Klinisk Biokemi i Norden · 2 2020
| 19
procalcitonin mere anvendelig. Let-moderat forhøjet
procalcitonin ses hos en del af COVID-19-patien-
terne, men sjældent >2 µg/l (3,5,6), og procalcitonin
over denne værdi bestyrker mistanke om bakteriel
infektion
(19).
Hyperinflammation og cytokinstorm: IL-6 og
ferritin
Flere forskellige proinflammatoriske cytokiner er
beskrevet forhøjet ved COVID-19 (3), og svært syge
patienter er beskrevet med svært forhøjet ferritin
(3,5,7) og cytokiner (3,7,18) som tegn på hyperin-
flammation og dermed øget risiko for udvikling
af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) (20).
HLH er en livstruende komplikation til viral infek-
tion (hyppigst Epstein-Barr) kendetegnet ved kraftig
aktivering af cytotoksiske T-celler, NK-celler og mak-
rofager med cytokinstorm og udvikling af organsvigt
til følge (21). Prævalensen af HLH ved COVID-19 er
dog ikke kendt.
Ved COVID-19 har IL-6 fået særlig interesse som
markør for hyperinflammation. Dels fordi højere
IL-6 konsistent er forbundet med dårlig prognose
(3,5,14,22), og dels fordi der findes muligheder for
farmakologisk inhibition af cirkulerende IL-6. Der
pågår for nuværende kliniske forsøg med behand-
ling af COVID-19 med IL-6-hæmmere (fx toci-
lizumab,
NCT04320615 og
NCT04322773). En cut-off grænse for IL-6 er dog
svær at fastlægge på baggrund af nuværende viden,
da der er betydelig forskel i rapporterede IL-6-ni-
veauer mellem forskellige studier (3,5,14,22). Dette
skyldes sandsynligvis forskelle i analysemetoder og
referenceintervaller lokalt samt variation i tidspunk-
tet for prøvetagning i forhold til hvor patienten er i
sit sygdomsforløb. Gao og kolleger fandt et optimal
cut-off på ca. 24 ng/l til at diskriminere mellem mild
og alvorlig sygdom (22). Dette understøttes af andre
studier, som fandt median IL-6 på hhv. 10 ng/l og 13
ng/l hos patienter med mild sygdom, og 25 ng/l og 60
ng/l hos patienter med alvorlig sygdom (3,14).
Diagnosen HLH kan være svær at stille, deri-
blandt svær at differentiere fra svær sepsis og DIC.
Forskellige diagnostiske kriterier anvendes, bl.a.
HLH-2004-kriterierne (23) og ”HScore for second-
ary HLH”(24). Ferritin er en anvendt markør ved
mistanke om HLH, da den er tilgængelig i de fleste
rutinelaboratorier, og den indgår også i de diagnosti-
ske kriterier for HLH. Nogle forfattere anbefaler, at
alle COVID-19 patienter får foretaget screening for
HLH med ferritin (20). Moderat forhøjet ferritin er
dog ikke specifikt for HLH, særligt ikke hos voksne
(21). Vores nuværende viden tyder desuden på, at
størstedelen af COVID-19 patienter har let-moderat
forhøjet ferritin (500-1000 µg/l) (3,5,7). På Aarhus
Universitetshospital anbefaler vi derfor først videre
biokemisk udredning for HLH ved ferritin ≥3000
µg/l (se tabel 2).
2. Markører for organsvigt
Associeret med dårlig prognose:
• Forhøjet troponin I (TnI)
• Forhøjet alanin-transaminase (ALAT),
bilirubin, laktatdehydrogenase (LDH)
• Nedsat albumin
• Høj Sequential Organ Failure Assessment
(SOFA) score
Hjertefunktion: Troponiner
Forhøjet Troponin I (TnI) ses hos 10-20% af patienter
med COVID-19 (5,25) og er i en metaanalyse (n=4
studier) (26) samt et senere større studie (14) asso-
cieret med dårligt outcome (intensivindlæggelse,
udvikling af ARDS og/eller død) (26). Troponin T
er ikke undersøgt i samme grad, men det samme må
formodes at gøre sig gældende.
Daglige troponin-målinger på stabile patienter
uden kliniske tegn på hjertedysfunktion vil dog
uvægerligt medføre et antal falsk positive målinger
og derved skabe kliniske og juridiske dilemmaer for
den læge, der tilser patienten. Skal positiv troponin
være indikation for ekkokardiografi eller andre
undersøgelser hos asymptomatiske patienter?
På Aarhus Universitetshospital bruges for nuvæ-
rende den strategi at måle TnI på COVID-19 patien-
ter ved ankomst til COVID-19-afsnit, samt på dag
5 og ellers kun på klinisk indikation hos de ikke-
intensivkrævende patienter. For patienten på intensiv
forholder det sig anderledes, her måles TnI dagligt.
Kreatinkinase
Kreatinkinase kan ses forhøjet ved påvirkning af
såvel hjertemuskular som tværstribet muskulatur
(myositis, rhabdomyolyse) og er således ikke specifik
for myokardiepåvirkning. Forhøjet kreatinkinase er
beskrevet hos 13-33% af patienter med COVID-19
