51
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 52)
Den manglende effekt af behandling med D-vita-
min kan have flere årsager. Dosis kan være for lav.
Tidligere fandtes der stort set ikke kommercielt
tilgængelige tabletter med et indhold af vitamin D3
større end 10 µg/tablet, enten alene eller i kombina-
tion med kalk, og derfor har doser på 10-20 µg /dag
nok ofte været anvendt som en startdosis ved D-vita-
min mangel. I dag findes en lang række præparater
på markedet og indholdet er op til 38 µg vitamin D3
pr. tablet (1).
Når en patient har fået målt en plasmakoncentra-
tion på f.eks. 15 nmol/l 25-OH-D3 og man ønsker
at bringe patienten op på et niveau på ca. 80 nmol/l
skal der som standardregel tilføres 80 minus 15 µg/
dag, dvs. 65 µg/dag. (8). Doser på 10-20 µg/dag er
derfor ikke tilstrækkelige ved behandling af bety-
dende D-vitamin mangel, da det kun vil medføre
en stigning på 10-20 nmol/l. Den største effekt af
D-vitamin behandling ses hos patienter med det
laveste D-vitamin niveau (1).
Da Fødevarestyrelsens generelle anbefalinger mht.
dagligt indtag af D-vitamin stadig kun er 5 µg/dag for
voksne danskere (3), er det vanskeligt for personale
på landets apoteker at vejlede korrekt, når patienter
med D-vitamin mangel henvender sig, med mindre
patienterne har et helt konkret doseringsforslag fra
den behandlende læge. Apotekerne kan ikke anbe-
fale doser, der går ud over de officielle anbefalinger.
Sundhedsstyrelsen har ikke anbefalinger for raske
voksne danskere. De anbefaler kun D-vitamin (10
µg/dag) til personer med mørk hud, personer der
ikke får tilstrækkeligt sollys, f.eks. natarbejdere samt
gravide. Derfor er det yderst vigtigt, at lægen sikrer
sig at patienterne får skriftlige dosisforslag med på
apoteket. Da halveringstiden for 25-OH-D3 er 3-4
uger, skal en kontrolmåling tidligst foretages efter
ca. 3 måneder.
En anden årsag til manglende effekt af D-vitamin
behandling kan være, at man behandler med D2
vitamin men måler D3 vitamin.
25-
hydroxyvitamin D måles på forskellig måde på
de klinisk biokemiske afdelinger. Enten anvendes en
immunkemisk analysemetode eller en kromatogra-
fisk analysemetode. Hvis man vælger at behandle en
patient med D2 vitamin er det yderst vigtigt, at man
undersøger om den metode der benyttes på det lokale
laboratorium nu også medmåler 25-hydroxyvitamin
D2 (25-OH-D2), da det er denne metabolit der stiger
ved behandlingen og ikke 25-OH-D3.
Størstedelen af 25-hydroxyvitamin D analyserne
i Danmark bliver udført med immunkemiske meto-
der, altovervejende fra to producenter, Roche og
Diasorin. Roche analysemetoden medmåler ikke
25-
OH-D2, mens Diasorin analysemetoden i et vist
omfang medmåler 25-OH-D2, men koncentrationen
underestimeres (9).
En del analyser udføres også v.hj.a. højtryksvæske-
kromatografi med tandemmassespektrometri, og her
kan 25-OH-D2 medbestemmes.
Anvendelse af D2-vitamin udgør således et pro-
blem med hensyn til at opnå valide analyseresultater
for det faktiske D-vitamin indhold i patienternes
blod, idet patienterne kan være forgiftede med
D-vitamin og alligevel præsentere et lavt niveau for
vitaminet.
Størst risiko for fejlvurdering er der for patienter
med svær D-vitamin mangel, og som derfor får ordi-
neret D-vitamin som injektionsvæske, der udeluk-
kende indeholder D2-vitamin.
Udover problemet med hvorvidt 25-OH-D2 måles
Foto: Henrik Alfthan.
