Klinisk Biokemi i Norden · 4 2019
| 37
cosinorkurve [5]. Ud fra den fittede døgnrytmekurve
beskrives døgnrytmen i forhold til de afledte parame-
tre:
Perioden
eller længden af rytmen,
amplitude
af
rytmen beregnet som halvdelen af forskellen mellem
højeste og laveste punkt på den fittede kurve,
mesor
parameterens rytme tilpasset mean samt tidspunkter
for henholdsvis
peak
og
nadir
svarende til tidspunk-
terne for maksimum og minimum værdi i løbet af
døgnet, der altid vil være med 12 timers mellemrum
(Figur 1) [5]. Yderligere vurderes det, om døgnrytmen
er signifikant på et 5 % signifikansniveau [5]. Idet
cosinor statistik kun evaluerer det overordnede døgn-
rytmemønster og ikke vurderer afvigelser fra dette,
suppleres cosinor analysen ofte med vurderinger af
de individuelle tidsserier.
Dataseriens sammenhæng med den circadiane
rytme kan vurderes ved brug af en markør med etab-
leret karakteristiske svingninger gennem døgnet som
f.eks. kortisol eller melatonin. Melatonin, det natur-
lige nathormon, som produceres i corpus pineale er
reguleret af lyset, idet lys hæmmer og mørke fremmer
produktionen. Melatonin koncentrationen er således
lav gennem dagen, stigende sen aften og i løbet af nat-
ten med peak midt om natten [1] (Figur 2). Kortisol
koncentrationen øges i løbet af natten med maksi-
mum koncentration om morgenen [1].
Hvorvidt en signifikant døgnrytme vil medføre at
et givet blodprøveresultat vil ændre sig markant som
følge af døgnsvingningen, vil afhænge af paramete-
rens døgnrytmeamplitude og i mindre grad af para-
meterens referenceinterval. Kun for nogle parametre
vil amplituden være så stor, at der skal tages højde for
dette ved den kliniske vurdering af en patient. Spe-
cielt for parametre med store amplituder og smalle
referenceintervaller vil gentagne blodprøvetagnin-
ger gennem døgnet eller prøvetagning aften/nat hos
patienter med resultater tæt på referenceintervallets
grænser medføre, at en given parameter vil falde
udenfor referenceintervallet på grund af døgnsving-
ninger og ikke som følge af en reel klinisk ændring i
patientens tilstand.
Døgnrytmers indflydelse på diagnostik
Koncentrationen af kliniske biokemiske parametre
bestemt i en kropsvæske som f.eks. blod, urin eller
målte værdier af fysiologiske parametre, som f.eks.
blodtryk eller kropstemperatur, bliver benyttet til
at bedømme, om en person er rask eller syg, ved at
vurdere resultatet i forhold til et referenceinterval
eller en beslutningsgrænse. Et resultat udenfor refe-
renceintervallet eller over/under beslutningsgrænsen
(unormalt resultat) vil indikere, at personen er syg og
foranledige yderligere blodprøvetagning, udredning
og/eller behandling. Imidlertid kan det unormale
resultat også skyldes en normal fysiologisk tidsafhæn-
gig ændring i en biologisk rytme som følge af f.eks.
en markant døgnrytmesvingning af parameteren.
Det unormale resultat vil dermed ikke være udtryk
for en reel ændring i patientens helbredstilstandtil-
stand, som kræver opfølgning, men en ændring der
skyldes parameterens døgnrytme [1]. Resultaterne
Figur 1
Evaluering af døgnrytmer ved brug af Cosinor rytmometrisk
statistik for grupper [5]
Figur 2
Døgnrytmen af melatonin i plasma. Mean værdier bestemt
hos 24 raske yngre mænd [14].
