16 |
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2015
Holger Jon Møller der fik den store Eldjarn-pris ved den nordiske kongres
2014, tiltrådte stillingen som lærestolsprofessor i klinisk biokemi ved Aarhus
Universitet d. 1. juli 2014.
Han har en phd-grad fra 1997 og forsvarede i 2013 sin doktordisputats ved
Aarhus universitet, hvor han siden 2001 har været overlæge ved Klinisk
Biokemisk Afdeling. Desuden har han været medlem af DSKBs bestyrelse og
Styrelsen af NFKK, redaktør af SJCLI og haft en række andre tillidsposter.
Hans forskning har fokuseret på inflammation og makrofag biologi samt undersøgelse af
biomarkører.
I det følgende beretter han om sin tidligere og nuværende forskning.
Makrofagens hæmoglobin-receptor (CD163)
- en åben dør for diagnostik og behandling
Holger Jon Møller
Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Danmark
Introduktion
Makrofager er plastiske celler, der udøver en
række vigtige funktioner under normal udvikling/
homeostase og ved sygdom. De fjerner og reparerer
beskadiget væv, og de reagerer på indtrængende mik-
roorganismer, stimulerer immunforsvaret og produ-
cerer inflammatoriske cytokiner. Ved mange patolo-
giske tilstande ses aktivering af pro- og anti-inflam-
matoriske makrofag-funktioner med stor betydning
for sygdomsforløbet. Regulerede makrofag-specifikke
proteiner, som eksempelvis hæmoglobinreceptoren
CD163, kan derfor anvendes som biomarkører ved en
række tilstande. Makrofager udgør ligeledes et oplagt
mål for targeteret behandling ved inflammatoriske
sygdomme og cancer.
CD163 funktioner – fjernelse af hæmoglobin og
en åben dør for mikroorganismer?
Hos en patient med hæmolyse ser vi de velkendte
biokemiske forandringer i blodet med faldende kon-
centrationer af haptoglobin og stigende bilirubin og
efterhånden en fjernelse af det frie hæmoglobin fra
plasma. Denne mekanisme er medieret af CD163-
receptoren på makrofager, som binder og endocyterer
haptoglobin-hæmoglobin komplekser, sådan at hæm
kan nedbrydes intracellulært af hæm-oxygenase
til biliverdin, jern og kulmonoxid (CO) (1) (figur
1A). Denne nedbrydning af hæmoglobin har stor
betydning, ikke bare i jernomsætningen, men også
som en mekanisme til at dæmpe inflammation. Frit
hæmoglobin er proinflammatorisk og giver anled-
ning til oxidativt stress, mens bilirubin og CO har
antiinflammatoriske effekter (2).
Vi så på et tidspunkt en patient med tegn på
hæmolyse, svære almensymptomer og et usædvanligt
biokemisk billede, hvor frit hæmoglobin var stærkt
forhøjet, men uden fald i haptoglobin og stigning i
bilirubin. Det viste sig, at patienten havde fået Gem-
tuzumab-Ozogamicin, et toxin rettet mod CD33 på
myeloblaster, i forbindelse med behandling af AML.
