Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 14, 2002 - page 26

24
Klinisk Kjemi i Norden 2, 2002
Poul J. Jørgensen, Afd. KKA, Odense Universi-
tetshospital.
e-mail:pjj@imbmed.sdu.dk
I sidste nummer af Klinisk Kjemi i Norden havde
Per Simonsson og Lars Eikvar et indlæg om
IFCC-enzymmetoder. Som repræsentant for et af
IFCC’s Enzyme Network Laboratories vil jeg
derfor give en status for de enkelte enzymmetoder
og de tilhørende certificerede referencemateri-
aler. Informationerne stammer i høj grad fra det
seneste møde (februar 2002) i IFCC’s Committee
on Reference Systems for Enzymes (C-RSE).
IFCC referencemetoder for enzymerne ASAT (1),
ALAT (2), GGT (3), CK (4), LD (5), basisk phos-
phatase (6) og amylase (7) alle målt ved 30° C har
været tilgængelige i flere år. Men da alle efterhån-
den måler ved 37° C nedsatte IFCC en komite til
at bringe referencemetoder og referencemateria-
ler i overensstemmelse hermed.
ASAT, ALAT, GGT, CK og LD
De «nye» referencemetoder for disse fem enzymer
blev færdige i 2001 og sendt til afstemning i IFCC’s
medlemslande kort før jul med svarfrist 31. januar
2002. Da man ved fristens udløb manglede svar fra
flere lande, herunder de skandinaviske, blev fristen
forlænget til 28. februar. Referencemetoderne skulle
nu være officielle IFCC metoder, idet alle afgivne
stemmer var «ja» Metodebeskrivelserne er herefter
indsendt til «Clinical Chemistry and Laboratory
Medicine», hvor de vil blive publiceret i juni og juli.
Referencemetoderne for ASAT, ALAT og CK
svarer tilnærmelsesvis til de rutinemetoder der i
dag anvendes i Skandinavien. Metoden til GGT
anvender L-
α
-Glutamyl- 3 - carboxy - 4 - nitroan-
ilid som substrat. Nogle kit leverandører bruger
også dette substrat, mens andre anvender L-
α
-
Glutamyl - 4 - nitroanilid.
IFCC’s LD-metode anvender reaktionen laktat
pyruvat, altså den modsatte retning af, hvad der er
almindelige i Europa. Enzymaktiviteten målt med
denne referencemetode er typisk ca. 40% af aktivite-
ter målt med SCE-metoden. Metodens fordele er
bl.a. at reaktionskurven er lineær i hele måleperio-
den, at måleområdet dækker en større del af patient-
prøverne, og at volumenfraktionen er mere optimal
(man slipper for at afpipettere 1, 2 eller 3 µl prøve).
Referencematerialer certificerede ved 37° C fra
BCR (www.irmm.jcr.be) findes for enzymerne
ALAT, GGT, CK og LD. (se tabel)
Et muligt referencemateriale til ASAT byggende på
et rekombinant humant enzymmateriale er under
evaluering, bl.a. for kummutabilitet. Tidshorisont
kan på nuværende tidspunkt ikke angives.
Til alle de her nævnte enzymer er der estimeret
præliminære referenceintervaller på basis af 200 -
400 prøver. Værdierne angives i de respektive
referencemetodebeskrivelser. Derudover forven-
tes en publikation med en mere detaljeret beskri-
velse af referencepopulationen.
Amylase
Den «nye» referencemetode til amylase bliver
snart sendt til afstemning i IFCC’s medlemslande.
For amylase er substratet som bekendt en kritisk
parameter. IFCC’s referencemetode anvender
substratet 4,6 - ethylidene - G7 PNP. Dette sub-
strat er beskyttet af et patent, men producenten
har skriftligt overfor IFCC erklæret, at dette sub-
strat vil være tilgængeligt for alle konkurrerende
reagensleverandører og andre interessenter til en
rimelig pris. Enzymaktiviteten målt med denne
referencemetode er typisk ca. 25 - 30% af akti-
viteten angivet i «Phadebas-enheder».
Der findes et referencemateriale certificeret ved
37°C fra BCR (se tabel). Til glæde for de klinisk
kemiske afdelinger, der måler pancreasamylase i ste-
det for total amylase, skal nævnes, at dette reference-
materiale udelukkende består af pancreasamylase og
derfor umiddelbart kan anvendes i disse assay.
Et præliminært referenceinterval for amylase
vil blive givet i den færdige referencemetode
beskrivelse.
IFCC - Enzymmetoder
1...,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25 27,28,29,30,31,32,33,34,35,...36
Powered by FlippingBook