![]()
12
| 4 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 10)
specifik markør for tilstedeværelsen af granulosacel-
letumor (26). Måske kan AMH også blive en markør
for den ovarielle kapacitet, som er tilbage efter kemo-
terapibehandling af anden malign tilstand, eksempel-
vis brystcancer (27).
Konklusion
AMH er en lovende ny markør i reproduktionsbiolo-
gien. Men før analysen kan indføres som rutineana-
lyse, skal der etableres en international standard, et
eksternt kvalitetskontrolprogram og et kommercielt
kontrolmateriale til intern kontrol. Yderligere vil det
være nødvendigt, at der udvikles kits til analysero-
botter, således at svartiden kan reduceres til få timer
og højst få dage. Sluttelig mangler der endnu kliniske
studier, der kan afdække, i hvilket omfang AMH-
analysen kan indfri forventningerne til den. Der er
således stadigt mange udfordringer, før AMH bliver
en rutineanalyse - men det er også udfordringen.
Vi afventer nu, hvad fremtiden vil vise om AMH’s
anvendelsesmuligheder.
Taksigelser
Vi takker afdelingsbioanalytiker Lisbeth Andreasen
og bioanalytiker Ayse Köse, for deres store, kyndige
og utrættelige arbejde med opsætning af AMH-
analysen.
Referencer
1. Massagué J. The transforming growth factor-
beta family. Annu Rev Cell Biol 1990; 6: 597-
641.
2. Rajpert-De Meyts E, Jørgensen N, Græm N,
Müller J, Cate RL, Skakkebæk NE. Expression
of anti-Müllerian hormone during normal
and pathological gonadal development: asso-
ciation with differentiation of Sertoli and gra-
nulosa cells. J Clin Endocrinol Metab 1999;
84: 3836-44.
3. Durlinger ALL, Kramer P, Karels B, de Jong
FH, Uilenbroek JTJ, Grootegoed JA, Them-
men APN. Control of primordial follicle
recruitment by anti-Müllerian hormone in
the mouse ovary. Endocrinology 1999; 140:
5789-96.
4. Durlinger ALL, Visser JA, Themmen APN.
Regulation of ovarian function: the role of
anti-Müllerian hormone. Reproduction 2002;
124: 601-9.
5. Weenen C, Laven JSE, von Bergh ARM,
Cranfield M, Groome NP, Visser JA, Kra-
mer P, Fauser BCJM, Themmen APN. Anti-
Müllerian hormone expression pattern in the
human ovary: potential implications for ini-
tial and cyclic follicle recruitment. Mol Hum
Reprod 2004; 10: 77-83.
6. Guibourdenche J, Lucidarme N, Chevenne D,
Rigal O, Nicolas M, Luton D, Léger J, Porquet
D, Nöel M. Anti-Müllerian hormone levels
in serum from human foetuses and children:
pattern and clinical interest. Mol Cell Endo-
crinol 2003; 211: 55-63.
7. Bergadá I, Milani C, Bedecarrás P, Andreone
L, Ropelato MG, Gottlieb S, Bergadá C,
Campo S, Rey RA. Time course of the serum
gonadotropin surge, inhibins, and anti-Mül-
lerian hormone in normal newborn males
during the first month of life. J Clin Endocri-
nol Metab 2006; 91: 4092-8.
8. Lee MM, Donahoe PK, Hasegawa T, Silver-
man B, Crist GB, Best S, Hasegawa Y, Noto
RA, Schoenfeld D, MacLaughlin DT. Mul-
lerian inhibiting substance in humans: nor-
mal levels from infancy to adulthood. J Clin
Endocrinol Metab 1996; 81: 571-6.
9. van Rooij IAJ, Broekmans FJM, Scheffer GJ,
Looman CWN, Habbema JDF, de Jong FH,
Fauser BJCM, Themmen APN, te Velde ER.
Serum antimüllerian hormone levels best
reflect the reproductive decline with age in
normal women with proven fertility: a longi-
tudinal study. Fertil Steril 2005; 83: 979-87.
10. de Vet A, Laven JSE, de Jong FH, Themmen
APN, Fauser BCJM. Antimüllerian hormone
serum levels: a putative marker for ovarian
aging. Fertil Steril 2002; 77: 357-62.
11. Josso N, Lamarre I, Picard J-Y, Berta P, Davies
N, Morichon N, Peschanski M, Jeny R. Anti-
Müllerian hormone in early human develop-
ment. Early Hum Dev 1993; 33: 91-9.
12. Rey R. Endocrine, paracrine and cellular
