28 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2020
ces, idet de praktiserende læger følte sig berøvet en
forventet øget indtægt for deres allerede bestående
aktiviteter i henhold til den nye overenskomst.
Mange lægepraksis var så utilfredse, at ca. halvde-
len af Vejle Amts praksis besluttede, at de ikke ville
fortsætte med at tage prøverne på patienterne under
den nye henteordning, selvom de ved dette ville miste
ca. 48 DKK i prøvetagningshonorar. Med ca. 250.000
prøvetagninger i almen praksis i Vejle Amt om året,
kostede dette et indtægtstab på ca. 12 million DKK.
Desuden medførte det, at de 4 laboratorier i Horsens,
Kolding, Vejle og Fredericia måtte øge kapaciteten
i blodprøvetagning på patienter henvist fra almen
praksis ganske voldsomt, hvilket ikke var til glæde
for nogen og specielt ikke patienterne. Patienterne
var utilfredse med at de skulle på et af de 4 centrale
laboratorier for at få taget prøven, og meddelte deres
praktiserende læge, at hvis de ikke ville tage prøven
ville patienten skifte læge. De praktiserende læger
begyndte igen at tage prøverne selv og anvende den
nye henteordning.
Der blev imidlertid herefter fra praksis side stil-
let spørgsmålstegn ved kvaliteten af analysesva-
rene specielt for kaliums vedkommende, hvor flere
praktiserende læger mente at kunne konstatere en
stigning i antallet af for høje kaliumværdier. Dette,
mente man, skyldtes den nye henteordning som ikke
kunne stabilisere kalium så godt som en centrifuge-
ring og afpipettering af plasma i separat glas. Det var
derfor et argument for at genindføre den oprindelige
ordning med honorering for centrifugering.
Vi gennemførte en undersøgelse af antal af bestilte
kaliummålinger i november 2004 sammenlignet
med november 2003. Der fandtes ingen forskelle.
Det blev også undersøgt, om der var forskel på hen-
teordningen med termostatering og de praksis, der
fortsatte med at centrifugere, og her fandtes heller
ingen signifikante eller betydende forskelle. Der
var heller ingen forskel på antallet af målte koncen-
trationer under 3,3 mmol/L eller over 4,5 mmol/L.
Faktisk viste den nye termostateringsordning færre
høje værdier, blandt andet fordi den nye termostate-
ringsordning muliggjorde, at man kunne skifte fra
at bruge serum til at bruge plasma, hvor værdierne
er mere korrekte i forhold til det fysiologiske nor-
malområde. Specielt var der ikke flere livstruende
kritiske værdier over 6,0 mmol/L ved den nye ord-
ning. Og heller ikke flere af de livstruende værdier
under 3,0 mmol/L.
Henteordningens store besparelser
Ved årsskiftet 2006-2007 blev amterne slået sammen
til nye regioner og Region Midt kunne hurtigt beregne
en besparelse i 20 millioner DKK ved en indførelse af
termostatering og henteordning.
En henvendelse fra regionshuset i Region Midtjyl-
land til specialerådet for Klinisk Biokemi i Region
Midt, om at indføre denne ordning fra Vejle Amt,
resulterede i en række kritikpunkter, specielt vedrø-
rende kvaliteten og sikkerheden af den indførte ord-
ning i det tidligere Vejle Amt. En formel henvendelse
til praksisafdelingen i Region Syddanmark om de
fremsatte betænkeligheder, resulterede i en udtalelse
fra specialerådet i Region Syddanmark som udtalte
tiltro til de bagvedliggende videnskabelige undersø-
gelser og ordningens sikkerhed og kvalitet, på basis
af 4 års erfaringer i Vejle Amts optageområde.
Vejle Amts henteordning løftes op på det
nationale plan
Sagen var i mellemtiden blevet forelagt landsudval-
get for almen praksis’ laboratorieudvalg som gerne
så en dokumentation i form af en real life kontrol-
leret undersøgelse af de 2 ordninger mod hinanden.
Det blev forhandlet i laboratorieudvalget for almen
praksis, som mente at sådan en undersøgelse ville
koste omkring ½-1 million DKK og dermed ville
være en dyr(!) undersøgelse, hvis ordningen kunne
vurderes ved en simuleret undersøgelse. Fyns Amt
og Vejle Amt mente imidlertid, at det var fornuftigt
at gennemføre en real life kontrolleret undersøgelse
af ordningen. Under ledelse af Ivan Brandslund og
Per Grinsted fra Dansk Almenmedicinsk Kvalitets-
enhed i Odense, blev en sådan undersøgelse planlagt
i et samarbejde med en række praksis i og omkring
Odense og Vejle området. Dette blev finansieret af
sygesikringen i Region Syddanmark.
Undersøgelsen viste, at såvel de økonomiske fordele
som sikkerhed og kvalitetsaspekterne var holdbare.
Denne store undersøgelse udmærkede sig ved, at
flere mulige transportordninger blev undersøgt, samt
at kvalitetskravene for de analyser, som almen praksis
bruger til diagnostik og monitorering af patienter,
blev vurderet med henblik på den nødvendige ana-
lysekvalitet. Resultaterne blev publiceret i arbejdet
”Stability of heparin blood samples during transport
based on defined preanalytical quality goals”(2).
Undersøgelsen viste, at en termostatering, såvel under
opbevaring hos egen læge som under transport og en
