Klinisk Biokemi i Norden · 4 2019
| 39
af kliniske biokemiske analyser vurderes i forhold
til referenceintervaller eller beslutningsgrænser, der
typisk er etableret på raske kvinder, mænd, gravide
eller børn i dagtiden [6]. For de fleste kliniske bio-
kemiske parametre benyttes de samme referencein-
tervaller/beslutningsgrænser gennem hele døgnet,
og tidspunktet for prøvetagningen bør derfor indgå
i de diagnostiske overvejelser. Kun for få parametre
som f.eks. kortisol er der etableret tidsspecifikke
referenceintervaller [6], der tager højde for døgn-
svingninger.
Kliniske biokemiske parametres døgnsvingninger
Kliniske biokemiske parametres døgnsvingninger
er blevet undersøgt i en lang række kliniske studier
siden begyndelsen af 1950érne. Studierne har vist, at
mange kliniske biokemiske parametre hos mennesket
svinger gennem døgnet, og at amplitude, peak og
nadir dermed kan forudsiges i løbet af døgnet [1, 2].
Til trods for publikationerne om døgnrytmer i den
videnskabelige litteratur samt et
øget antal blodprø-
vetagninger
sen eftermiddag og aften på grund af
udvidede ambulante åbningstider og et ønske om
hurtigere diagnostisk afklaring af patienterne, er der
et begrænset antal anbefalinger angående prøvetag-
ningstidspunkt eller tidsspecifikke referenceinterval-
ler for kliniske biokemiske parametre med klinisk
betydende døgnrytmesvingninger. Dette skyldes
formentlig, at flere af de kliniske studier har forskel-
lige konklusioner angående amplitude og tidspunk-
ter for peak og nadir.
Årsage
rne til de divergerende
konklusioner er antageligvis, at studierne, for en dels
vedkommende, ikke har været helt sammenlignelige
som følge af forskellige studiedesigns, studiepopula-
tioner og benyttede analytiske metoder. Yderligere er
der publiceret relativt
få studier
, der har undersøgt,
hvorvidt døgnrytmeændringerne hos raske personer
kan appliceres på syge personer og om døgnrytmerne
er anderledes hos f.eks.: personer med andre kronoty-
per som udtalte A- og B- mennesker og personer med
påvirket døgnrytmer på grund af f.eks. skifteholds-
arbejde eller jetlag. Det er heller ikke fuldt afklaret
om etnicitet, alder og graviditet har betydning, samt
om årstid, alkohol, medicin og tobak kan påvirker
døgnrytmerne [1].
Selvom konklusionerne i den videnskabelige lit-
teratur divergerer, og de kliniske studier generelt
er udført på raske personer, kan det konkluderes,
at der er en del parametre, hvor døgnrytmesving-
ningerne har en størrelsesorden, så der er en risiko
for fejltolkninger, der har klinisk betydning. Ved
vurdering af resultater fra prøver udtaget på andre
tidspunkter gennem døgnet end dagtiden eller ved
gentagne blodprøvetagninger i løbet af et døgn er der
derved risiko for unødig sygeliggørelse og udredning
af patienterne.
Hormoner secerneres pulsativt, men mange hor-
moner udviser endvidere også markante døgnsving-
ninger hos dagsaktive personer som TSH (thyro-
tropin) [7-9], væksthormon [8], melatonin [8] og
prolaktin [10] med peaks i løbet af natten ligesom
kortisol [7, 8, 11], testosteron [11, 12], progesteron
[7] og ACTH (adenokortikotropt homon) [13] pea-
ker om morgenen [1]. Flere af hormonerne oscillerer
ligeledes med rytmer af en måneds varighed specielt
hos kvinder i den reproduktive alder samt udviser
årstidsrytmer [2].
Koagulationsparametre oscillerer med peak vær-
dier i forudsigelig rækkefølge gennem døgnet med
forbigående hyperkoagulabilitet tidligt ommorgenen
grundet trombocyt aggregation, et fald i fibrinolytisk
aktivitet og trombin dannelse. Dette medfører øget
viskositet, hvilket formentlig sammen med et højere
blodtryk om morgenen er en medvirkende årsag til
øget kardiovaskulær morbiditet og mortalitet om
morgenen [1, 2].
I ”The Bispebjerg Study of Diurnal Variations”
[14-19] har vi undersøgt døgnvariationen af en
lang række kliniske biokemiske parameter under
standardiserede forhold gennem et døgn hos yngre
raske mænd. I studiet har en stor del af de under-
søgte parametre signifikante døgnrytmer, dog vil
få af disse koncentrationsændringer gennem døgnet
have klinisk betydning, da parametrenes døgnryt-
meamplituder er lave. Fundene er sammenlignelige
med flere andre videnskabelige publikationer, og
baseret på studierne
bør man være opmærksom på
,
at koncentrationerne af specielt jern, hæmoglobin,
leukocytter, natrium, kalium, C-peptid, triglycerid
og glukose ændres markant gennem døgnet. Jern og
kalium med peak i løbet af formiddagen, hæmoglo-
bin og natrium med peak over middag, C-peptid og
triglycerid med peak sidst på eftermiddagen samt
glukose og leukocytter med peak sidst på aftenen [1,
2, 14, 15, 18] (Figur 3). I den videnskabelige litteratur
findes der oversigter over
døgn
rytmer i relation til
mange andre variable [1, 2].
