Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 18, 2006 - page 28-29

28
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden 29
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
skarp stigning i kortisol efter to cigaretter21 , og
Irjala et al. viste, at tobaksindtag ”akut” medførte
en 40-60% stigning i flere analytter, bl.a. kateko-
laminer, kortisol og frie fede syrer22.
Alkohol Irjala et al. rapporterede en stigning på
op til 150% for aldosteron, 30% for triglycerider
og et fald på 40-50% i kortisol efter indtag af 5
genstande indenfor 2-4 timer22. Ydermere fandt
Ylikahri et al. et signifikant fald i P-glukose op
til 20 timer efter alkoholindtag 23. Dette var dog
udført med ethanol-indgift på 1.5g/kg, sv.t. ca.
10 genstande, hvilket man vel trods alt ikke må
forvente er et vanligt dagligt indtag.
Kaffe Mougios et al. påviste, at 200 ml kaffe var
tilstrækkeligt til at give en stigning på 0,5 mmol/l
i P-glukose24. Narayanan fandt også en trefold
stigning i non-esterificerede fedtsyrer efter kaf-
feindtag25. Signifikante stigninger i renin og kate-
kolaminer er også blevet rapporteret af Robertson
et al.26.
Fysisk aktivitet Leppänen rapporterede, at mode-
rat fysisk aktivitet (dvs. 15-30 min. cykling eller
gang) ikke forårsagede nogen signifikant stigning
i de undersøgte analytter, hvis prøvetagningen var
forudgået af 15 minutters hvile 27,28. Hartley et al.
kunne påvise påvirkning af bl.a. insulin, glukagon
og kortisol proportionelt til aktivitetsgraden29.
Effekten på P-glukose er undersøgt i flere studier,
og der er bl.a. rapporteret fald i P-glukose i op til
12 timer efter hård fysisk træning 30.
Status – og hvad så?
Resultaterne fra spørgeskema-undersøgelsen viste
tydeligt, at der nationalt er behov for en standardise-
ret, evidensbaseret fastedefinition. Dette efterspørges
også hyppigt af praktiserende læger, da det vil lette
instruktionen af patienterne inden prøvetagning, samt
gøre resultaterne mere pålidelige og sammenlignelige.
På internationalt plan kunne man have forventet,
at tidsskrifter med fokus på klinisk biokemi havde
strengere krav til definition af faktorer, som kan
påvirke analyseresultatet. For så vidt angår faste var
dette ikke tilfældet i de valgte tidsskrifter, da 50-70%
af publikationer omhandlende fastende individer ikke
definerede fasten overhovedet. Om dette bunder i
accept af de tidligere diffuse fastedefinitioner eller
skyldes manglende opmærksomhed er uvist.
En systematisk gennemgang af litteraturen afslø-
rede intet videnskabeligt belæg for den manglende
konsensus. Desværre var der heller ikke tilstrækkeligt
med evidensbaserede undersøgelser inden for de
forskellige faste-underkategorier til at muliggøre en
umiddelbar, generel definition; overordnet set forelå
der faktisk flere modstridende resultater. Endvidere
var adskillige af de foreliggende arbejder som tidligere
anført udført i 70’erne. Da livsstilsfaktorer og livsstil
har ændret sig betragteligt i de forgangne 30 år, må
man være forbeholden overfor ukritisk implemente-
ring af disse resultater.
Faste synes således at være vigtig for korrekt diag-
nostik inden for de store livsstilssygdomme (f.eks.
diabetes og hjertekarsygsdomme), som er et vigtigt
emne for klinisk biokemi. Definitionen af en sådan
præanalytisk faktor må derfor optimeres for at få sam-
menlignelige resultater (både for den enkelte person
og i befolkningsstudier og -undersøgelser).
Artikler
omhandlende
fastende personer
Veldefineret
faste (%)
Utilstrækkelig
definition (%)
Ingen definition
(%)
Clinical Chemistry 46 6.5 23.9 69.6
Clin Chem Lab Med 53 3.8 28.3 67.9
Scand J Clin Lab Invest 37 10.8 18.9 70.3
Diabetes 201 9.0 41.3 49.8
Tabel 1. Vurdering af artikler i relevante tidsskrifter. Hvis definitionen “fasting patient” blev benyttet i Materials and
methods, blev arbejdet vurderet som omhandlende fastende personer.
af faste i publikationssammenhæng (tabel 1): Således
lå antallet af artikler med veldefineret faste på 3,8-
10,8%, mens fasten i op mod 70% af artiklerne over-
hovedet ikke var defineret. Hvis nævnt, var fastens
varighed yderst varieret og omfattede stort set alle
mulige tidsintervaller, f.eks. Faste efter kl. 22.00, >8
timer, 8-12 timer og 14 timer.
Guidelines generelt
American Diabetes Association (ADA) udgiver jævn-
ligt guidelines omhandlende diagnostik og klassifi-
kation af diabetes. De seneste 25 års ADA-guidelines
blev specifikt gennemgået for at belyse, om faste-
definitionen i denne sammenhæng var veldefineret:
Faste blev generelt defineret som intet kalorie-indtag
i mindst 8 timer, men der var ikke angivet nogen evi-
dens-baserede referencer til at støtte denne definiti-
on, og der var heller ingen retningslinjer for rygning,
kaffe-/væskeindtag eller for fysisk aktivitet13,14,15,16.
I Clinical Chemistry blev der i 2003 publiceret
en state-of-the-art artikel indenfor evidensbaseret
laboratoriemedicin omhandlende diabetes-diagno-
stik17. Rekommandationen for diagnostik var måling
af venøst P-glukose hos et individ efter ”overnight
fasting” (mindst 8 timer) med vandindtag ad libi-
tum. På trods af minutiøs gennemgang af de øvrige
analytiske aspekter blev fastekonceptet ikke defineret
yderligere (rygning, fysisk aktivitet, etc.), og der var
heller ingen referencer, som kunne støtte den anbe-
falede fasteprocedure.
Effekt af faste-underkategorier på forskellige
biokemiske parametre
For at undersøge evidensen for brug af faste ifm.
blodprøveanalyser, samt for at vurdere den videnska-
belige baggrund for de (tidligere) valgte definitioner,
blev der foretaget en systematisk litteraturgen-
nemgang vha. MEDLINE 1965-2004 og PubMed
(National Library of Medicine, NIH). Der blev primært
benyttet prædefinerede MeSH-ord (specifik søgepro-
fil kan fås ved henvendelse til forfatteren). Titler og
abstracts blev gennemgået, og udvalgte artikler blev
grundigt gennemlæst. Der blev fundet 835 abstracts,
som ved nærmere gennemgang gav anledning til
grundig gennemlæsning af 38 artikler. De vigtigste
resultater indenfor de enkelte faste-underkategorier
er her kort refereret.
Fastens varighed Leppänen et al. fandt store
forskelle i flere analyseresultater (bl.a. triglyce-
rider, total kolesterol og glukose) som følge af
forskellig varighed af fasten, hvorfor en stan-
dardisering blev anbefalet på dette område for at
sikre sammenlignelighed18. Cohn et al. viste, at
ikke-fastende individer (ikke overraskende) havde
signifikant lavere beregnet LDL-kolesterol grundet
blodets højere triglycerid-indhold19.
Rygning Cryer et al. påviste stigning i adrena-
lin, noradrenalin, kortisol og glycerol som følge
af rygning20. Winternitz et al. fandt endvidere en
Grønland. Foto: Henrik Alfthan
(Fortsætter side 30)
(Fortsat fra side 27)