22 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2014
nationalt og i Norden. Her skal blot foruden KBN
nævnes EQUALIS, som han grundlagde og ledede
frem til sin død i 2000.
I 1991-92 ble det gjennomført en enquete angående
behovet for KBN i lys av erfaringene fra tre års utgi-
velser. Bare 6% av repondentene mente at ”det inte
behövs en nordisk tidsskrift av typ (KKN)”. Andre
tilbakemeldinger om innholdets relevans og kvalitet
var gjennomgående positive. Dette lå til grunn da Sty-
ret i NFKK i september 1993 besluttet at KKN skulle
utgis på permanent basis. Samtidig ble retningslinjene
for det redaksjonelle arbeidet og for driften av tids-
skriftet godkjent.
De første utfordrende årene
Nok begynte Klinisk Kemi i Norden, som det hed
dengang, at udkomme i 1989, men det blev kun til ét
nummer det år. I den ledende artikel gjorde Kristof-
fer Hellsing rede for de emner, som skulle behandles
i tidsskriftet.
Det var først og fremmest NFKKs medlemsblad og
formanden for Styrelsen har altid været fast medlem
af redaktionskomiteen. Meddelelser fra NFKK og
de nationale selskaber var derfor vigtige områder
som bladet skulle dække. Blandt de andre emner
nævnte Kristoffer Hellsing: ”Praktiskt innriktade
artikler från ”Labgolvet”, Utbildningsfrågor och
Klinisk Kemisk historik”. Det er centrale områder,
som alle senere redaktioner har gjort meget for at
informere om.
De første år var svære. Forutsetningen om at bla-
det skulle være selvfinansierende gennem annon-
ceindtægter kostet mye arbeid og mye strategisk
planlegging. Det første nummer blev finansieret af
Boehringer Mannheim, som troede på ideen og siden
– under forskellige navne – har annonceret i hvert
eneste nummer. Efter et par år blev firmaerne over-
beviste om tidsskriftets levedygtighed og begyndte at
annoncere. Så økonomien blev efterhånden stabil og
tidsskriftet kunne klare sig uden støtte.
Det var også svært at overbevise travle kolleger om
nytten af at skrive til tidsskriftet. Vi måtte tit ringe
rundt til venner og bekendte for at få fyldt et num-
mer og leverede også selv bidrag, som undertiden
blev skrevet i sidste øjeblik. Men efterhånden blev det
lettere at få manuskripter, måske fordi man ikke er
bundet af formalia som ved en egentlig videnskabelig
artikel, men bare kunne skrive løs. Vi accepterede
gerne dobbeltpublikationer og bad ofte om oversigter
over specielle områder hos eksperter i de nordiske
lande. KBN har aldrig haft egentlig peer review. I
begyndelsen var det suverænt hovedredaktøren, der
bestemte hvad der skulle trykkes, men vi indførte
senere en regel om, at nok behandlede den lokale
redaktør manuskripter fra sit eget land, men de skulle
ses af en anden redaktør inden trykning..
Redaktionen
Oprindeligt var der en redaktør fra hvert af de nord-
iske lande foruden NFKKs formand. En af redaktø-
Den tidlige redaksjonen. Redaksjonsmøte i Uppsala 1994.
Fra venstre Leifur Franzon, Kristoffer Hellsing, Tor-Arne
Hagve, Palle Wang, Ilkka Pentilae.
REDAKTØRER
Finland: Ilkka Penttilä 1989 – 2003
Henrik Alfthan 2003 –
Norge:
Tor-Arne Hagve 1989 – 2009
Kristin Aakre 2009 –
Island:
Leifur Franzson 1989 – 2000
Ingunn Torsteinsdottir 2000 –
Danmark: Maja Jørgensen 1989
Palle Wang 1990 – 2008
Ulrik Gerdes 2003 – 2008
Linda Hilsted 2008 –
Sverige:
Kristoffer Hellsing 1989 – 2000
Anders Larsson 2000 –
Per Simonsson 2006 –
