![]()
| 3 | 2005
Bioanalytikere (bioingeniører,
BMA’er) udgør den tredjestørste
gruppe af medarbejdere på alle
sygehuse, og der er ved at udvikle
sig en alvorlig mangel på dem.
I Danmark viser den seneste
statistik, at kun 0,54% af medlem-
merne er arbejdsløse. Gennem-
snitsalderen for bioanalytikere
vokser også, og man forventer, at ca. 900 forlader
arbejdsmarkedet i de kommende fem år. I samme
periode bliver der kun uddannet 600 nye.
Det skyldes til dels, at amterne har reduceret antal-
let af uddannelsespladser kraftigt, men det er også
vanskeligt at tiltrække kvalificerede ansøgere.
I Sverige er situationen omtrent som i Danmark.
Oprindeligt havde sygehusene ansvaret for uddan-
nelsen. Flere sygehuse lukkede uddannelsen, fordi de
ikke mente det kunne betale sig. For nogle år siden
blev det en universitetsuddannelse. Det førte til, at
det teoretiske niveau blev højt, mens det kliniske
aspekt af uddannelsen blev nedprioriteret. Søgningen
til uddannelsen blev mindre, og den er derfor nu
blevet mere klinisk orienteret med god effekt på an-
tallet ansøgere. Desuden har man indført en 2-årig
post-gymnasial uddannelse (kvalificerad yrkesut-
bildning), der er som skræddersyet til arbejdet på et
laboratorium.
Hvad kan der gøres for at skaffe flere bioana-
lytikere og gøre uddannelsen mere attraktiv?
Øget uddannelseskapacitet.
I Danmark er det bydende nødvendigt at uddannel-
seskapaciteten øges. Vi må gøre det klart for politi-
kerne, at laboratorierne får alvorlige problemer, hvis
der ikke bliver gjort noget.
En løsning som den svenske bør absolut under-
søges.
Kompetenceudvikling
Der er en tradition blandt bioanalytikere, at er man
uddannet, kan man klare næsten alt arbejdet i et
laboratorium. Det går bare ikke i et moderne labo-
Laboratoriets vigtigste ressource
Palle Wang
Klinisk Biokemi i Norden
ratorium med vanskelige hæmatologiske undersø-
gelser, højt automatiserede biokemiske instrumenter,
stadig mere forfinede immunologiske teknikker, mas-
sespektrometri, PCR, sekventering og med array-tek-
nologi lige om hjørnet. Forsøger man at opretholde
en rotation blandt disse mange specialiserede ar-
bejdspladser, vil det uvægerligt medføre frustration
hos medarbejderne, kvalitetsforringelse og nedsat
produktivitet. Derimod vil en langvarig funktion på
afgrænsede områder, fulgt op af kurser og arbejds-
træning, alt andet lige give større arbejdsglæde og
bedre resultater.
Indflydelse på planlægningen af eget arbejde
Japanerne blev berømte på indførelsen af selvstyren-
de grupper i deres industri. Formen egner sig næppe
uden ændringer til et laboratorium, der udsættes for
påvirkninger udefra, som ikke altid kan forudses.
Det er væsentligt, at man delegerer så mange af
beslutningerne som muligt ud til dem, der udfører
arbejdet.
Forskning og udvikling
Der er hos mange bioanalytikere en lyst til at deltage
i forskning og udvikling, der undertiden overgår den,
vi finder hos vore yngre læger og kemikere. Det er
et væsentligt potentiale, som bør udnyttes. Alligevel
har kun SFKK valgt at lade interesserede BMA’er
blive optaget som medlemmer af det videnskabelige
selskab. I de øvrige nordiske lande opbygger bioana-
lytikere/bioingeniører parallelorganisationer til de
videnskabelige selskaber. Det er ressourcespild.
Ensformigt gentaget arbejde og nedslidning
På de mest effektive afdelinger i Danmark fylder
blodprøvetagning og udpakning mm. af indsendte
prøver op imod 60% af arbejdstiden. Selvom kon-
takten med patienter er en væsentlig del af arbejdet
på et hospital, medfører så meget blodprøvetagning
smerter i overekstremiteterne, som hos særligt dis-
ponerede medarbejdere kan blive kroniske og føre
(Fortsætter side 17)
