48 |
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2019
En andet eksempel på en tidskrævende proces er
analyse af blodgasser på et Van Slyke manometer (
J
Biol Chem 1924; 61: 523-573
), fig 6.
Filmen giver et utrolig spændende indblik i forti-
dens laboratorieverden, og den kan frit downloades
fra DSKBs hjemmeside
og vises i fx
undervisningssammenhænge. Filmen i dens fulde
længde er delt i to filer på hver ca 2.5 GB. Den ligger
tillige i en forkortet version på hjemmesiden, som
kun fylder lidt under 200 MB. Selvom Poul Astrup
selv var med til at tilrettelægge filmen optræder han
desværre på intet tidspunkt i den. Det sidste billede
i denne artikel er derfor et, hvor Poul Astrup selv er
med på sammen med kolleger fra centrallaboratoriet,
fig 7, ikke fra filmen, men igen fra afdelingens 25 års
jubilæumsskrift.
Ud over at være chef for centrallaboratoriet på
Rigshospitalet frem til 1979, blev Poul Astrup også
udnævnt til lektor i klinisk kemi og laboratorieteknik
ved Københavns Universitet i 1958 og til professor
samme sted fra 1964. Han bestred tillige en række
tillidsposter blandt andet som formand for Dansk
selskab for klinisk kemi og klinisk fysiologi (DSK-
KKF), 1956–61, var æresdoktor ved universiteterne
i Birmingham og Edinburgh og modtog et utal af
priser, herunder Novo prisen i 1970.
I dag kan vi i øvrigt alle stadigvæk se et konkret
resultat af Poul Astrups virke, idet han i samarbejde
med Radiometer udviklede firmaets første ABL,
nemlig ABL1, den første i rækken af apparater, som
har ført til dem, vi kender nu.
Figur 6.
Van Slyke manometer. (
Centrallaboratoriet i funk-
tion, Klinisk Film a/s
)
Figur 7.
Centrallaboratoriet på Rigshospitalet (ca. 1960).
Fra venstre Lis Emme, Ingrid Due, Alice Frigast, Thomas
Laursen og Poul Astrup (
Klinisk Biokemisk Afdelings 25 års
jubilæumsskrift, 1979
)
Foto: Henrik Alfthan.
