50
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
Opfølgning af patienter med lavt D-vitamin
Morten J. Christensen
1
,
Henrik Hey
2
,
Iben Larsson
3
,
Anne Schmedes
1
og Ivan Brandslund
1
Klinisk Biokemisk
1
og Medicinsk
2
Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle og SAFE, Amgros I/S
3
Effekten af D-vitamin på det mus-
kuloskeletale apparat har i mange
år været kendt og veldokumen-
teret, men de senere års forsk-
ning har medført en øget fokus på
dets mulige betydning i en række
alvorlige sygdomme som fx cancer,
reumatoid artrit, Type 1 diabetes,
Type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og dissemine-
ret sklerose m.fl. (1,2) Der har været megen omtale
af denne association i medierne, hvad der har bevir-
ket at D-vitamin er blevet et ”hot emne” også blandt
befolkningen. Forskning i ind- og udland har længe
indikeret at D-vitamin behovet ligger højere end det
nuværende anbefalede daglige tilskud (ADT) fra
fødevarestyrelsen på 5 µg til raske voksne op til 70 år
(3).
Fødevarestyrelsens anbefalinger harmonerer ikke
med de Nordiske Næringsrekommandationer som er
7,5
µg/dag (4). Status er for nuværende at Sundheds-
styrelsen fastholder sine hidtidige anbefalinger, som
bl.a. fastslår at raske under 70 år ikke behøver tilskud
bortset fra risikogrupper (5).
Den øgede interesse har medført en eksponentiel
stigning i antallet af analyser for 25-hydroxyvitamin
D (25-OH-D) (1). F.eks. er analyseantallet steget fra ca
300
til ca 45.000 analyser pr år over de seneste 10 år på
Klinisk Biokemisk afdeling, Vejle Sygehus, svarende til
ca. 7.700 målinger pr 100.000 mennesker pr år.
Desværre er det ikke altid, at kontrolmålinger viser
den forventede stigning i D-vitamin.
På denne baggrund har vi undersøgt, om patien-
ter, der har fået påvist et behandlingskrævende lavt
D-vitamin niveau (< 25 nmol/l 25-OH-D ifølge Sund-
hedsstyrelsens seneste anbefalinger), har fået tilbudt
en sufficient behandling. Vi har i stikprøver ud fra
65.879 25-(
OH)D3 målinger fra Klinisk Biokemisk
Afdeling på Vejle Sygehus i perioden juni 2006 til
juli 2009 (6) undersøgt vha. telefoninterview, hvilken
dosering der er givet, om behandlingen bliver fulgt
og om D-vitamin stiger.
Årsager til manglende behandlingsrespons
D-vitamin mangel (< 25 nmol/l) er stadigvæk et bety-
deligt problem. Fordelingen af 65.879 P-25-OH-D3
analyser fremgår af Figur 1, hvor 41 % af patienterne
havde et niveau < 50 nmol/l, og kun 30 % havde et
niveau ≥ 75 nmol/l
Selv om man ved måling hos den enkelte patient
har fundet D-vitamin mangel er behandlingen til-
syneladende problematisk, specielt blandt danskere
med en anden etnisk herkomst. Det har været kendt
i årevis, og der har været øget fokus specielt på
denne gruppe (7). Alligevel er der 48 % indvandrere
i stikprøven, der ikke responderer på konventionel
behandling. Komplianceproblemet er søgt afhjulpet
med et større antal injektioner af D2-vitamin, hove-
dsageligt til indvandrere (41%), uden særlig effekt.
Figur 1.
Fordeling af 65.879 P-25(OH)D3 målinger, udført
på Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus i perioden
juni 2006 til juli 2009
