Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 30, 2018 - page 28

28 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2018
The Copenhagen Primary Care Laboratory
(CopLab) Database
Bent Lind
1
og Christen L. Andersen
2
1
Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager Hvidovre Hospital, Danmark
2
Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet
The Copenhagen Primary Care Laboratory (CopLab)
Database er en sundhedsvidenskabelig informations-
bank. Den indeholder en kopi af svar på laboratorie-
undersøgelser bestilt af primært alment praktiserende
læger i Storkøbenhavnsområdet i perioden fra 2000
til og med 2015.
I Københavns Kommune og det tidligere Køben-
havn Amt, med en baggrundsbefolkning på 1,2 mio.
borgere, blev alle de praktiserende læger betjent af et
laboratorium – Københavns Praktiserende Lægers
Laboratorium (fra 2013 benævnt Region Hovedsta-
dens Elektive Laboratorium). Laboratoriet tilbød
læger og patienter blod-, urin-, sæd-, allergologiske-,
hjerte-, lunge- og andre kliniske fysiologiske under-
søgelser.
Da laboratoriet med udgangen af 2015 lukkede
modtog Center for Forskning og Uddannelse i
Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsviden-
skab, Københavns Universitet en kopi af alle svar fra
laboratoriet. Vilkårene ved modtagelsen af data var en
ret til at bruge data til forskning indenfor rammerne
af dansk lovgivning.
Center for Forskning og Uddannelse i Almen
Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab etable-
rede herefter CopLab-databasen som et projekt, hvor
data blev sat i system og en regulær forskningsdata-
base blev etableret.
Formålet med CopLab-databasen
Formålet med CopLab-databasen er at fremme forsk-
ning. Det kan fx ske ved at sammenkøre data fra
CopLab-databasen med epidemiologiske data fra
danske lokale og landsdækkende sundhedsregistre
(1). Det giver mulighed for a) at beskrive kendte og nye
risikofaktorer ved sygdom, b) at beskrive prævalens
og incidens af sygdomme, c) at relatere sygelighed og
dødelighed til variablerne i databasen, d) at undersøge
ætiologi, forebyggelse og behandling af sygdomme og
e) at optimere brugen af laboratoriedata.
Laboratoriet, der leverede data
Laboratoriet blev stiftet i 1922 af praktiserende læger i
Københavns Kommune og blev i 1994 udvidet til også
at betjene Københavns Amt. Fra 2000 og til og med
2015 betjente laboratoriet omtrent 750 almen prakti-
serende læger og 300 andre praktiserende speciallæger
og udførte i denne periode undersøgelse på 1,3 mio.
forskellige patienter fra en baggrundsbefolkning på
omkring 1,2 mio. borgere.
Da laboratoriet blev lukket, var det et af Nordeuro-
pas største laboratorier af sin slags, med hvad der
svarer til 195 fuldtidsansatte medarbejdere. Blodprø-
vetagning og anden prøvematerialeopsamling skete i
CopLab-databasens periode i ambulatoriet på labora-
toriet i Pilestræde, i 8 filialer, i de praktiserende lægers
klinikker samt i patienternes hjem. Analyse af blod og
andet prøvemateriale blev foretaget i laboratoriet i Pile-
stræde hvor langt de fleste undersøgelser af patienterne
også blev foretaget.
CopLab-databasens indhold og kvalitet
CopLab-databasen indeholder 176 mio. svar på under-
søgelse af 1,3 mio. unikke patienter (Tabel 1). Mere end
95% af svarene er på klinisk biokemiske analyser udført
1...,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27 29,30,31,32,33,34,35,36,37,38,...48
Powered by FlippingBook