12 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2013
Nordiske pædiatriske referenceintervaller:
”Lille-NORIP”
Linda Hilsted
1
, Pål Rustad
2
, Lise Aksglæde
3
, Kaspar Sørensen
3
og Anders Juul
3
.
1
Klinisk biokemisk afd., Rigshospitalet, København,
2
Fürst Medisinsk Laboratorium, Oslo,
3
Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, København.
I takt med at internationale referencesystemer er ble-
vet etablerede er det i stigende grad blevet muligt at
harmonisere referenceintervaller. Fælles Laboratorie-
informationssystemer på tværs af regioner og landsdele
har ligeledes fremmet denne proces, som er nødvendig
for at understøtte klinikernes arbejde, ved at forenkle
tolkning af svar og reducere risiko for fejltolkning.
For at kunne anvende fælles referenceintervaller er
det naturligvis afgørende at disse er ”kommutable”
(overførbare), hvad angår metoder (måleprocedurer)
og populationer. Det Nordiske Reference Interval
Projekt 2000 (NORIP) inkluderede fremstilling af et
referencemateriale med værdier, der er sporbare til
referencemetoder for en række klinisk biokemiske
komponenter (2-3). NORIP førte også til etablering
af fælles referenceintervaller for voksne mennesker,
og disse intervaller er bredt implementeret i de nor-
diske lande, idet man ved måling af referenceserum
X kan sikre sig, at intervallerne er kommutable, hvad
angår målemetoderne (4). NORIP inkluderede kun
individer ≥18 år, og referenceintervaller gældende
under denne alder har længe været et problematisk
emne. Det er vanskeligt at opnå blodprøver fra raske
b
ørn og unge, og derfor har forskel
lige metoder været
anvendt. Dels har blodprøver fra ’tilnærmet raske’
patienter fra forskellige typer af ambulatorier (derma-
tologi, ortopædkirurgi etc.) været anvendt med brug af
’Hoffman’s approach’ (5) og dels har litteraturstudier
været anvendt som grundlag, ofte med betydelig bias
til følge p.g.a. metodeforskelle. Kommutabliliteten har
dermed ikke nødvendigvis været undersøgt tilstræk-
keligt. Adgang til referenceserum X gav en enestående
mulighed for at sikre at referenceintervaller er kom-
mutable, hvad angår de anvendte analysemetoder. Vi
ønskede at udnytte denne mulighed kombineret med
Det Københavnske Pubertets Studie (6-7), der indebar
adkomst til et stort antal blodprøver fra raske skole-
børn i København og omegn.
Studiet
Vi indsamlede blodprøver fra i alt 1429 ikke-fastende
børn, i alderen 6-19 år, i Li-Heparin glas og undersøgte
disse plasma-prøver for 21 almindelige klinisk bioke-
miske komponenter (Alanin transaminase, Albumin,
Alkalisk phosphatase, Aspartat transaminase, Biliru-
bin, Calcium, Cholesterol, Creatinin, Creatin kinase,
HDL-Cholesterol, Jern, Lactat dehydrogenase, LDL-
Cholesterol, Magnesium, Phosphat, Kalium, Protein,
Natrium, Transferrin, Triglycerider og Urat).
Venepunkturerne blev udført i tidsrummet fra kl.
8-15. Børnene og/eller deres forældre udfyldte et spør-
geskema inden blodprøvetagningen, og børnene blev
kun inkluderet, såfremt de ud fra anamnesen var raske.
Blodprøverne blev analyseret på Modular Analytics
,
Roche, Germany, og i alle 20 analyseserier blev inklu-
deret min. 10 bestemmelser af referenceserum X. Evt.
afvigelser af de målte
værdier i.
f.t. target-værdierne på
