16 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2019
Disputats
Maternal thyroid disease in pregnancy.
Nationwide investigations on the occurrence and outcomes
Læge, ph.d. Stine Linding Andersen
Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Thyroidea sygdomme er hyp-
pigt forekommende og udgør en
væsentlig andel af den kroniske
sygdomsbyrde hos gravide. Der er
særlig opmærksomhed på diag-
nostik og behandling af thyroidea
sygdomme hos gravide grundet
hensynet til fosteret og bekym-
ringen omkring den tidlige hjerneudvikling. Derud-
over vanskeliggøres diagnostikken af de fysiologiske
ændringer under graviditet, som påvirker immun-
systemet og skjoldbruskkirtlens funktion. Det blev
allerede for 20 års siden foreslået, at man rutine-
mæssigt skulle undersøge thyroidea funktionen hos
gravide, men debatten vedvarer i dag. Betydningen
af mindre forstyrrelser i thyroidea funktionen hos
gravide er omdiskuteret, og fordelene ved tidlig
diagnostik skal opvejes mod de potentielle risici ved
behandlingen. Rækken af studier, som indgår i dis-
putatsen, bidrager med ny viden til debatten omkring
diagnostik og behandling af thyroidea sygdomme
hos gravide. Studierne tager sit udgangspunkt i de
nationale sundhedsregistre, som er tilgængelige for
forskning i de nordiske lande, og derudover er der
anvendt blodprøver fra gravide, som deltog i den
danske nationale fødselskohorte, Bedre Sundhed i
Generationer (BSIG), der blev etableret i Danmark i
årene 1997-2003.
Thyroidea sygdom hos kvinder i fertil alder er
langt overvejende autoimmunt betinget. Autoimmun
hyperthyroidisme, også kaldet Graves’ sygdom, er
associeret med forekomsten af TSH-receptor stimule-
Figur 1
Relativ incidens af hyper-
thyroidisme og hypothyroi-
disme før, under og efter
graviditet. Referencen (sat
til 100%) er den samlede
forekomst af hhv. hyper-
thyroidisme og hypothyroi-
disme i hos kvinder i alde-
ren 15-45 år i perioden fra
1997-2010 i Danmark.
