18 |
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2020
Værdi af biokemiske analyser ved COVID-19:
prognose og tidlig opsporing af komplikationer
Julie Brogaard Larsen
1
, Tina Parkner
1
, Holger Jon Møller
1,2
1
Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark
2
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark
Introduktion
I december 2019 blev de første tilfælde af infektion
med en ny coronavirus, nu kendt som severe acute
respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2),
rapporteret fra Wuhan i Kina (1). På tidspunktet
for denne artikels tilblivelse er der registreret over 2
millioner bekræftede tilfælde af den nye coronavi-
russygdom (COVID-19) og tæt på 140.000 COVID-
19-relaterede dødsfald på verdensplan (2). For de
sundhedsprofessionelle, der modtager og behandler
patienter med COVID-19, er der stort behov for red-
skaber, der kan hjælpe til triagering, monitorering
og prognosticering. Formålet med dette indlæg er at
præsentere et overblik over biokemiske analyser, der
kan have værdi i forhold til at vurdere sværhedsgrad
af sygdom, prognose og udvikling af komplikationer.
Dette indlæg bygger på vores viden medio april
2020. Dokumentet bliver løbende opdateret og kan
findes på
1. Inflammationsmarkører
Associeret med dårlig prognose:
• Lymfocytopeni (totalt lymfocyttal < 0,8 x
10
9
/l) og høj neutrofil-/lymfocyt-ratio
• Forhøjet C-reaktivt protein (CRP) og procal-
citonin
• Forhøjet ferritin
Leukocytter og differentialtælling
Lymfocytter er en af de mest undersøgte enkelt-
markører. Ca. 80% af patienter med COVID-19 har
lymfocytopeni ved ankomst til sygehus. Derudover er
mere udtalt lymfocytopeni forbundet med dårligere
prognose (3-11). Værdier varierer mellem studier,
men et lymfocyttal <0,8 x 10
9
/l synes konsistent at
være forbundet med mere alvorlig sygdom, risiko for
intensivindlæggelse og/eller øget mortalitet (12-14).
Baggrunden for lymfocytopenien er sandsynligvis
en øget aktivering af T-lymfocytter pga. direkte
interaktion med virus og som led i hyperinflamma-
tion, med deraf følgende depletering (”exhaustion”)
af lymfocytter (15). Derimod vil det totale leukocyttal
hyppigst være i normalområdet, og et forhøjet total-
leukocyttal > 10 x 10
9
/l er fundet at være forbundet
med mere alvorlig sygdom, måske som led i et generelt
øget inflammatorisk respons (4).
Derudover er høj neutrofilocyt-lymfocyt-ratio
tilsyneladende forbundet med alvorlig sygdom. En
meta-analyse (n=6 studier) fandt en standardized
mean difference på 2.40 (0.98-3.82) x 10
9
/l hos
patienter, der udviklede alvorlig (intensiv-krævende)
sygdom (16).
C-reaktivt protein (CRP) og procalcitonin
CRP vil være forhøjet (>10 mg/l) hos over halvdelen
af COVID-19-patienter (4,17). Hos de fleste patien-
ter ses moderat CRP-forhøjelse, med medianværdier
omkring 50 mg/l for den samlede patientgruppe
(3,7). Betydeligt højere CRP ses dog hos alvorligt
syge patienter og er forbundet med dårlig prognose
(4,17,18), særligt CRP > 100 mg/l (14,18). Dette skal
sandsynligvis ses i sammenhæng med øget IL-6-pro-
duktion ved COVID-19 (se nedenfor).
Det betyder, at CRP er uegnet til at skelne mellem
bakteriel infektion og COVID-19 eller til at diagno-
sticere bakteriel superinfektion. Her forekommer
