![]()
10
| 4 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
på nuværende tidspunkt ikke er muligt for os at
fremstille kalibratorer. Vi er derfor i gang med at
måle AMH-koncentrationen i internationale referen-
cepræparationer for på den måde at identificere et
materiale, som kan anvendes som midlertidig stan-
dard, indtil rekombinante referencepræparationer
foreligger.
Den næste udfordring er, at der ikke eksisterer
kommercielt kontrolmateriale produceret med hen-
blik på at kunne anvendes som interne kontroller.
Ved gennemmåling af de interne kontrolmaterialer,
som vi allerede anvender i vores rutinefunktion, har
vi dog fundet, at to kontroller, Seronorm TM Immu-
noassay Liq L-1 og Seronorm TM Immunoassay
Liq L-2 (Sero AS, Billingstad, Norge), kan anvendes
som henholdsvis høj (35 pmol/L) og lav kontrol (6
pmol/L).
Dernæst mangler et eksternt kvalitetskontrolpro-
gram. Vi har derfor indledt et samarbejde med Uni-
ted Kingdom National External Quality Assessment
Service (UK NEQAS) om at etablere et eksternt
kvalitetskontrolprogram baseret på det eksisterende
kvalitetskontrolprogram for luteiniserende hormon
(LH) og FSH, idet disse indeholder AMH i klinisk
relevante koncentrationer.
Sluttelig er der i øjeblikket ikke større reference-
materialer for plasmaniveauer af AMH, hvorfor vi
endvidere er ved at etablere et normalmateriale på
ca. 800 deltagere fra Norden med udgangspunkt i
materialet fra
The Nordic Reference Interval Project
Biobank (NOBIDA)
.
Både Immunotech- og DSL-assayet er sandwich-
ELISA-assays. Den analytiske følsomhed er for
Immunotech-kittet angivet til 0.7 pmol/L (1 ng/
mL≈7.14 pmol/L), med en intraassay- og interassay-
præcision på henholdsvis 12.3% og 14.2%. For DSL-
kittet er den analytiske følsomhed 0.006 ng/mL med
en intraassay- og interassay-variationen på 4.6% og
8.0%. Begge assays skulle være specifikke for AMH,
men pga. den manglende adgang til rekombinant
AMH, trunkerede varianter og homologe molekyler
er det ikke velbeskrevet, hvilke molekylære former
der måles.
Klinisk anvendelighed
AMH-koncentrationen afspejler funktionen af Ser-
tolicellerne og er således en markør for præpuber-
tal testikeludvikling. Men AMH-måling kan også
bidrage ved udredning af forstyrrelser i kønsdiffe-
rentieringen.
Hos kvinden er AMH en ny markør for den ova-
rielle reserve (21). Da AMH-koncentrationen kor-
relerer positivt med antal ovarielle antrale follikler
og negativt med kvindens alder, bliver AMH dermed
en af markørerne for kvindens ovariers biologiske
alder (den ”ovarielle alder”) (9;10). Modsat FSH, LH
og østradiol udviser plasmakoncentrationen af AMH
kun små fluktuationer i menstruationscyklus (22),
Figur 3. AMH er desuden en af de bedste enkelt-
markører for prædiktion af ovarierespons ved stimu-
lationsbehandling med gonadotropin (23). Plasma-
AMH kan bruges til identifikation af kvinder i risiko
for overstimulationssyndrom, da disse har højere
koncentrationer af AMH (24). Forhøjede AMH-
koncentrationer er endvidere påvist ved polycystisk
ovariesyndrom (PCOS), et syndrom kendetegnet
ved mange små antrale follikler. AMH-koncentratio-
nen kan formentlig bruges som markør for graden
af PCOS, idet koncentrationen korrelerer til andre
parametre for PCOS, såsom klinik, endokrinologi
og ultralyd (25). Endelig er AMH en både følsom og
Figur 3.
Skematisk fremstilling af svingnin-
ger i koncentrationerne af AMH,
FSH, LH og inhibin-B gennem
kvindens cyklus.
Koncentrationerne
af FSH, LH og inhibin-B udviser et
cyklisk mønster, hvorimod koncen-
trationen af AMH næsten er kon-
stant gennem kvindens cyklus. AMH
kan derfor anvendes som markør
uden viden om, hvornår i cyklus en
prøve er taget.
(Fortsat fra side 9)
(Fortsætter side 11)
