Frakaos til standardisering i
laboratoriemedicin
RENEDYBKJER,
Afdeling for standardisering i laboratoriemedicin H:SKommunehospitalet, DK-1399 K0benhavn K
Modificeret fra foredrag i symposium om klinisk biokemi - Fra kaos til videnskabsbaseret
adf~rd
ved
4. Danske Kongres i Klinisk Biokemi
KAOS
Religi,;;s myte
Ordet ,kaos ' er
Gr~sk, besl~gtet
med ,at gabe'
og ,et
m~gtigt
tomrum', og religionsfilosofisk var
betydningenDet oprindelige uformede, uordnede
m0rke- ubestemmeligt tidl0st, uk0nnet,men uen–
delig frugtbart. Fertiliteten viste sig - if0lge He–
siodos' Theagoni
c•
700
f.Kr.)-
ved at kaos dan–
nede Natten (Nyx), M0rket (Erebos), og Jorden
(Ge, Gaia) (l).
Old~gyptens
forestiiiing om kaos var et m0rkt
og stille, bundl0st vand, kaldet Nun, hvorfra ska–
berenAmun-Ra steg op (2).
lsraelitterne havde tilsyneladende intet f0r
Bereshit:
,I
begyndelsen skabte Gud Himmelen
og Jorden' (3), og hverken Buddha ellerMoham–
med synes at have haft farestillinger om et kaos.
Kinesernes Dao de jing, der tilskrives Laozi
(561-479 f.
Kr.),
omtaler kaos, hundun, universets
primordiale tilstand og uden orden; heri dannes
'noget', der kan betragtes som hele verdens mo–
der og kaldes 'Vejen' (4).
Vor Nordiske mytologi
n~vner
Ginnungagab
mellem Niflheim's isnende broer i Nord og
Muspelheim's glohede ild i Syd (5). Det beskri–
ves iV0lven's spådom, efter Finnur Jonsson (cit.
6).
I tiders morgen
var intet til
ej sand eller s0
eller svale b0lger.
Der fandtes ej Jord,
eller himmel foroven,
der var Ginnungagab,
af
gr~s
var det intet.
Sammenfattende giver mytologierne
ingen anelse om hvad der er hvad,
ingen anelse om hvad,
ingen anelse,
ingen ane,
kort sagt: ,ingen", men ikke n0dvendigvis ,in–
tet".
Fysiskmyte
Kosmogenetikemes spekulationer om kaos knyt–
ter sig
is~r
til situationen f0r ,Det store
Brag'~.
Det er ganske vist at såfremt systemets termody–
namiske temperatur overstiger den Planck'ske
gr~nse
på l0
32
K, opl0ses alt ,stof. I så
tilf~lde
fandtes (måske) kun identiske strenge i et ti-dimen–
sionalt abstrakt hav, hvor sondringenmellem rum–
tid og stof var udflydende, og hvor vor fysiks love
ikke gjaldt. Det virker beroligende, at allerede ef–
terenmilliontedel sekunddannedes elektroner, my–
oner, neutrinoer, og fotoner. (Man erindrer Bibli–
ae "OgGud sagde: BlivLys, og der blev Lys. Og
Gud saae, at Lyset var godt: da skildte GudLyset
fraM0rket." (3).)
Fysisk forudsigelighed
Med fundamentalistisk reduktionistisk iverhar ast–
rologer, astronomer, fysikere, kemikere, og biolo–
ger gennem århundreder s0gt at beskrive univer–
sels processer, fra de submikroskopiske ti1 de in–
tergalaktiske. Intellektuelle giganter formulerede
teorier ogub0jelige ligninger, der skulle samordne
iagttagne
f~nomener:
ReneDeseartes (1596-1650)
med sin mekaniske naturopfattelse, Isaac Newton
(1642-1727) med tyngde1oven, Pierre Simon La–
place (
17
49-1827) inden for gravitationsastrono-
l Denne oversrettelse af 'The Big Bang' undgår konnotationer om en moderat
st~rrelse
og en human aktivitet som 'Det store
Knald' kunne have.
Klinisk Kemi
i
Norden 3. 1999
43
