Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 30, 2018 - page 40

40 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2018
Boganmeldelse til
“Klinisk Biokemi i Norden”
THERANOS – “Kejserindens
Nye Klæder”
John Carreyrou: ”BAD BLOOD: Secrets and
Lies in a Silicon Valley Startup”. Picador,
London 2018 pp.1-339
Jens F. Rehfeld
Klinisk Biokemisk Afd.
Rigshospitalet, Danmark
I november 2014 fik jeg en mail om Silicon Valley-fir-
maet Theranos fra min gode ven Rolf Håkanson (pro-
fessor emeritus i farmakologi ved Lunds Universitet).
Rolf havde på det tidspunkt etableret et forum for
møder/symposier i Sverige mellem universitetsfolk,
ledere fra især farma- og diagnostika-industrien og
diverse investorer. Rolf skrev, at der var stor interesse
for Theranos og for svensk investering i virksomhe-
den. Med mailen fulgte artikler om Theranos og dets
grundlægger, Elizabeth Holmes, fra forretnings- og
nyhedsmagasiner som Fortune og Forbes. Rolf
skrev endvidere, at Theranos jo handlede om kli-
nisk biokemi, og den sensation, Theranos og Holmes
havde vakt i USA, måtte have givet genlyd i klinisk
biokemi også i Danmark og Sverige. Han konklude-
rede åbenhjertigt: ”Jag begriper inte vad hon gör och
hur hon gör det. Kan du förklara?”.
I januar 2015 svarede jeg, at hverken jeg eller nært-
stående kolleger tidligere havde hørt om Theranos.
Men gennemlæsning af de medsendte artikler, samt
hvad jeg ellers havde kunnet finde, måtte føre til en
vurdering af Theranos som en klinisk biokemisk
illustration af H.C. Andersen eventyret ”Kejserens
nye Klæder”.
Der var ikke megen faglighed i artiklerne om
Theranos. De beskrev Elizabeth Holmes (der i øvrigt
nedstammer fra en dansk læge) som Silicon Valleys
kvindelige svar på Steve Jobs og hævdede, at hun var
den største kvindelige iværksættersucces nogensinde i
USA’s erhvervsliv. Holmes havde grundlagt Theranos
i 2004 som 19-årig dropout fra kemistudier på Stan-
ford University. Hendes idé var at udvikle et fikst lille
apparatur, der på en enkelt dråbe blod eller to fra et
smertefrit fingerprik kunne måle adskillige klinisk
biokemiske parametre, som derefter via mikrochips
kunne informere person og læge og stille en tidlig
diagnose på alvorlig sygdom. Hun mente hermed at
kunne forebygge eller diagnosticere en lang række
sygdomme i tidligt stadium og dermed forbedre til-
værelsen for menneskeheden (sic!).
Artiklerne gav ingen oplysninger om metoder,
teknologi eller resultater. Det var angiveligt forret-
ningshemmeligheder. Til gengæld informerede de om
Theranos’ imposante bestyrelse, som omfattede bl.a.
Henry Kissinger, George Schultz (George Bush Sr.’s
udenrigsminister), James Mattis (general og Trumps
nuværende forsvarsminister), Sam Nunn (ledende
senator), et par kendte rigmænd og professorer. Men
ingen i bestyrelsen havde antydning af viden om eller
baggrund i klinisk biokemi. Artiklerne nævnte, at
markedet nu vurderede Theranos til at være 9 mia.
1...,30,31,32,33,34,35,36,37,38,39 41,42,43,44,45,46,47,48
Powered by FlippingBook