52
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 51)
korrekt er der også et problemmed at fastslå, hvilken
dosis af D2 vitamin der skal indtages, idet D2 og D3
ikke er ækvipotente (10).
Endelig er det påvist, at niveauet af 25-OH-D2 kun
stiger meget langsomt over uger efter injektion af
D2-Vitamin. Terapeutiske niveauer opnås ikke og det
er derfor ikke en velvalgt behandling ved svær mangel
(11).
Et anbefalet referenceinterval findes ikke for D2
og analysedata er således intetsigende.
En tredje årsag til manglende effekt af behandling
kan være at patienten er overvægtig.
En del publikationer beskriver studier hvor der er
fundet en sammenhæng mellem D-vitamin mangel
og overvægt. Her spiller det abdominale fedt den
største rolle.
Jorde et al (12) har påvist at en ugentlig dosis på
1000
µg D3-vitamin svarende til 143 µg/dag medfører
et steady state niveau af 25-OH-D3 på ca. 132; 120; 108
og 95 nmol/l hos personer med BMI på henholdsvis
< 30,0; mellem 30,0 og 34,9, mellem 35,0 og 39,9 og
større end 39,9. Til trods for en ret høj dosis gennem
12
måneder er 25-OH-D3 koncentrationen altså hos
den tungeste gruppe forblevet under 100 nmol/l. Egne
endnu ikke publicerede resultater viser tydelig sam-
menhæng mellem 25-OH-D3 og BMI samt taljemål,
såvel hos raske som hos patienter med type 2 diabetes.
Jo højere BMI og taljemål desto lavere 25-OH-D3.
Et specialtilfælde er patienter, der har en Vitamin
D receptor (VDR) polymorfisme, hvor receptorakti-
viteten for D-vitamin er reduceret. Hos disse patien-
ter ses en øget forekomst af D-vitamin relaterede
sygdomme. Forskellige studier beskriver en tendens
til, at VDR polymorfisme hænger sammen med over-
vægt (13,14,15). Også hos personer uden funktionel
genetisk VDR polymorfisme har en del studier vist
et lavere indhold af 25 (OH) D-vitamin hos overvæg-
tige sammenlignet med kontrolpersoner (16,17,18).
En mulig forklaring er, at biotilgængeligheden af
D-vitamin hos overvægtige reduceres, fordi noget af
D-vitaminet oplagres i fedtvævet (19)
Endelig er den måske vigtigste årsag til manglende
effekt, at patienterne har dårlig kompliance.
Det er nok det største problem. Det er centralt at
forklare patienten vigtigheden af en stabil daglig
indtagelse af D-vitamin. Det bør kombineres med
en kontrolmåling hver 3.-6. måned, specielt hos ind-
vandrere, til behandlingsmålet er nået.
Faktaboks
•
Der udføres et stort antal målinger for
25-
hydroxyvitamin D hvor resultatet viser
D-vitamin mangel uden at patienten efter-
følgende opnår højere koncentrationer trods
angiveligt behandlet.
•
Det er specielt indvandrere, der ikke stiger i
D-vitamin niveau, når de sættes i behandling.
• 20-25 %
af patienterne får angiveligt ikke til-
budt behandling trods indikation for behand-
ling.
•
Der er ingen grund til at anvende D2-vitamin
til injektion, da der findes gode alternativer
med D3 vitamin.
•
For normalvægtige: Hvis en patient har fået
målt en plasmakoncentration på f.eks. 15
nmol/l 25-OH-D3 og man ønsker at bringe
patienten op på et niveau på ca. 50 nmol/l skal
der som standardregel tilføres 50 minus 15 µg/
dag, dvs. 35 µg/dag.
•
Overvægtige har behov for betydeligt højere
doser af D-vitamin.
•
Kontrolmåling foretages hver 3-6 måned til
behandlingsmålet er nået.
Referencer
1.
Hey H, Schmedes A, Horn P et al. Vitamin
D-mangel. Ugeskr Læger 2009;171:2179-84.
2.
Holick MF. Vitamin D Deficiency. The New
England Journal of Medicine 2007; 357:266-81.
3.
Bekendtgørelse om kosttilskud, Bilag 3, Føde-
varedirektoratet den 21. juli 2003.
4.
Nordic Nutrition Recommendations 2004.
Integrating nutrition and physical activity.
Nord 2004:13. ISBN 92-893-1062-6.
5.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om D-vita-
min, 27. maj 2010
-
hed%20og%20forebyggelse/Ernaering/D-vita-
min/Forebyggende%20D-vitamintilskud.aspx.
6.
Christensen MJ. Behandlingseffekt ved påvist
lav behandlingskrævende Vitamin-D niveau.
Stud med opgave, Syddansk Universitet, 2010.
7.
van der Meer IM, Middelkoop BJC, Boeke
AJP et al. Prevalence of vitamin D deficiency
among Turkish, Moroccan, Indian and sub-
