ECLM
EuropeanConfederationofLaboratoryMedicine
Palle Wang
Når en ny international organisation inden for
laboratoriemedicin bliver dannet, er det f0rste
sp0rgsmål man må stille: Hvad kan den, som de
eksisterende organisationer ikke allerede drekker
tilstrrekkeligt?
For der er mange fungerende nationale, region–
ale, europreiske og internatianale organisationer
inden for laboratoriemedicin. Og der er nogle der
sover vintersyjvn og andreder kun eret blegtminde
om en rrekke bogstaver, som nresten alle har glemt
betydningen af.
ECLM stiller selv sp0rgsmålet i sit introduk–
tionsbrev. Organisationen serdet som sinopgaveat
arbejde med de freiles udviklingsområder, som
laboratoriemedicinens forskellige specialer har og
at fungere som et freiles taler0r for speciale–
organisationernepådisseområder. Organisationen
omfatter klinisk kemi, klinisk immunologi, klinisk
mikrobiologi , hrematologi, patologisk anatomi og
en multidisciplinrer gruppe.
Arbejdsområder:
ECLM fremhrever de fire områder, hvor de
laboratoriemedicinske specialer har freiles
problemer.
- Det teknologiske område: Vore analytiske
systerner bliver mere og mere komplicerede og
samtidig lettere og lettere at anvende når alt går
god
t.
Mangeafdisseanalytiskeprincipperanvendes
nu afflere specialer, eksempelvis ved immunologi–
ske og molekylrerbiologiske målemetoder. Vi har
brug for at kende disse analytiske systemers
muligheder, begrrensninger og problemer.
-Det organisatoriske område: Vi m0des daglig
af en
stn~m
af direktiver, normer, regulativer og
regler som vi må forholde os til og som greJder
laboratorievirksomhed ialmindelighed. Kravet om
en certificering eller akkreditering i overensstem–
melse med CEN-normer fremf0res allerede over
Klinisk Kemi
i
Norden l. /996
foren rrekke store laboratoriemedicinskeafdelinger.
Sådanne krav vii vrere temmelig ens for alle typer
af laboratoriemedicinske afdelinger.
- Sygdomsforebyggelse og -bekrempelse: En
rrekke probierner krrever her en multidisciplinrer
planlregning for at sikre, at den n0dvendige udvik–
ling igrrenseområdernemellem specialerne sker så
rationelt sommuligt.
- Status og indflydelse: Opsplitningen af labora–
toriemedicinen i mindre enheder har gjort det
vanskeligereat påvirke vore kliniske kolleger, ad–
ministratorerne og nationale og europreiske myn–
digheder. Der er styjrre sandsynlighed for succes,
hvisde forskellige specialerkan h0resom ikkealtid
som en slemme, så i det mindste som et sammen–
spi Ilet orkester.
Projekter:
ECLMharfireprojekter igang, tokandidatprojekter
og en masse ideer. De fire projekter, der er i gang,
handler om beskrivelsen af et godt laboratorium,
kvalitetskontroi af analyser til overvågning af
diabetesbehandling, overvågning af europreiske
aktiviteter specielt indenfor CEN og kliniske mål
for accuracy. Blandt kandidatprojekterne kan
nrevnes et om metrologisk sporbarhed - dels for
referencematerialer, dels for vore resultater. Et
andet projekt omhandler kontroi af prreanalytiske
faktorer.
Blandt demange ideer til projekter kan nrevnes
en rrekke, der handler om organisation af labora–
tOiiearbejdet,om trreningsprogrammerogopstilling
af krav til laboratoriepersonalets kvalifikationer,
om kvalitetssikringogom forskell igemetoder, der
er freiles for en rrekke laboratoriemedicinske spe–
cialer, som flowcytometri ogmolekylrerbiologiske
teknikker. Desuden er der 0nsker om koordinering
afkongresser, symposierogkurser samt udadvendt
virksomhed, isreroverfordeovernationaleorganer,
25
