![]()
14
| 4 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
Blodprøvetagning som kilde til præanalytisk variation
Ulrik Gerdes (ulrik.gerdes@dadlnet.dk)
Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital (Århus Amtssygehus)
I forbindelse med opnåelse af en
akkreditering efter ISO 17025
standarden (1) skulle vi opstille
usikkerhedsbudgetter for en lang
række biokemiske måleprocedurer
(analyser). Til formålet skulle vi
bl.a. bruge estimater af størrelser-
ne af de usikkerhedskomponenter,
der knytter sig til blodprøvetag-
ning. Vi kunne ikke finde data i litteraturen vedrø-
rende moderne, lukkede blodprøvetagningssystemer
og anvendte derfor ”kvalificerede skøn”. Det viste
sig imidlertid, at flere usikkerhedsbudgetter blev
dominerede af sådanne skøn, dvs. at validiteten af
de kombinerede standardusikkerheder i høj grad var
afhængige af validiteten af skønnede talværdier. Det
er en utilfredsstillende situation og vi udførte derfor
en undersøgelse for at fremskaffe data.
Metoder
Deltagere
Treogtyve (23) ansatte på Klinisk Biokemisk Afdeling,
Århus Amtssygehus, Århus Universitetshospital:
20 kvinder og 3 mænd i alderen fra 25 til 55 år.
Undersøgelsen skulle ikke godkendes af en viden-
skabsetisk komite, da der ikke er tale om et biome-
dicinsk forsøg.
Procedurer for blodprøvetagning og prøvebehandling
Undersøgelsen blev indf lettet i afdelingens dag-
lige rutine over en 20 dages periode i foråret 2003.
Hver deltager fik udleveret fire rekvisitionsblan-
ketter og mødte frem i afdelingens ambulatorium,
hvor der blev simuleret fire uafhængige patient-
forløb med 5-10 minutters pause mellem hver
blodprøvetagning, dvs. at deltagerne fik foretaget
fire venepunkturer, og i alle tilfælde af forskel-
lige bioanalytikere. Deltagerne var ikke fastende.
Vi anvender Monovettesystemet (Sarstedt) til
blodprøvetagning, og der blev i hvert forløb
taget 2,7 mL blod i et rør med Kalium-EDTA til
de hæmatologiske analyser, 2,7 mL i et rør med
Natrium-EDTA og –f luorid til P-Glucose, samt 5,5
mL i et rør uden antikoagulans til de øvrige ana-
lyser. Prøverne blev behandlet fuldstændig som
patientprøver fra ambulatoriet.
Måleprocedurer
De fire sæt af prøvematerialer fra hver deltager blev
samlet og analyseret i én og samme kørsel, og alle
målinger blev udført som tredobbeltbestemmelser. Vi
anvender Advia 120 hæmatologiske autoanalysato-
rer (Bayer) til hæmatologiske analyser og anvendte
Aeroset autoanalysatorer (Abbott) til de øvrige
analyser. Valget af biokemiske variable (se Tabellen)
blev dels bestemt af praktiske og økonomiske hensyn
(hvilket fx forklarer det store antal forskellige hæma-
tologiske variable, som man næsten får foræret), og
dels af et ønske om at få resultater for variable der kan
bruges som ”modeller” for mange andre biokemiske
variable (fx P-Albumin).
Databehandling
Vi beregnede middelværdien af de tre måleresultater
for hver biokemiske variabel på hver prøve fra hver
person, og derefter middelværdien, standarddeviatio-
nen og variations-koefficienten for de fire middel-
værdier fra hver person. Denne variationskoefficient
er en approksimativ interprøve variationskoefficient,
som indeholder en komponent af variation fra selve
måleprocedurerne (den intraserielle variation), skønt
der er anvendt tredobbeltbestemmelser for at mini-
mere den. Vi afbildede den interpersonelle fordeling
af disse interprøve variationskoefficienter for hver
variabel (se eksemplerne nedenfor) og bestemte
0,25-, 0,50- og 0,75-fraktilerne, samt minimum og
maksimum.
Databehandling blev udført i Microsoft Excel 2000.
En projektmappe med alle data, beregnede værdier
m.m. kan hentes på www.ulrik-gerdes.suite.dk (se
under Service).
