15
| 3 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 16)
i
CYP21A2
,
som medfører reduceret enzymaktivitet
af 21α-hydroxylase med blokade i omdannelsen af
henholdsvis progesteron til 11β-deoxycorticosteron
og 17-OHP til 11β-deoxycortisol (Figur 1). Resulta-
tet er en stigning i plasmakoncentrationen af ACTH,
17-
OHP, DHEA og Adion. Endvidere ses stimulation
af renin-angiotensin-systemet på grund af blokeret
aldosteronsyntese. Det kliniske billede ved adrenogeni-
talt syndrom varierer afhængigt af sværhedsgraden af
enzymmanglen og den deraf følgende glukokortikoid-
og mineralokortikoidmangel (17). Det fænotypiske
spektrum strækker sig derfor fra svært salttabende
AGS kendetegnet ved udvikling af tvetydige kønsorga-
ner ved fødslen (såkaldt
disorders of sex development,
DSD
)
med risiko for livstruende binyrebarkkrise i
1.-2.
leveuge, over late-onset AGS med pubertets-
forstyrrelser med tidlig pubarke, sved- og akneten-
dens, til milde former for AGS med infertilitet og/
eller oligomenoré. Fænotypen kan således ved debut
i barndommen være svær at skelne klinisk fra den
normale adrenarke, og korrekt diagnostik indebærer
bestemmelse af en androgenprofil. Til diagnostik af
21
α-hydroxylasemangel anvendes måling af 17-OHP,
hvilken har været en del af neonatalscreeningen i
Danmark siden 2009.
Androgenproducerende tumor i binyrebark eller ovarier
Dette er sjældne tilstande, hvor neoplasierne generelt
er kendetegnede ved kraftig stigning i de cirkulerende
niveauer af både T og Adion. Ved binyretumorerne
er DHEAS oftest stærkt forhøjet, og tumoren kan
eventuelt også producere andre binyrebarkhormoner,
mens DHEAS-koncentrationen oftest er normal ved
ovarietumorerne.
Hyperandrogenisme (piger og kvinder)
Hyperandrogenisme hos kvinder er en tilstand karak-
teriseret ved excessiv androgenproduktion og kan
medføre kliniske billeder som hirsutisme, PCOS,
menstruationsforstyrrelser og infertilitet.
Hirsutisme defineres som behåring af mandlig type
hos kvinder og er rapporteret med en prævalens på
2-8%
blandt kvinder i den reproduktive alder (18).
Årsagen kan i omkring halvdelen af tilfældene forkla-
res ved hyperandrogenisme, men dog med en lav kor-
relation mellem androgenniveauet og sværhedsgraden
af hirsutisme (19).
PCOS er en kompleks, heterogen tilstand, som er
rapporteret med en prævalens på 6.6% blandt præme-
nopausale kvinder og derfor regnes som en af de hyp-
pigste endokrine sygdomstilstande hos kvinden (20).
For at stille diagnosen PCOS skal mindst to af følgende
kliniske kriterier være opfyldt: 1) Oligo- eller anovula-
tion, 2) kliniske og/eller biokemiske tegn på hyperan-
drogenisme og 3) polycystiske ovarier og eksklusion
af anden ætiologi hertil (adrenogenitalt syndrom,
androgenproducerende tumor, Cushings syndrom
m.fl.) (21). Forhøjede plasmaniveauer af androgener
er observeret hos 60-80% af PCOS-patienter (22).
Hypogonadisme (mænd)
Ved hypogonadisme forstås nedsat hormonproduktion
fra gonaderne i forhold til alderen. Hypergonadotrop
hypogonadisme er en primær gonadeinsufficiens
kendetegnet ved forhøjede plasmaniveauer af FSH og
LH og nedsat plasma-T. Årsager hertil omfatter blandt
andet Klinefelters syndrom, tidligere kemoterapi og
testis-bestråling, kryptorkisme og anorki (23). Ved
hypogonadotrop hypogonadisme, som er en primær
hypothalamus/hypofyse-defekt, ses lave præpubertale
plasmaniveauer af FSH, LH og T, og årsager hertil
omfatter blandt andet Kallmanns syndrom, malnutri-
tion, samt tidligere cerebrale tumorer, kranietraumer
eller kraniel bestråling (23). Pubertas tarda (forsin-
ket pubertet), defineret som udebleven pubertet hos
drenge over 14 år, kan være svær at adskille fra hypo-
gonadotrop hypogonadisme. Til diagnostik af mandlig
gonadeinsufficiens kan foretages test med humant
chorion gonadotropin (hCG), som har LH-lignende
effekt og derfor stimulerer til T-produktion. Måling
af androgenmetabolitter (T, Adion og DHT) før og
efter hCG-stimulation muliggør vurdering af tilste-
deværelse af testes og testiklens evne til at danne T i
Leydigcellerne, men kan samtidig bidrage til vurdering
af om steroidsyntesen er intakt, eller om patienten har
sjældne enzymdefekter som f.eks. 5α-reduktasemangel.
Sammenfatning
Frem for enkeltsteroidanalyser kan en kombination af
androgener, 17-OHP og SHBG målt i plasma udnyttes
til at afdække defekter i binyrernes og gonadernes ste-
roidsyntese. Gas- eller væskekromatografi kombineret
med massespektrometri anses for at være den mest
specifikke metode både kvalitativt og kvantitativt til
diagnostik af patienter med disse tilstande.
