![]()
26
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
27
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 28)
derfor primært være på fastens betydning for disse
analyser. Det skal ydermere understreges, at der her
udelukkende vil blive talt om fasteprocedure ifm.
blodprøvetagning, ikke definitionen af prækirurgisk
faste, ligesom den religiøse side af sagen ej heller vil
blive berørt.
Afdækning af fastedefinitionen nationalt
Et spørgeskema omhandlende definition af faste blev
sendt til 20 forskellige klinisk-biokemiske afdelinger
i Danmark af varierende størrelse og geografisk
placering. Spørgeskemaet blev besvaret af 16 ud af
20 afdelinger. Som vist i figur 1 varierede fastedefi-
nitionen betragteligt afdelingerne imellem indenfor
alle de angivne underkategorier. Fastens varighed
var ikke enslydende, og 12.5% af afdelingerne havde
ikke angivet tidsinterval for fasten overhovedet.
Inkludering af rygning, alkohol og kaffe var heller
ikke konsistent, og i 25% af fastedefinitionerne var
disse emner end ikke nævnt.
Afdækning af fastedefinitionen i publicerede
videnskabelige arbejder
For at undersøge, om fastebegrebet var veldefine-
ret internationalt i publikationssammenhæng, blev
to årgange af følgende tidsskrifter gennemgået:
Clinical Chemistry, Clinical Chemistry and Laboratory
Medicine, Scandinavian Journal of Clinical and
Laboratory Investigation
samt
Diabetes.
Artikler, som
omhandlede fastende personer, blev gennemgået for
at se, om fasten i disse arbejder var veldefineret (dvs.
omfattede varighed, tilladt væskeindtag og rygning);
den konventionelle sætning “overnight fasting”
blev ikke accepteret som en ordentlig definition.
Gennemgangen viste en udtalt mangel på definition
Figur 1. Resultater fra spørgeskema-undersøgelse (n = 16). Nogle afdelinger manglede en fastedefinition, mens andre
havde fastedefinitioner, som kun dækkede nogle af faste-underkategorierne.
I disse dage med standardise-
ring bliver de fleste procedu-
rer evalueret grundigt for at
sikre kvaliteten. STARD-initia-
tivet (Standards for Reporting
of Diagnostic Accuracy) er et
eksempel på dette: For at opnå
eksakt afrapportering af studier
om diagnostisk præcision har
STARD-styregruppen publice-
ret en tjekliste og et flowdiagram i en bred vifte af
medicinske tidsskrifter (bl.a. Clinical Chemistry
1
).
Intentionen er at forbedre kvaliteten af forskningen
på dette område til fordel for patienterne, klinikerne
og forskerne. Inden for klinisk biokemi er der et
udtalt behov for standardisering på mange områder,
og på baggrund af en lokal forespørgsel blev vores
interesse vakt for definitionen af faste: Hvad er den
korrekte definition, og er denne standardiseret på
nationalt plan? Eller på nordisk plan eller i Europa?
Begrebet faste er et velkendt og ofte benyttet udtryk,
både blandt klinikere og i litteraturen, men er dog
sjældent synderlig veldefineret, hverken nationalt
eller internationalt. I Dansk Medicinsk Kompendium
har faste 10-16 timers varighed, og man må endvi-
dere ikke ryge eller have været i usædvanlig fysisk
aktivitet i timerne før undersøgelsen – en noget bred,
uklar definition.
Patientrelaterede præanalytiske faktorer blev
undersøgt grundigt i 70’erne, herunder også betyd-
ning af de forskellige faste-underkategorier (dvs.
fastens varighed, rygning, kaffe, væskeindtag og
fysisk aktivitet). Undersøgelserne foregik specielt i
de nordiske lande
2,3,4,5,6
, men implementeringen i
klinikken af resultaterne var desværre sparsom. I
1989 publicerede Solberg og Gräsbeck et omfattende
værk på området
7
, og i 1993 fornyede Alström
et al
.
de eksisterende guidelines for blodprøvetagningspro-
cedurer, herunder faste-rekommandationerne
8
. Disse
blev defineret som: 1) Kun vandindtag var tilladt
efter kl. 22.00 aftenen før, 2) udtalt fysisk aktivitet
skulle undlades den foregående dag, og på selve
prøvetagningsdagen var kun 15 minutters gang til-
ladt, samt 3) alkohol skulle begrænses til et minimum
dagen inden prøvetagningen. Rygning og mæng-
den af vand, som måtte indtages, blev ikke berørt.
Rekommandationerne var desværre ikke støttet af
referencer til evidensniveauet eller angivelse af, hvor
man havde den pågældende viden fra. Vigtigt var
dog, at denne guideline kunne tjene som en standard
på det pågældende område. Gennemslagskraften
synes dog desværre fortsat sparsom, også selvom
retningslinjerne fra tid til anden bliver trukket frem i
lyset og opdateret
9,10,11
.
Som eksempel på fastedefinitionens vigtighed
anbefaler den nationale retningslinje i Danmark
for diabetes-diagnostik måling af venøst P-glukose
hos et fastende individ
12
. Når patienten sendes til
laboratoriet mhp. blodprøvetagning gives fastein-
struktionen ofte af den henvisende læge, men hvis
fastedefinitionen er usikker, er der stor sandsyn-
lighed for, at patienterne bliver instrueret forskel-
ligt. Analysens diagnostiske værdi kan derfor blive
tvivlsom. Ydermere oplever patienterne fasten som
ubehagelig. Da faste således er vigtig for den diag-
nostiske værdi ifm. blodprøvetagning, synes det rele-
vant at belyse, hvorvidt faste-rekommandationerne
er enslydende på et evidensbaseret plan.
Faste er som bekendt specielt relevant ifm. diag-
nostik af lipidsygdomme og diabetes. Analyse-tal for
kalenderåret 2003 fra Afd. for Biokemi, Farmakologi
og Genetik, Odense Universitetshospital, viste, at
98,9% af alle fasteprøver (220.898 analyser) var
mhp. analyse af lipidprofil og P-glukose. Fokus vil
Faste – hvad er det?
Betydning for analyseresultatet
Mads Nybo
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, Københavns Universitet
E-post: mads.nybo@rh.hosp.dk
