Klinisk Biokemi i Norden · 3 2020
| 9
test, test, og der har været et massivt politisk pres for
hurtigt at øge testkapaciteten voldsomt til op omkring
35.000 test om dagen. Dette er blevet håndteret af Sta-
tens Serum Institut i et såkaldt samfundsspor (som
overvejende har skullet teste symptomfri personer),
mens de mikrobiologiske afdelinger har stået for det
såkaldte sundhedsspor (som primært har testet per-
soner med symptomer samt patienter og personale
på hospitalerne). Det samlede antal analyser har de
sidste måneder ligget omkring 15-20.000 per døgn.
I starten var der langt flest prøver i sundhedssporet,
men der er nu ved at komme en mere ligelig fordeling
mellem de to spor.
I årevis har managementkonsulenter effektiviseret
laboratoriedriften efter konceptet just in time, hvor
leverancer af reagenser og forbrugsvarer sker i forhold
til det løbende forbrug. På den måde minimerer man
dyre lageromkostninger. Ved Covid-19 pandemien
oplevede vi skyggesiden af konceptet, og lærte hvor
ubetydelig Danmark er i de multinationale selskabers
bevidsthed, når der skal prioriteres mellem kunderne.
Da der opstod behov for en hurtig og kraftig stigning
i analysekapaciteten, kunne de store internationale
leverandører ikke levere tilstrækkelige mængder af
reagenser og forbrugsvarer til de automatiserede
analyseplatforme. Det betød, at mange Covid-19
prøver måtte analyseres på en række mindre og ikke
så automatiserede udstyr, og det var særdeles perso-
nalekrævende. Set udefra var det en stor udfordring
for de mikrobiologiske afdelinger, at de her skulle
levere hurtige svar på en stordriftsanalyse døgnet
rundt og alle ugens dage. Der var mange steder brug
for en voldsom udvidelse af åbningstiden aften/nat
og weekend, for mere personale og for nyt og større
udstyr til den præanalytiske prøvehåndtering.
Der er i Danmark kun 10 klinisk mikrobiologiske
afdelinger, og de fleste er i virkeligheden relativt små.
Selvom personalet virkeligt ydede en kæmpe indsats,
så var de fleste mikrobiologiske afdelinger ikke i
stand til at levere den ønskede analysekapacitet. Igen
set udefra virkede det som om, man ikke havde det
nødvendige personale- og ressourcemæssige overskud
til at etablere effektive alternative analyseplatforme.
Den opgave er også meget vanskelig i en situation,
hvor alle kræfter må kastes ind på at få så mange
analyser ud af de eksisterende analyseplatforme
som muligt. Der var selvfølgelig kontakt mellem de
mikrobiologiske afdelinger og de øvrige laboratorie-
medicinske afdelinger, men samarbejdet blev sjældent
rigtigt effektivt. Det var heller ikke let. Det hjælper jo
fx ikke at få udført Covid-19 pcr-analyser i en anden
afdeling, hvis man så her forbruger de reagenser og
forbrugsvarer, som de mikrobiologiske afdelinger selv
mangler. Den mest effektive hjælp var udlån af perso-
nale, men selv det var problematisk. Mikrobiologerne
angav behov for et stort oplæringsarbejde, og nogen
steder følte det udlånte personale sig ikke rigtigt
værdsat. Ofte tilbød de øvrige laboratoriemedicinske
afdelinger kun udlån i korte perioder, ligesom de i
flere tilfælde trak det udlånte personale hjem, når
deres egen aktivitet normaliseredes efter reduktionen
af den normale hospitalsdrift i starten af epidemien.
Jeg oplevede samarbejdet mellem de forskellige labo-
ratoriemedicinske afdelinger som suboptimalt og
præget af territoriale hensyn til eget speciale. Så vidt
jeg ved, var der kun tre ikke-mikrobiologiske afde-
linger, som kom til at analysere et beskedent antal
Covid-19 pcr-analyser ude på hospitalerne.
Når det alligevel lykkedes hurtigt at etablere en
stor analysekapacitet i sundhedssporet skyldtes det
en national koordinering i regi af Danske Regioner,
et fælles nationalt indkøb af en kinesisk analyseplat-
form som kunne leveres sammen med de nødvendige
reagenser og utensilier - og hjælp udefra. En række
danske firmaer gik ind og startede ny produktion af
nogle af de plastvarer, som ikke kunne skaffes i til
strækkelig mængde. Særligt vigtigt var det, at Novo
Nordisk på kort tid etablerede en alternativ analyse-
platform med en kapacitet på 5-10.000 analyser om
dagen. Her var vel at mærke tale om en analyseplat-
form, som var uafhængig af de kommercielle analy-
ser og disses utilstrækkelige leveranser - og der blev
tilmed sikret betydelige lagre af de vigtigste reagenser.
Det er svært at vide, om nogle større og mere slagkraf-
tige laboratorieafdelinger på hospitalerne kunne have
præsteret noget tilsvarende. I dette tilfælde lykkedes
det kun én (stor) mikrobiologisk afdeling at etablere
noget sådant i mindre skala.
Det var vigtigt at sikre hurtige svar til patienter og
borgere. Her var de største udfordringer transporten
af prøver til analysestederne, og at mange mikrobio-
logiske afdelinger i starten ikke analyserede sen aften
og nat. Transporten af prøver til Novo Nordisk fra
andre dele af landet var naturligvis en udfordring.
Derfor var det de ikke-hastende prøver, som blev
sendt til Novo Nordisk. Transporten af prøver fra
hospitaler uden mikrobiologi til den lokale mikro-
biologiske afdeling var kortere, hyppigere og mere
