Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 20, 2008 - page 38

38
| 3 | 2008
Klinisk Biokemi i Norden
Stemningen er intens. Vi er midt i den XXXI Nordiske
Kongres i Klinisk Biokemi i Helsinki juni 2008. Udenfor
er vejret dramatisk med skiftevis sol og regn. Indenfor
gør de tre finalister sig klar til at præsentere deres
arbejder. Alle håber de at det er netop dem, der vinder
første prisen i den traditionsrige Astrup konkurrence.
Astrup prisen blev etableret i 1979 af Radiometer
A/S Danmark som en anerkendelse af professor Poul
Astrups store indsats indenfor syre-base området.
Poul Astrups virke var knyttet til Rigshospitalet i
København. Han blev den første professor i klinisk
kemi (1964-79). Hans indsats for faget var enorm og
fortsatte usvækket frem til hans død i 2000.
Astrup prisen blev uddelt for første gang i 1979 som
en hæder til Poul Astrup og også anden gang prisen
blev uddelt var det som en hæderspris. Nok en gang
til en dansk kliniskkemiker, professor Ole Siggaard-
Andersen, Herlev, der har opnået stor international
anerkendelse for sin forskning indenfor syre-base
området.
Siden da er Astrup pris konkurrencen blevet en
vigtig del af de nordiske kongresser i klinisk (Bio)
kemi, og mange kendte kolleger har - også før de blev
så kendte som i dag - hentet sig en første pris (Tabel
1). Konkurrencen udskrives i et samarbejde mellem
Radiometer og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi
(DSKB). I god tid før kongressen indkaldes abstracts
fra personer, der ønsker at deltage i årets konkurrence,
og efter en grundig vurdering af de indsendte oplæg
udvælges de personer, der får mulighed for at deltage
i den efterfølgende foredragskonkurrence og for at
indsende et manuskript til publikation i Scandinavian
Journal of Clinical and Laboratory Investigation.
Udvælgelsen sker uden at bedømmelseskomiteen ved
hvem der har skrevet de enkelt indlæg og baseres på
en vurdering af arbejdets videnskabelige niveau og
betydning for klinisk biokemi, herunder valg af pro-
blemformulering, metodens egnethed, resultatet og
dets betydning for klinisk biokemi samt den skriftlige
fremstilling. Poul Astrup var formand for bedømmel-
seskomiteen frem til 1998 og siden da har Ebba Nexø
varetaget dette job.
Men tilbage til årets Astrup pris. Ved årets begyn-
delse havde 9 forskere fra de nordiske lande indsendt
et udførligt abstract med ønsket om at komme i
betragtning til årets konkurrence. Et bedømmelses-
panel blev nedsat med repræsentanter fra Norge (Tor
Arne Hagve), Sverige (Per Simonsson), Finland (Kari
Pulkki) og Danmark (DSKB’s formand Linda Hilsted
og Ebba Nexø), og de tre personer, der nu står klar til
at holde deres foredrag blev udvalgt, to fra Finland
og en fra Danmark. Som en del af anerkendelsen for
deres arbejde har de tre foredragsholdere fået alle
udgifter i forbindelse med kongressen dækket, så det
at blive udtaget til at holde foredrag belønnes flot.
Første foredrag holdes af Johanna Mattsson,
Department of Clinical Chemistry, Institute of
Clinical Medicine, University of Helsinki og har titlen
Anti-Angiogenic Properties Of Prostate-Specific Antigen
(PSA) On Human Umbilical Vein Endothelial Cells
(HUVECS).
Så er det Jeppe Zacho’s tur (Dept. of Clinical
Biochemistry, Herlev University Hospital, Copen­
hagen). Hans foredrag har titlen:
Genetically Elevated
C-reactive Protein and Ischemic Heart Disease or
Ischemic Cerebrovascular Disease.
Og til sidst runder Hannu Koistinen, Department
of Clinical Chemistry, Institute of Clinical Medicine,
University of Helsinki konkurencen af med et fore-
drag med titlen
Glycodelin reduces the growth of breast
cancer tumours.
Nu har de tre foredragsholdere gjort hvad de
kunne, og nu er det op til bedømmelseskomiteen at
beslutte hvem der skal have årets priser. Det var ikke
let. Diskussionerne bølgede frem og tilbage, og det
tog lang tid inden komiteen i enighed nåede frem
til hvem der havde givet den mest overbevisende
præsentation og svaret bedst for sig under de efterføl-
ASTRUP pris konkurrencen 2008
Ebba Nexø
Klinisk biokemisk afdeling, Århus Universitetshospital
E-post: e.nexo@dadlnet.dk
1...,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37 39,40,41,42,43,44
Powered by FlippingBook