mi, og Albert Einstein (1879-1955) med relativi–
tetsterarier og kvanteteori - alt i determinismens
:erinde,
E=m · c
2
Fysisk uforudsigelighed
Ved denne nationale kongres kan n:evnes, at tre
Danske, hver på sin tid og baggrund, indså, at de
vedtagne forklaringer var utilstr:ekkelige simpli–
fikationer. Fl!)rstTygeBrahe (1546-160 l), da han
vedHimmelens nåde observerede StellaNova den
11. November 1572 og indså, at stjernehimmelen
ikke var uforanderlig. Dem:est Niels Steensen
(1648-1686), der ud fra naturhistoriske og anato–
miske studier fik et pragmatisk, dynamisk, og ho–
listisk syn på verden; det var dog n:eppe årsagen
til hans senere katolske helgenkåring. Endelig
Niels Bohr (1885-1962), der grundlagde kvante–
mekanikken, sombegr:enser årsagsbeskrivelsen og
tillader uforudsigelighed.
Fysisk kaos
Den klassiske fysik er velegnet til beskrivelsen af
line:ere systemer, men de udgl!lr et specialområde,
hvis matematik kommer til kort ved åbne, kom–
plekse og uline:ere, dynamiske systemer, der er
meget hyppigere. Velkendte eksempler på disse
eret trelegeme systemog turbulent strl!)mning. Her
hersker fysisk kaos; ikke fordi disse systerner i sig
selv er indeterministiske, for udgangsbetingelser–
ne besternmer den fremtidige opfl!lrsel, men disse
betingelser kan ikke specificeres godt nok. Desu–
denmedfl!)rerBohr's komplementaritetsprincip, at
selve undersl!)gelsen af et f:enomen :endrer dette
på ukorrigerbar vis. Holisme er en nl!)dvendighed.
Vigtigt er imidlertid, at et kaotisk system kan
fremvise uforudsigelige quasi-identiske tilstande.
Matematisk kaos
Fysikkens univers og laboratorieundersl!)gelser har
ikke interesseret den (såkaldt) rene matematiker.
Hjerne, papir, blyant, og viskel:eder har kun lang–
somt tilladt hj:elp fra camputerens beregning og
grafik, dertilladeren eksperimentel matematik.
Pionereme varmatematikeren JulesHenri Poin–
care (1854-1912) ogk1imaforskeren EdwardNor–
ton Lorenz (1917-), der viste, at ikke-line:ere sys–
temer er fl!)lsomme over for små :endringer i ud–
gangsbetingelserne - den såkaldte sommerfugle-
44
effekt. Sammenmed geometeren Benoit B. Man–
delbror (1924-) og fysikerenMitchell Feigenbaum
(1944-) beskrev disse kaologer begreber som
"m:erkelig attraktor", "selvreferens", "selvsimila–
ritet", "selvorganisation", "universalkonstant" og
"frakta!". Dematematiske kaologer viste, at simple
deterministiske systerner kan frembringe kom–
pleksitet. Et velkendt eksempel er Mandelbrot–
m:engden, der n:ermest er blevet et symbol på den
tv:erfaglige disciplin "kaos", også kaldet ,ikke-li–
ne:er dynamik'.
Biologisk kaos
Det kan ikke undre, at også biologiske f:enomener
kan beskrives kaosteoretisk, og at ikke-line:ere
processer med feed-back kan opvise fleksibilitet,
styring, og udvikling. Eksempler er immunsyste–
mets funktion, epidemiers forll!)b,Cheyne-Stoke's
respiration, impulsdannelse i hjertet, produktion
af hormoner, og bronkietr:eets fordeling. Kaotis–
ke systerner er een af betingelserne for sundhed
og udvikling.
Definition af kaos
Som afslutning på disse strejftog i kaos (7, 8, 9,
10) skal citeres en tankev:ekkende definition af
begrebet:
physical system govemed over any small regi–
on by a !arge number of ill-conditioned equations
whose coefficients vary from point to pointwithin
the regionwhoseboundaries are alsounstable. The
system is indeterminate at anyonepoint and tends
to develop quasi-stable regional sub-systems, alt–
hough the mean parameters over the system as a
whole are determined (12).
STANDARDISERING
Baggrund for standardisering
Da de kaotiske sider afden personlige, sociale, og
globale tilv:erelse er uk:ere for mange, prl!)ver vi
at mindske uforudsigelighed ved besv:ergelser,
vaner, traditioner, regler, og love. Slige former for
standardisering, der er baseret på observation og
fl!llgende klassificering, synes inherente i hl!ljere
dyrs opfl!)rsel. Vi l!)nsker en god del tryghed og
forudsigelighed i en lavforudsigelig tilv:erelse. Vi
str:eber efter struktur, forenkling,eventuelt forkla–
ring - selv uden bevis.
Således også i vor herlige paramedicinske di-
Kli11isk Kemi
i
Norden
3.
1999
