![]()
22
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
hovedparten af gastrin i pattedyr produceres i
endokrine G-celler i antrum og øverste del af tolv-
fingertarmen. Vi har imidlertid vist, at gastrin også
syntetiseres i betydelige mængder i pankreas’ ø-cel-
ler i fosterlivet. Det har betydning for forståelsen af,
hvorfor klassiske gastrinsvulster, Zollinger-Ellison
tumorer, optræder i pankreas (onkoføtal carcino-
genese). Desuden har vi fundet gastrin i mindre
mængder i endokrine celler i hele tyndtarmen
(jejunum og ileum); i hypofysens corticotrofe og
melanotrofe celler; i vagusnerven; i oxytocinerge
neuroner i hypothalamus og hypofysebaglap, samt
i humane spermatozoer.
• For CCK var påvisningen af CCK-neuroner den store
begivenhed. Vanderhaeghen et al.’s påvisning af
et gastrin-lignende peptid i hjernen i 1975 bidrog
afgørende til at starte neuropeptid-æraen. Det gast-
rin-lignende peptid viste sig at være CCK-8, som på
grund af strukturhomologi (Fig. 1) også blev bundet
til gastrin-antistoffer. Vi kunne derefter vise, at CCK
syntetiseres i alle hjernens regioner og det i større
mængder end andre peptidtransmittere. Vi kunne
også vise, at hjernen - ikke mindst de neocorticale
dele - er hovedproduktionssted for det meste af
organismens CCK. I klinisk konsekvens heraf har vi
Fig. 4: Den cellespecifikke sekretion af biologisk aktive
peptider.
endvidere vist, at CCK er involveret i panikangst,
spiseforstyrrelser og muligvis skizofreni. Også
mange perifere nerver og spermatogene celler
producerer CCK.
• Herudover har vi fundet
promiskuøs syntese
af gastrin i en række almindelige kræftformer
(lunge-, spiserør-, ventrikel-, pankreas-, ovarie-
og tyktarmskræft) og i akustikus-neurinomer,
mens CCK udtrykkes i sarkomer og i sjældne
endokrine tumorer. For at forstå den promis-
kuøse ekspression af gastrin og CCK har Finn
Cilius Nielsen og Thomas van Overeem Hansen i
afdelingen undersøgt regulationen af de humane
gastrin- og CCK-geners transkription. Og til at
forbedre tumordiagnostikken har vi udviklet
processerings-uafhængige analyser, der kan måle
gastrin- og CCK-peptider i kræftceller.
• Vi har også vist at gastrin- og CCK-pepti-
der
frisættes cellespecifikt:
endokrin sekretion
fra især mavetarmkanalen til blodet; neurokrin
frisætning i synapser (og til blod); parakrin sekre-
tion til naboceller; autokrin sekretion til egen celle
(cancerceller); og så den akrosomale ”spermio-
krine” frisætning fra spermatozoer (Fig. 4).
Perspektiv
Med gennemgangen af gastrin- og CCK-peptidforsk-
ningen, kan man spørge hvorfor biologisk aktive
peptid-systemer er så komplekse? Hvorfor genbruge
samme peptid til så mange formål i så forskellige
sammenhænge? Fra polypdyr til pattedyr; fra orga-
nudvikling hos fostre til carcinomer hos voksne; fra
neurotransmitter og hormon til lokal vækstfaktor.
Måske en del af svaret skal søges i sparsomheden
af proteinkodede gener. Ved 1990’ernes start på
det humane genomprojekt skønnedes homo sapi-
ens at råde over op mod 150.000 gener. Det var et
fejlskud. Tallet er mindre end 20.000. Men genoty-
pisk begrænsning kompenseres af fænotypisk rig-
dom ved at genprodukter, store (proteiner) som små
(peptider), udformes og bruges i en mangfoldighed af
variationer. Studiet af peptiders biologi og klinik kan
på den måde bidrage til at besvare et grundlæggende
spørgsmål om livets udvikling – på godt og ondt. Og
et klinisk biokemisk udgangspunkt med nøjagtige
og pålidelige peptidanalyser er ikke det ringeste. At
peptidanalyserne desuden har kunnet anvendes i
praktisk diagnostik af en lang række neuroendokrine
tumorer og cancere er vel ”också bra”.
8F WF UBLFO TP NBOZ TUFQT BOE TP NVDI UJNF PVU PG
CMPPE HBT BOBMZTJT
QFPQMF BSF DBMMJOH VT TJNQMF NJOEFE
8F UBLF UIBU BT B DPNQMJNFOU
*OUSPEVDJOH UIF XPSME T
TU BVUPNBUJD
CMPPE HBT BOBMZTJT TZTUFN
t )FMQJOH UP FOTVSF QBUJFOU BOE TUBã TBGFUZ
t 3FEVDF TUFQT o JODSFBTF TQFFE
t -JOL SJHIU QBUJFOU XJUI SJHIU SFTVMU
SJHIU OPX
t "VUPNBUJD NJYJOH PG TBNQMFT o BTTVSFE TBNQMF JOUFHSJUZ
%FONBSL
LBOEFWFK
%, #SOTIK
5FM
'BY
/PSXBZ
#FSHNBO %JBHOPTUJLB "4
10 #PY
/ -JMMFTUSN
5FM
'BY
4XFEFO
53*0-"# "#
CÈDLTHBUBO
#PY
4&
.ØMOEBM
5FM
'BY
'JOMBOE
5SJPMBC 0Z
-FNNJOLÈJTFOLBUV #
'*/
5VSLV
5FM
'BY
8BUDI UIF NJOVUF WJEFP PG TU BVUPNBUJD JO BDUJPO BU
XXX SBEJPNFUFS DPN TU
TU BVUPNBUJD
5IFXPSME T mSTU BVUPNBUJD CMPPE HBT TZTUFN
3BEJPNFUFS %BONBSL
8F WF UBLFO TP NBOZ TUFQT BOE TP NVDI UJNF PVU PG
CMPPE HBT BOBMZTJT
QFPQMF BSF DBMMJOH VT TJNQMF NJOEFE
8F UBLF UIBU BT B DPNQMJNFOU
*OUSPEVDJOH UIF XPSME T
TU BVUP BUJD
CMPPE HBT BOBMZTJT TZTUFN
t )FMQJOH UP FOTVSF QBUJFOU BOE TUBã TBGFUZ
t 3FEVDF TUFQT o JODSFBTF TQFFE
t -JOL SJHIU QBUJFOU XJUI SJHIU SFTVMU
SJHIU OPX
t "VUPNBUJD NJYJOH PG TBNQMFT o BTTVSFE TBNQMF JOUFHSJUZ
%FONBSL
LBOEFWFK
%, #SOTIK
5FM
'BY
XXX SBEJPNFUFSEL
/PSXBZ
#FSHNBO %JBHOPTUJLB "4
10 #PY
/ -JMMFTUSN
5FM
'BY
XXX CFSHNBOEJBH OP
4XFEFO
53*0-"# "#
CÈDLTHBUBO
#PY
4&
.ØMOEBM
5FM
'BY
XXXUSJPMBC TF
'JOMBOE
5SJPMBC 0Z
-FNNJOLÈJTFOLBUV #
'*/
5VSLV
5FM
'BY
XXXUSJPMBC m
8BUDI UIF NJOVUF WJEFP PG TU BVUPNBUJD JO BDUJPO BU
XXX SBEJPNFUFS DPN TU
TU BVUPNBUJD
5IFXPSME T mSTU BVUPNBUJD CMPPE HBT TZTUFN
3BEJPNFUFS %BONBSL
(Fortsat fra side 21)
