36 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2019
Diagnostiske mål og døgnrytmer
Henriette P. Sennels
1
, Henrik L. Jørgensen
2
og Jan Fahrenkrug
1
1
Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
2
Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Denne artikel blev første gang bragt i
Ugeskrift for
Læger
©
2018 Sep 3;180: 1572-1575.
Hovedbudskaber
• Koncentrationen af kliniske biokemiske parametre
kan ændres gennem døgnet på grund af døgnryt-
mesvingninger
• Ved gentagne blodprøvetagninger gennem et døgn
kan døgnsvingninger af nogle kliniske biokemiske
parametre medføre, at analysesvar kan ændres fra
normal til forhøjet eller for lavt i forhold til para-
meterens referenceinterval
• Kendskab til døgnrytmesvingninger af kliniske
biokemiske parametre er vigtig ved vurdering af
analysesvar for at minimere unødvendig blodprø-
vetagning og udredning
Døgnets vekslen mellem dag og nat er fundamentet
for, at livet leves rytmisk svarende til skiftet mellem
aktive og passive perioder gennem døgnet. Det er vist,
at biologiske og adfærdsmæssige processer hos alle
organismer, som f.eks. planter, insekter, fisk og patte-
dyr, oscillerer gennem døgnet [1]. Endogene ændrin-
ger i en biologisk variabel er en biologisk rytme, som
f.eks. ændringer af kropstemperaturen eller koncen-
trationen af en klinisk biokemisk paramter [1].
I denne statusartikel vil hovedfokus være en
beskrivelse af døgnrytmer samt betydningen af kli-
niske biokemiske parametres døgnrytmer på diag-
nostikken.
Døgnrytmer
Tidsafhængige ændringer i biologiske variable gen-
tages med regelmæssige intervaller, og repræsenterer
rytmer, der til en vis grad er forudsigelige gennem en
defineret periode f.eks. døgnet [2]. Biologiske rytmer
kan være af et døgns længde (circadian rytme) eller
af kortere varighed (ultradian rytme) som vejrtræ-
ningen eller længere varighed (infradian rytme)
som kvinders menstruationscyklus [1]. Døgnrytmer
er karakteriseret ved at være endogent genereret,
at blive gentaget med ca. 24 timers mellemrum, at
være til stede under konstante forhold og at være
tilpasset lokale forhold [3]. Døgnrytmer genereres
og styres af et indre døgnrytmegenererende system,
hvis vigtigste komponent er hjernes biologiske ur i
hypothalamus [1, 2].
Kroppens daglige rytmer, der er opstået som tilpas-
ning til døgnets vekslen mellem dag og nat, regulerer
de normale kropsfunktioner. Den enkelte biologiske
rytme er karakteriseret ved at oscillere med faste
tidspunkter for højeste og laveste udsving i løbet
af rytmens periode [1, 2]. Døgnrytmer er de bedst
undersøgte humane rytmer og er typisk karakteri-
seret for raske personer. Undersøgelse af biologiske
fænomeners (rytmers) tidsmæssige karakteristika
og mekanismer – kronobiologi [2], blev introduceret
som begreb i slutningen af 60’erne af Franz Halberg
[4] og antallet af videnskabelige studier har siden
været stigende [1].
Beskrivelse af døgnrytmer
Data til beskrivelse af biologiske rytmers ændringer
gennem døgnet opsamles som tidsserier af observa-
tioner målt på forskellige tidspunkter gennem døgnet
og karakteriseres traditionelt ved brug af Cosinor
rytmometrisk statistik for grupper [5]. Under for-
udsætning af 24 timers periodicitet fittes data til
en kombineret cosinus- og sinusfunktion, og døgn-
rytmen præsenteres grafisk som den bedste fittede
