24
| 3 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
IFCC – Worldlab- EuroMedLab
Berlin 15.-20. maj 2011
Linda Hilsted
Klinisk Biokemisk Afdelning, Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Fit for future – Help healing the world
Under denne imposante overskrift (med lette remi-
niscenser til 80’er-tekst af Michael Jackson og Lionel
Richie) har vi været samlet 4518 kongresdeltagere
og foredragsholdere med 1307 posters, i alt 8409
besøgende i Internationale Congress Centrum i Berlin.
Kongressen er velorganiseret, det må konstateres
up front
.
Der holdes ikke plenary lectures men i stedet
er der 3 speakers i ’plenary sessions’ – med til tider
divergerende data og synspunkter der giver en god
debat. Stor flot udstilling fra diagnostika-industrien
–
og ’poster walks’, der fremhæves af arrangørerne,
fungerer også fint. Abstracts er kun på CD-rom (det er
nye tider, husk at medbringe pc!) og i de store sale er
foredragsholderne på storskærm (forbløffende mange
tygger tyggegummi – det må frarådes).
Der er op til 7 ! parallelle sessioner – ind i mellem
med samme emne undervejs, således at forfølger man
et emne, er der logistiske udfordringer med at løbe
rundt til de forskellige lokaler og få plads hvilket ikke
altid lykkes. Og når man skal skynde sig igennem den
snævre passage hvor selskaberne og foreningerne har
deres stande, i kaotisk trafik med- og mod-strøms
mange hundrede myldrende kongresdeltagere, alle
med navneskilte og kongrestasker, kan der melde sig
en betragtelig klaustrofobi, både åndeligt og fysisk. Er
det umagen værd at deltage? Hvad laver jeg her? Hvad
ville man ikke få ud af at sætte sig derhjemme og læse
ny litteratur i samme periode som kongressen varer?
Svaret er at jeg ville ikke kunne læse svarende til den
bredde jeg bliver præsenteret for ved kongressen. Den
er overvældende: Vi bevæger os fra præ- og postana-
lytiske studier, standarder og guidelines – i øvrigt med
meget væsentlige nordiske bidrag – til ’next generation
genomics’ og ’deep mass spectrometry’. Vi får opdateret
vores klassisk medicinske viden – og vi får præsenteret
ny viden i laboratoriemedicin.
Diabetes
området fylder meget: Spændende gene-
tiske data fra Lund, D.Sachs om HbA1C i diagnostik
(
der er drawbacks ved HbA1C, men hvad er den
samlede kvalitet af glukosemålingerne?). Og estime-
ret average glucose er ikke med i de nye IFCC-anbe-
falinger – men anvendes som et pædagogisk værktøj
over for patienterne. D. Bruns belyser betydningen af
’
total error’ på POCT-glukosemålinger for høj-dosis
insulinbehandling på Intensive Care Units – ved hjælp
af computersimulerede data på glukoseomsætning.
Smuk kombination af fysiologi og klinisk biokemi.
Biomarkører
er et andet gennemgående tema:
Akut
og
kronisk
nyreskade
:
C. Ronco præsenterer spændende
data om NGAL hos traumepatienter, børn og inten-
sivpatienter. A. Grubb nye data bl.a. om standardise-
ring af cystatin C
.
Kronisk nyreskade
.
J. Delanghe: Har
creatinin-standardiseringen løst problemerne? Svaret
er nej – og formentlig får cystatin C en større rolle i
kommende guidelines. Biomarkører v.
neurologiske
sygdomme
–
J. Beaudeux’s studie om S-100 B viser
lavere negativ prædiktiv værdi end forventet, men der
er metodologiske problemer. Fremragende forelæs-
ning om
Alzheimers sygdom,
hvor R. Martins dækker
spektret fra molekylær genetisk diagnostik (mutatio-
ner i APOE,
b
-
amyloid og
g
-
secretase) til behandling
(
kasusistisk:testosteron forhaler udviklingen af demens
hos unge patienter).
Vitamin D
fylder rigtig meget! M. Holick sætter nye
standarder for videnskabelige præsentationer. ’Take
home messages’ blinker ind på skærmen fra begge
sider i font 60 i pink el. neongrøn. Derudover flimrer
alle associationsstudierne om hvad D-vitamin er godt
for henover storskærmen, illustreret med filmklip,
omslag fra glossy magazines (filmstjerner med og uden
tøj på etc.). Amerikanske anbefalinger om indtag er for
LAVE, forkerte og forstokkede. Dermatologers HYS-
(
Fortsætter side 27)
