Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 32, 2020 - page 20

20 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2020
(5,7,25), og det er associeret med dårligere overle-
velse: Markant højere serum-kreatininkinase hos
ikke-overlevere (27); ca. dobbelt så høj forekomst af
forhøjet kreatinkinase (>185 U/l) hos patienter med
dårligt outcome (intensivindlæggelse eller død) (5,25).
Leverfunktion: ALAT og bilirubin
Forhøjet ALAT er beskrevet hos op mod 1/3 af
COVID-19-patienter (5,7,25) og forhøjet bilirubin
hos omkring 20% af patienterne (4,7,25). ALAT og/
eller bilirubin over øvre normalgrænse forekom ca.
dobbelt så hyppigt hos patienter med dårligt outcome
(intensivindlæggelse eller død) (4,5,25).
Laktatdehydrogenase (LDH)
Forhøjet LDH (>250 U/l) er beskrevet hos 40-70% af
COVID-19 patienter (4,7,25) og er konsistent asso-
cieret med dårligt outcome (intensivindlæggelse og
død) i flere studier (4,5,9,25) samt en metaanalyse
(n=5 studier) (28). En høj værdi af LDH kan ses som
et udtryk for celleskade, bl.a. i lungevæv.
Albumin
Nedsat albumin ved indlæggelse blev observeret hos
størstedelen af patienterne (7), muligvis som et led
i akutfaseresponset ved COVID-19, og mere udtalt
grad af nedsat albumin ser ud til at være associeret
med højere dødelighed (metaanalyse, n=2 studier)
(28).
Nyrefunktion
Et studie (n=700) fandt at knap 15% af COVID-19
havde forhøjet serum-kreatinin og 5% udviklede
akut nyreinsufficiens (”acute kidney injury”) (29).
Akut nyreinsufficiens var uafhængigt associeret med
højere mortalitet (29). Risikoen for at udvikle nyrein-
sufficiens er således sandsynligvis lav ved COVID-19,
men er associeret med dårlig prognose.
Sequential Organ Failure Assessment (SOFA)
score
SOFA score bruges til en samlet vurdering af organ-
dysfunktion, herunder som led i sepsis (30). Den kan
således give et bedre overblik over graden af organ-
dysfunktion og dermed beslutningsstøtte end de
enkelte biomarkører taget for sig. En høj SOFA-score
er generelt associeret med dårlig overlevelse. Dette
er fundet også at gælde hos COVID-19-patienter,
idet et studie fandt, at patienter som ikke overlevede
havde markant højere SOFA-score ved indlæggelsen
(median SOFA score 4,5 hos ikke-overlevere versus
1,0 hos overlevere) (5).
I SOFA-scoren indgår følgende parametre:
• Pulmonal dysfunktion: PaO2/FiO2
• Cerebral dysfunktion: Glasgow Coma Scale
• Kardiovaskulær dysfunktion: Middelarterieblod-
tryk og behov for vasopressor
• Koagulationstatus: B-Trombocytter
• Nyrefunktion: P-Kreatinin
• Leverfunktion: P-Bilirubin
Værktøjer til beregning af SOFA-score kan findes på
internettet, fx hos de infektions- og intensiv-medi-
cinske selskaber.
3. Koagulationsmarkører
Associeret med dårlig prognose:
• Forhøjet fibrin D-dimer (3-4 x øvre normal-
grænse)
• Trombocyttal < 100 x 10
9
/l
Patienter med COVID-19 har tegn på aktiveret koa-
gulation generelt (27,31), og forhøjet fibrin D-dimer
ved indlæggelse er konsistent forbundet med mere
alvorlig sygdom og højere mortalitet (4,5,25,27,31,32).
På denne baggrund anbefaler det internationale
selskab for trombose og hæmostase (ISTH) hyp-
pig monitorering af koagulationsparametre, særligt
fibrin D-dimer (33).
Mild trombocytopeni (100-150 x 10
9
/l) ses hos ca.
50% af COVID-19-patienter (34). Baggrunden for
trombocytopeni ved COVID-19 er ukendt, men er
muligvis, at virus direkte påvirker megakaryopoie-
sen, eller at cirkulerende trombocytter aktiveres ved
kontakt med beskadiget lungeendotel, som det menes
at være tilfældet for andre humane coronavirus (35).
Et lavt eller faldende trombocyttal er forbundet med
dårligere prognose (36), og et trombocyttal < 100 x
10
9
/l bør give anledning til mistanke om komplikatio-
ner til COVID-19, fx tilkomst af sepsis eller udvikling
af forbrugskoagulopati (DIC) (34).
I et studie af på 183 patienter med COVID-19
udviklede 21 DIC, og dette var forbundet med mar-
kant højere dødelighed (70%mortalitet hos patienter
med DIC vs <1% hos patienter som ikke udviklede
Fortsættes side 24
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...52
Powered by FlippingBook