabiga-
tran
10
. Efter bioaktivering i leveren hæmmer Dabi-
gatran opløseligt og fibrinbundet trombin. Halv-
eringstiden i kroppen er relativt kort, hvor stoffet
overvejende nedbrydes i nyrerne (Tabel 3). Dabiga-
tran er derfor kontraindiceret hos patienter med ned-
sat nyrefunktion
11
. Da Dabigatran direkte hæmmer
trombin, er den mest anvendte biokemiske metode til
vurdering af koncentrationen i plasma en modificeret
måling af trombintiden; det er henholdsvis ecarin
clotting time (ECT) og Hemoclot (dTT). Dabigatran-
stofkoncentrationen kan også bestemmes med mas-
sespektrometri
12
.
Tabel 1.
Indikationer for behandling med vitamin K antagonister og direkte hæmmere samt risiko for blødning ved behandling.
Lægemiddel
Indikation
Vitamin K antagonister Direkte hæmmere
Dyb venetrombose eller lungeemboli
x
x
Forebyggelse ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik
-
x
Kronisk atrieflimren
x
x
Hjerteklapproteser
x
Kontraindicieret
Post-myokardieinfarkt
x
Rivaroxaban
Absolut risiko pr. år (større blødning)
3-4 %
~2 %
Tabel 2.
Prævalens af antikoagulant behandling med hen-
holdsvis vitamin K antagonister og direkte hæmmere.
Prævalens
pr 1000 indbyggere
Lægemiddel
2012
2013
Vitamin K antagonister
16,22
16,32
Dabigatranetexilat
1
2,88
3,86
Rivaroxaban
2
0,74
1,95
Apixaban
3
0
0,32
1
Godkendt 2011,
2
Godkendt 2012,
3
Godkendt 2013
Tabel 3.
Farmakokinetiske og –dynamiske data vedrørende direkte hæmmere.
Medikament Dagl. dosis Bioavailability,
%
Halveringstid,
timer
Peak konc.,
ng/mL
Dal konc.,
ng/mL Elimination
Dagibatran 150 mg x 2
6,5
12-14
184 (2-3 t)
90
Renal (80 %)
Rivaroxaban 20 mg x 1
66
6-13
274 (2-4 t)
30
Renal (36 %)
Apixaban
5 mg x 2
50
12
129 (3 t)
50
Multiorgan
