![]()
9
| 1 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
også den primære opdagelse af natriuretisk faktor
i hjertevævsekstrakter), må der sandsynligvis være
andre modningsenzymer involveret. I den sammen-
hæng bør det understreges, at myocytterne absolut
er veludrustede til prohormon modning og endokrin
aktivitet med tilstedeværelse af både prohormon
konvertase (PC1), karboxypeptidase (E), og amider-
ingsenzym (PAM).
I plasma cirkulerer BNP og et komplementært
N-terminalt fragment, proBNP 1-76 (4). Modningen
af proBNP synes at være forholdsvis enkel med
kun en enkelt endoproteolytisk spaltning. Ved øget
BNP-gen ekspression, som f.eks. ved hjertesvigt,
frigives der også øgede mængder intakt prohormon.
Desværre er det uvist om proBNP i sig selv er natri-
uretisk, og i givet fald i hvilken grad. De hyppigst
anvendte målemetoder i dag bestemmer enten BNP
eller det N-terminale fragment. Overordnet ser det
ud til, at BNP og det N-terminale fragment (af nogle
benævnt NT-proBNP) er ligeværdige markører for
kronisk hjertesvigt. Den bedste diagnostiske anven-
delse ser ud til at være som udelukkelsesmarkører,
hvor en lav koncentration med stor sikkerhed kan
udelukke hjertesvigt. Derimod er den positive præ-
diktive værdi påfaldende dårlig, hvilket tyder på at
andre og relativt hyppige tilstande også kan føre til
øgede koncentrationer.
I dag arbejdes der intenst på at etablere ref-
erenceintervaller, beslutningsgrænser, og andre
beregnede værdier for BNP og proBNP. Det er vigtigt
arbejde, som skal hjælpe klinikeren med at tolke en
given plasmakoncentration. Men det er også vigtigt
at indse, at beslutningsgrænser langt fra vil løse alle
problemerne. Heldigvis har mange klinikere allerede
indbygget et stort sæt ”indre beslutningsgrænser”
i deres arbejde, så at en påfaldende værdi næppe
accepteres på baggrund af en tabel. Det kan til tider
virke uopnåeligt, at vi forsøger at fastsætte grænser,
som alligevel aldrig vil komme i nærheden af det
ultimative mål, nemlig perfekt adskillelse mellem
syg og ikke-syg. Dertil ved vi simpelt hen for lidt
om natriuretiske peptider og sygdom. Nogle af de
gode kræfter kan i stedet rettes mod nye biologiske
observationer og muligheder. For eksempel ved vi,
R
PROBNP 1-108
PROBNP 1-76
BNP 32
K R KR R R RK
73 76
S-S
S-S
S-S
K C RKR CK RR
R
PRO-B-TYPE NATRIURETISK PEPTID
�
�
�
��
��
��
���
�
�������������������������������������������������������
Skematisk fremstilling af proBNP. Basiske aminosyrer er fremhævet (potentielle endoproteolytiske spaltningssteder) samt
disulfidbroen i den C-terminal region (nødvendig for biologisk aktivitet). Det C-terminale, bioaktive, BNP-32 er endeligt
identificeret, mens det komplementære N-terminale proBNP fragment kun er påvist ved kromatografi og immunassays.
(Fortsætter side 10)
